Overskiltning. Og under-

Fornylig besøgte jeg en uddannelsesinstitution. Jeg havde ikke været der før, og søgte efter et skilt, som kunne vise mig hvor informationen/receptionen var beliggende. 
Intet skilt.
Ej heller nogen information om, hvilke arrangementer der var på stedet den pågældende dag og i hvilket lokale, så jeg evenuelt selv kunne finde vej. Niks. Efter nogen søgning i den store hall, fik jeg dog øje på et lille, transparent klistermærke på en rude: 
“Reception”
Jeg gik derind for at spørge mig for, og nævnte problemet med den manglende information til husets gæster ved indgangen. Receptionisten: “Men her på vinduet er da et skilt”!
Ja, det kunne jeg godt se, men det ser man jo først, når man lissom har fundet kontoret, ikke? Jeg kunne godt have brugt en vejviser ved indgangen. De ellers søde piger i receptionen informerede mig om, at der med vilje ikke er sat skærme/skilte op, fordi man ikke ønsker informationsforurening (!)
Nåeh… derfor.
På min tur rundt i den store fine foyer, talte jeg ellers ikke mindre end 32 (toogtredive) skilte med “rygning forbudt. der henvises til ryge-gården” Ryge-gården var der til gengæld ikke skiltet til. Man lugter sig nok frem.
Tsk.