Ørken-safari er et Must-go ved besøg i De Arabiske Emirater!
Vi bookede en udflugt med Travko…
“Hvorfor gå i det bløde sand, når menesker har lagt et godt fast underlag i form
af fantasiske flotte brede veje, der næsten alle virker, som de er helt nye”
Citat: Kamelen
Ali (ja, det hedder denne chauffør også) sagtnede farten så meget, at vi fik lejlighed til at fotografere de lidt nervøse kamelføl, der eller lige var ved at få en tår (varm) mælk.
Et kvarters tid senere overhalede vi dem her. Det viste sig, at de var på vej samme sted hen som vi. De to på ladet skulle nemlig på aftenjob samme sted (camp) som vi skulle afslutte dagens udflugt.
Det var med nogen spænding, ørken-bakkerne blev betragtet, imens der blev lukket en del luft ud af dækkene på de mange Toyota Landcruiser 4wd, der snart (med os som passagerer) skulle prøve kræfter med sandet…
Så gik det løs…. Det mindede meget om den fornemmelse, man kan have lige inden en tur i rutsjebanen: Forventning, spænding og gyyyys…
Vi talte med en guide, der kunne fortælle, at hun havde aldrig set én vælte…
En af de nye chauffører satte sig godt og grundigt fast i nærheden
af “vores” jeep.
Vores” mand” Ali, der er et erfarent “legebarn” guidede ham hurtigt fri igen.
Alt imens det foregik. . . sad vi bare HER med næsen nedaf. . . MEGET!
Snart gik den vilde jagt igen, for nu var vi jo (pga stoppet), kommet lidt bagefter de andre, så nu blev det om muligt lidt mere spændende (!)
Ali sad meget afslappet – styrede med én hånd og holdt fjernbetjeningen i den anden hånd, som han også skiftede gear med. Chaufførerne dystede indbyrdes og vores var ikke en kylling. Nogle steder surfede vi sidevis ned af bakkerne med sandet væltende op over den halve bil. Det var lige tilpas spændende og sjovt! Dog så vi andre (!) som var nødsaget til at holde pause, på grund af (transport)syge.
Efter disse “udfordringer” for krop og nerver, var der endelig foto-stop og en tiltrængt gennemblæsning af den lune ørkenvind… Puhhh, hvor vildt! -i varmen. I forvejen var der 35 grader i skyggen – dertil kom varmen fra sandet og mindst 10 ophedede biler ved pausepladsen.
Måske har TOYOTA ikke styr på speederen (som vil sætte sig fast) men der er i den grad styr på kølingen.
Nu entrede vi en Nationalpark, hvor kørsel var pålagt at være roligere, og “vejen” skulle følges. Ved porten jokede vagterne med, at vi skulle vise vores pas 🙂
Herinde i et enormt stort, fredet område kørte Ali efter en smuk solnedgang, og bagefter middag i “Camp”
Mens solen (med stor hast) synker i sand… fumler Lupo i tasken efter mobilen for at lave en video af den orange kugle… uforglemmeligt.
Guiden har prøvet denne solnedgangstur tur ofte, så hun placerede sig smukt og afslappet, og Lupomanden så straks kompositionen 😉
Ørkensolen kan nu holde fri nogle velfortjente timer, inden den står op igen og giver os endnu en dag med 35 grader.
(fortsættes i “Bedouin camp”)
Pragtfuldt udtryk “gyyyys…” for en rutsjebanetur. Derfor har jeg lagt de 10 vildeste rutsjebaneture ind hos mig selv, hvis du har nerver til mere 😉
Jeg er slet ikke færdig med at læse dine rejsebreve endnu. Du fortæller og viser så meget, at det tager tid.
Lupomanden kunne ikke have fundet et kønnere solnedgansmotiv.
Så jeg har i al beskedenhed også lagt en anden ind hos mig selv 😀
Medens det nervøse dromedarføl tanker op biologisk 🙂 , føres læseren igennem endnu en sandfarvet kavalkade af rejseoplevelser med gode links, der adderer meget til forståelsen. Jeeps and bashing visualiseres, så læseren kan danne sig indtryk.
Men bedst – set fra denne digitale tilskuerplads – er hr. Lupos familie-komposition med Lupo siddende reflekterende i den nedadgående ørkensol! Det kunne ligne et professionelt cover til en Annisette-udgivelse eller tilsv. – Billedet er afgjort grand cru!
@Søren: Det glæder mig at du finder fornøjelse i at læse mine skriverier. Tak for turen i rutsjebanen 🙂
@Erik: I Emiraterne kalder de både de en- og topuklede kameler (?)
Tak for besøget 🙂