QM2 i Danmark! Rejsebrev nr. 4: Helsingør (afgang)


Da vi (11. maj 2010) kom til Helsingør med “Queen Mary 2” havde vi en aftale med familien om at mødes. De var kommet op fra Hovedstaden for at være lidt sammen med “de gamle” Vi var på Café Madam Sprunck – Lupo-manden gav kaffe og kage – og Lupo modtog en mors-dags-gave, (en anelse forsinket, men meget velkommen): Et komplet cruise-sæt bestående af: en stor stråhat, solbriller, tørklæde og sommertaske! Flere steder i byen havde byens handlende arrangeret QM2-tilbud. Vi købte ikke meget – dog, som nogen anden svensker røg der en flaske GIN (!) i indkøbsposen.
På billedet ses fra venstre (og i bedste Lupostil “fra den pæne side”): Ældste tvangsarving, Lupo, svigerdatteren og yngste tvangsarving 😉


Ældste og mor har byttet gaver, og mor bliver fulgt til Tender-båden, som skal sejle os ud til Queen Mary2 for at fortsætte (afslutte) dette cruise i Hamborg. Se glimtet af den røde løber og Lupos nye tørklæde 🙂


Helsingør pigegarde spillede festligt til afgang. Det viste sig, at vores svigerdatter har et par kusiner, som spiller med. Vi kender dem ikke, men fotograferer for en sikkerheds skyld (diskret)  nogle af de søde piger.


Alle damer fra QM2 fik roser fra Helsingør turistbureau og et medfølgende ønske om “Auf wiedersehen”
Da folkene fra turistbureauet erfarede, at der dog også var danskere blandt gæsterne, blev jeg opfordret til at skrive om mine oplevelser ombord på et cruiseskib. Måske sender jeg dem et tip om mine rejsebreve.


Selv det mindste fartøj har et navn.
Der skal ingen tvivl herske om, hvor denne lille dame hører til.


Med Tender-båden styrer vi nu efter denne lille åbning i det store skib. Det er imponerende, at der overhovedet kan være en åbning så lavt nede. Med tanke på, at når hun krydser Atlanterhavet kan bølgerne nå næsten helt op til “det hvide” på skibet. (Da vi krydsede i 2007, var der heldigvis ikke slemt vejr. Bølgerne var godt 2 meter, da de var højest) Skibet er heldigvis så stabilt, at det ikke mærkes. Farten sættes dog en smule op, stabilisatorer spredes ud, og så sejler vi roligt videre. 🙂


Se den kraftige og gennemtænkt konstruerede Tender-platform
– ganske tæt på vandoverfladen.


QueenMary 2 – Tæt på – Fantastisk – Vi eeelsker hende 🙂

-og færgerne de sejled’… Færgen “Hamlet” fra Helsingør-Hälsingborg overfarten måtte dog standse op, da Queen Mary2 vendte rundt for afsejling.
“Hun” bruger 45 minutter på en vending, og da “mindre både skal vige for større” var her ingen tvivl 😉

Inde på havnen i Helsingør (langt i det fjerne) stod vores tre familiemedlemmer i kulden. Vi havde stukket dem nogle kontanter til en lille middag, når vi var sejlet – mod at de lovede at vinke 😉 Vi synes bestemt også, at de skulle opleve QM2’s imponerende HORN ved afsejlingen. Yngste havde glemt ikke kort i sit kamera, så jeg har fået lov at linke til en god blog-kollegas billede. Uden at vi mødtes, havde han (Erik) også været på kajen (og på Kronborg) denne dag. På billedet (lidt til højre for 2-tallet) ses Lupo og Lupo-manden flashe det nye leopard-tørklæde, så arvingerne inde på land kunne se, hvorhen de skulle rette deres vinkeri. Erik Hulegaard tog en tur stående bagbord på H-H overfartens færge “Tycho Brahe


Med Kronborg i baggrunden koketterer Lupo med sit nye mors-dags-cruise-tørklæde. TAK, kære børn!


Nu kunne vi se en del aktivitet inde omkring Kronborg. Der gøres klar til kanonsalut.


De tyske passagerer, der stod ved siden af os, talte om de tusindvis af mennesker, der var samlet til Hamburg havnefest da Queen Mary afsejlede – i modsætning til her i Danmark, hvor det (omend mange hundrede vinkende mennesker og ganske mange små-både og rigtig festligt, så dog)  ikke var så stort som i Tyskland. Da KANONERNE indefra Kronborg så SALUTTEREDE tre gange, blev alle – også tyskerne – alligevel imponerede. Lupo-manden kunne ikke dy sig: “Aber wir haben kanonen” – Vi smilede alle.  Og Queen Mary svarede igen med sit imponerende HORN, som kan høres over 15 kilometer væk (16,09 Km) 😀  -og om hvilket der siges, at en måge kan flyve helt ind i åbningen (se Eriks billede, der på den røde skorsten) -vel at mærke uden at folde vingerne sammen. 😀

Erik har henledt min opmærksomhed på dette link fra Helsingør havn(e).
Der kan klikkes på det lille billede af QM2 (til venstre) på siden = en lille film, som giver et rigtig godt indtryk af QM2-besøget. Det imponerende QM2-HORN kan høres til sidst på filmen.

Vi har nu to dage på havet foran os, inden vi slutter turen i Hamburg. Ohøj!

(TAK til Erik for adderende konstruktive betragtninger)

Dette indlæg blev udgivet i Familie, Glade dage, Rejsebreve QM2 i DK 10 og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 kommentarer til QM2 i Danmark! Rejsebrev nr. 4: Helsingør (afgang)

  1. Søren skriver:

    Jeg er imponeret over den grundighed og de flotte billeder, der er i dine rejsebreve Lupo. “Queen Mary 2? er et imponerende syn.
    Jeg har en bekendt, der skal på tur med “MSC Orchester”.
    Det er selvfølgelig noget mindre, men også et flot skib 🙂

  2. lupo3l skriver:

    @Søren: Mange tak for roser! Ja hun er den allerflotteste!
    Jeg har også sejlet med et skib i MSC-familien: MSC Opera 🙂 Du kan læse 8 rejsebreve her hvis du har lyst. Det var bestemt også en dejlig tur, der gik rundt i Det Baltiske Hav med ophold i bl.a Sct. Petersborg og ikke mindst Helsinki, hvor Tempelkirken ikke kan anbefales nok 🙂

  3. Søren skriver:

    Lupo – Tak fordi du ville linke tilbage til Jeres tur med
    MSC Opera. Igen en fantastisk god beskrivelse. Min bekendt skal netop til Sct. Petersborg med MSC Orchester. Derfor er din beskrivelse af besøget i Sct. Petersborg nærlæst med særlig interesse. Du skal have mange tak 🙂
    Jeg sender Flower Garden og håber, at du har kræfter nok i tastaturfingrene til at klikke en buket til dig selv 😀
    http://www.procreo.jp/labo/flower_garden.swf

  4. Morfar skriver:

    Gotta love it! winkede du til folket?

  5. lupo3l skriver:

    @Søren: Du er så velkommen til at læse med. Det glæder mig, at du kunne bruge MSC Opera-indlæggene også 🙂
    Tak for de fine blomster! Ehh.. der gik lige et par sek., inden jeg fattede pointen 😉 – Det blev en fin-fin buket.

  6. lupo3l skriver:

    @Morfar: Jada! Både med rosen, jeg havde fået foræret, med tørklædet og med armene, bare. Og både til familien, folket og andre, der gad at se på mig 😉 – og nu winker jeg til morfar: (W)

  7. Søren skriver:

    Pointen er rigtig nok at klikke / holde musetasten nede i det mørke felt. Jeg troede faktisk du kendte den Lupo.
    Der findes også en udgave med musik til, så husk lyden:
    http://thedogpaddler.com/RandomUploads/FlowerGarden/FlowerGarden_withMusic.swf
    🙂

  8. Morfar skriver:

    min nye reklame blokker er så effektiv at jeg må slå den fra for at se dine ads :o) w

  9. Per Andersen skriver:

    Hej Lupo,
    Vi, fruen og jeg, var også i Helsingør for at se QM2. Det hele begyndte med en artikel i Frederiksbor Amts Avis ” Alle elsker Quenn Mary” og det fik mig på internettet, hvor jeg sevfølgelig landede i Lupos fængende Rejsebreve og så blev jeg klar over at man ikke behøver at flyve til USA (hvad jeg ikke har lyst til) men man kan sejle. Vi fandt en rejseagent i New Jersie (Andrew) der straks bookede en tur fra Hamburg til N.Y. og en retur 14 dage senere til Southampton. Det gav os 14 dage i USA hvor vi kunne besøge famileien og deltage i en 7o års fødselsdag. Det er i øvrigt en god ide at rejse fra Europa til USA med QM2 fremfor den modsatte vej, hvis man kun vil tage en af vejene. Man får 20 timer mere QM for de samme penge p.g.a. tidsforskellen.
    Men du er skyld i meget mere for nu er vi blevet inficeret med QM-bacillen og i år var vi nødt til at tage endnu en tur, nemlig Hamburg til Nordkap og retur i August. Og vi har allerede abstinenser.
    Vi håber, at I også er så angrebet af QM-bacillen, at I fortsætter rejserne og skriver disse pragtfulde og smittende beretninger. Billedmaterialet er i øvrigt aldeles fremragende- jeg er dybt misundelig på kvaliteten.
    Mange venlige hilsener
    Per Andersen
    Nu Goldmember af Cunard Club og hvad skal det ikke ende med?

  10. lupo3l skriver:

    @Per Andersen: Mange tak for dine roser til rejsebrevene og billederne! Det er dejligt, at jeg har kunnet lokke jer til at sejle med “Dronningen” Resten klarer hun selv: Man glemmer hende ALDRIG og vil gerne sejle igen 🙂
    Vi vil også gerne sejle “den anden vej” Det må være helt specielt at ankomme til New York med skib. Men at ankomme til Hamburg er også en fest, ikke sandt? De elsker QM2!
    Jeg kan i al (digital) fortrolighed fortælle dig, at vi måske næste gang “forråder” den gamle dronning og prøver en tur med én af de nyere Cunard-skibe. Men inden da har vi en chartertur med fly forestående her i efteråret. Næste år pønser vi på en (længere) biltur – vestpå – man kunne jo sejle derover? Hmm… Et er sikkert: Der vil komme beretninger på garagen om turene, det er jo også dejlige minder for os selv 🙂
    Det er dejligt at vide, at du læser med 🙂
    Venlig hilsen og TAK for kommentaren
    Lupo

  11. Hej Lupo
    Tak for din rejseberetning fra QM2s besøg i Helsingør. Vi glæder os til at se skibet igen når det den 15. august atter kaster anker på Helsingør red. Vi står klar på kajen og sammen med Hamlet og Ophelia byder vi de ca. 2.000 forventningsfulde passagerer velkomne til Helsingør og Nordsjælland. Er du iblandt med mange passagerer?
    Henrik Numelin
    Cruise Elsinore
    Krydstogtkoordinator

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *