Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Familie
Min søster og svoger har i et stykke tid boet i deres sommerhus samtidig med, at de (i fritiden) har renoveret et nyindkøbt hus. Det har været meget omfattende. Nu er de flyttet over i det (nye) hus, som endnu har en del mangler. Søs er vist ved at være træt. I aftes leverede hun denne klassiker til manden:
“Det siger jeg dig, – hvis én af os dør, inden det her hus er færdigt – så flytter jeg altså tilbage til sommerhuset!”
!?! 
Eftermiddagen er gået med at klargøre ældste tvangsarvings flytning fra vest til øst. Vi har hjulpet med at pakke dit og dat – 50% var bøger, og det var ikke paperbacks. Første jobsamtale er berammet til mandag – dérovre!
Jeg ved snart ikke, om jeg som mor skal være mest stolt eller lidt skræmt,
når Yngste har været til eksamen og opnået en enddog meget flot karakter i kunstig intelligens!?!
En af juleferiens udflugter gik til IT-Universitet i Ørestaden, hvor yngste tvangsarving residerer i disse år.
Lupo skulle se, om det nu var et ordentligt sted, var der lys nok -og ingen fugt? Var der sund kantine, med en god basiskost? Var der sunde aktiveter i frikvarteret? osv.
På vej fra metro-stationen til ITU, passerede vi DR-byen. Her Koncerthuset til venstre
Jeg kan godt lide de mange forskellige små stole/bænke som har udgangspunkt i transportkasser til diverse udstyr. Det er en rigtig god idé.
Desværre var det meget begrænset, hvad vi kunne se udefra. At holde åbent, bare én af dagene i julen er vel helt utænkeligt, bare fordi der kommer nogle af de “betalende jyder” til hovedstaden 
Mon hele huset kunne skilles ad, hvis man havde den rigtige “nøgle”
-og god tid?
Det er altså ikke for at give en god idé til ”dem, der kunne finde på det”
Det klare vejr og den lave sol hjælper Lupo med at få lidt i kameraet
Her det nye DR (stadig byggerodet) set mod nordvest fra Koncerthuset.
Udflugtens delmål De (små) er gået i forvejen, Lupo følger trop, spændt på interiøret på “skolen” (Selvfølgelig) åbner junior alle døre på institutionen med en chip i tegnebogen – ja han sætter i praksis “Måsen på Låsen”
På IT-universitetet holder man naturligvis ikke fredagsbar, men Scroll-Bar
Kantinens navn er Eat-IT
Lupo elsker ordspillene -og tjekker lige menuen for sund frokost til yngste i hverdagen.
Mor er meget imponeret.
Rummet er udnyttet til hængene haver grupperum.
Det kan ikke undre, at disse lokaliteter bliver udlånt eksempelvis til optagelser af reklamer. Endnu en stor tak til “vintersolen”
Kollegiet er tilsvarende meget moderne – og nemt at komme “rund”t om!
Hov- Lupo har fået øje på noget.
En indefrosset dyrtidsportion pengeseddel? Tryk for kontrol af ægthed. Hvad tror du?
Lupo kan undvære – og vil heller ikke risikere at være dagens offer for en eventuel joke – der er frit udsyn fra kollegielejlighederne og derovre har man sikkert evner for at drive gæk indenfor alskens kopiering og hvad-ved-jeg. Hvis jeg fiskede den op, ville jeg se den blanke bagside og samtidig være overvåget/ude på intranet og andre net: ”Se Lupodrengens mor hoppe på den/falde i bassinet!
Ved Nørreport Station fandt vi en bus hjem til Frederiksberg, og sendte en tanke til Eriks historie om samme – blandt andet om fremtiden. Spændende.
Tags: Bytur, Familie, Teknik..., Universitet
Lupo er tilbage i garagen efter 5 dejlige dage på Frederiksberg hos yngste tvangsarving. TAK skal du have for en dejlig måde at holde jul på! Vi er alle fire enige om, at det var den bedste juleaften i mange, mange år. Lupo-manden kan ikke huske en bedre jul siden han som ca. 10-årig fik et cowboy-sæt med vest og pistoler i gave fra moster Amalie. -og det er rigtig længe siden, skulle jeg hilse og sige
Vi nød ældste tvangsarvings selskab ( fra Århus) på turen mod Hovedstaden med IC 168 den 22. dec.
Den fire-hjulede Lupo har helårsdæk -og fik lov til at blive hjemme og nyde den hvide jul, uden slinger..
Samtidig drog svigerdatter den modsatte vej til sin familie, og meldte sig til at se efter vores stakkels efterladte kat, Fifty-one, hvis vi så til gengæld ville “passe” hende kæreste og deres katte
Omkring Ringsted kørte toget meget langsomt, og vi blev en kende nervøse for ikke at nå frem. Forsinket var toget i forvejen, måske på grund af det tiltagende snevejr, men nu lugtede der også varmt og brændt (gummi) I den løbende smskontakt med yngste tappede vi vores bekymring ind om den hotte togvogn og den grimme lugt. “Det lugter altid af brændt gummi ved Ringsted” svarede han, og vi var rolige igen. Han har trods alt rejst strækningen mange gange
Vel ankommet til det Frederiksbergske blev vi modtaget med et KÆMPESTORT fad med sushi, som jeg ikke har set lignende! Aldeles hjemmelavet af yngste tvangsarving!
Det var nok derfor han var lidt utålmodig, mens han gik og ventede vores ankomst ( med bybus det sidste stykke.)
IC 168 endte med at være 39 minutter forsinket Det udløser 3 stk. erstatningsbilletter Århus-Kbh. eller 25% af billetprisen i kompensation fra DSB. Vi har (selvfølgelig) ønsket tre nye billetter.
Straks vi satte trolly’erne fra os, blev de indtaget af misserne, og var herefter katteunderlag, seng og udkigspost alle 5 dage, bortset fra spisetiderne. De blev altid overholdt både for de to- og firebenede :)
Lupo havde”Den Store Kasse Med Julepynt” med helt ovre fra Jylland og ALT juletræspynt gennem tiderne blev ved ældstes egenhændige kraft (som sædvane efterhånden er blevet) anbragt på det lillebitte træ, (importeret fra Jylland af yngstes svigerforældre, der ugen før havde aflagt julebesøg)
Pap-kaffekopper, med julehilsen skrevet under bunden, kom også på juletræet i år. Traditionen opstod på Cypern i 2007
Her ses “børnene” ved træet, som ikke er en top, men et helt træ med rod
Vi nød juleandebryster med tilbehør som delikat blev fremtryllet og serveret af Lupo-mand og søn. Desserten kunne kun være Lupos ris a’ la mande
(bedst i verden, basta, siger de!)
De små var naturligvis de første gavemodtagere. (Hvem kunne ikke vente?)
Lupo i lykkelig uvidenhed om det meget farlige rovdyr, som ligger på lur.
Hvor mange flag mon der er på sådan en ranke?
Skulle man prøve at rykke lidt mere… bare lidt?
Nu kan man måske få lov at hvile ud her på “varmen”…
Hov! Hvem hænger julestads på mit ben?
(Lupomanden…!)
-og hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen…
1000 tak til Lupo-manden, begge tvangsarvinger (og de to katte) for at deltage i den (for os) alternative juleaften. Traditionen har ellers været en STOR familiejul på skift hos de deltagende efter et nøje fastlagt skema. I år er denne vane blevet brudt på grund af forventet familieforøgelse (ikke hos os) Derfor var vi kun os fire – Vi klarede hele 5 dage med bravour! -og stor hygge- og nydelsespotentiale.
Det gentager vi meget gerne. Lad se næste år!
Et eller andet sted…
Tags: Børn, Billetter, Familie, Gaver, Jul, Juletræer, Katte, Mad, Tak, Tog
Lupo er hemmelighedsfuld og får nok lidt travlt de næste dage
Der ser ud til, at vi kan holde en utraditionel juleaften i garagefamilien.
Detaljerne er hemmelige, da ikke alle involverede er underrettet endnu.
;)
Som lovet bringer jeg foto-dokumentation fra Middelhavs- buffeten, som ældste tvangsarving havde bestilt.
Hun, vi og gæsterne nød den til fulde (!) og vi havde alle en dejlig dag.
Der var omspisning to gange. Et udtryk, jeg har lært af min søster, som dækker over, at når nogen bliver småsultne efter Buffet, Kaffe, Italiensk Chokoladekage og Økologisk Vanilleis (!) -så finder vi rester frem fra køl og spiser Buffet én gang til
Da jeg var yngre og nystartet i et job, ringede min mor en dag pludselig, mens jeg var på arbejde. Hun spurgte, om jeg havde tænkt at gå til hendes kusines begravelse samme eftermiddag. Jeg meddelte, at det kunne jeg desværre ikke. Hun bad mig om at gøre hende en tjeneste og tage med. Bare i kirken. Jeg behøvede ikke at deltage i arrangementet bagefter. Jeg meddelte, at ingen ville savne mig, og at det var mindst fire år siden, jeg havde set den del af familien.
Alligevel havde jeg lidt dårlig samvittighed efter samtalen. Mit nye arbejde var vigtigt, og vi havde travlt, men jeg kunne måske godt have afset en times tid. Som barn havde jeg leget meget med min mors kusines to piger, og vi havde været på ferie hos hinanden. Men nu var de ramt af sorg og chok, og ingen ville såmænd lægge mærke til, om jeg var tilstede.
Jeg undgik begravelser, når den afdøde ikke stod mig særligt nær. Hvilken glæde kunne de døde have af, at jeg brød mine aftaler og mødte op? De var borte, og jeg sørgede ikke mindre ved at holde mig væk.
Jeg mente, at de efterladte nok var så lammede af sorg, at man allligevel ikke kunne trøste. Når jeg en sjælden gang gik til en begravelse, kunne jeg ikke få mig selv til at gå frem til den nærmeste familie på den forreste bænk. Hvad ville det hjælpe med et fattigt håndtryk?
Så blev det min tur til at sidde der på forreste række. Min far døde pludseligt, og det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg var forundret over, hvor nært alting føltes. Jeg husker for eksempel tydeligt det dejlige vejr denne tidlige vintereftermiddag. Og hvor alene jeg følte mig i min sorg. Verden gik videre omkring os, som vi gik der på vej til kirken. Butikkerne var åbne og folk luftede deres hunde, som om intet var sket. Her var hele mit og mine søstres liv med vores far -og mors næsten 50 år sammen med ham slut, og byens liv var som det plejede.
Efter begravelsen kom en ældre mand hen til mig. Jeg huskede ham ikke, men han fortalte, at han havde arbejdet sammen med min far, da de begge var unge og nystartede i et statsligt job. Han huskede far som et sjældent fint menneske, sagde han. Jeg mærkede en varme nu. Flere kom hen og hilste på mig. Jeg genkendte dem som fars samarbejdspartnere gennem tiden, på godt og ondt. En dame hviskede til mig: Du aner ikke, hvor meget han betød for mig – og begge mine drenge! Jeg vidste, at drengene havde gået til hånde da far var bestyrer i den lokale sportshal. Han gav dem chancen, og lod dem arbejde for sig, selvom de bestemt ikke var ret gamle. De ville så gerne, og der skulle jo vaskes tilskuerbænke, moppes halgulv og spules omklædningsrum.
Nu fik jeg øje på et par af vores egne venner, der i våbenhuset. De havde ikke engang kendt min far. Alligevel havde de taget fri fra arbejde. Jeg hilste på dem og udtalte velment, hvor glad jeg var for at se dem. De svarede, at de synes, de ville være sammen med os. Ja, sammen med os/mig på denne dag. Andre af vores venner og bekendte havde fået samme tanke, og var mødt op. Uhh, hvor det varmede, og jeg tænkte på, hvor ofte jeg havde kunnet gøre andre den glæde, men havde undgået det med en sølle undskyldning.
Fornylig mistede en af mine gode veninder sin far. Selvom jeg ikke havde kendt ham særlig godt, gik jeg til bisættelsen. Senere fortalte min veninde, at hun havde følt en særlig glæde midt i sorgen ved at se, at jeg var kommet. Først da vidste hun hvor meget det kan betyde, om man går med eller ej, sagde hun.
Jeg nikkede og forstod.
Lupo var inspireret af: Seymor Shubin ” The importance of being there” +sit eget liv
Ældste tvangsarving fejres stadig. Hjemkommet fra New York (altså hende) fra en dejlig shopping-tur m/lillebror, ønsker hun sig at se familien og veninderne til en “Middelhavsbuffet” her i garagen. Sammen med min søde veninde smørrebrødsjomfruen, er arvingen kommet frem til denne menu:
Gazpacho (tomatsuppe) og Italiensk brød m/peber, løg æg og tomat (Italien)
Rejer i et-feds hvidløg (Spanien)
Penne i Vodka: Løg, tomatpuré, fløde, vodka og persille (Italien)
Kõfte: Oksekødboller m/løg, hvidløg, krydderier og persille. (Tyrkiet)
Vinblade m/kødfars, ris og citron (Grækenland)
Græsk salat: Tomater, grøn peber, løg, oliven, basilikum og feta
Minipizza: Tomat, champignon, mozzarella (Italien)
Græsk brød m/ oliven og feta
Tyrkiske sesamkranse
Mozzarella-, avocado- og tomatskiver, frisk basilikum, olivenolie (Italien)
Italiensk chokoladekage m/nougat på chokolademørdej. Vanilleis.
Græsk kaffe
Til det kan Lupo vist kun sige: “Sæt i gang!”
Det er dejligt at kunne give garagens dygtige tvangsarving en tur over dammen i anledning af hendes veloverståede studie. (Hun er den eneste fra garagen, som ikke har været der endnu *fniser blæret*)
Når så lillebror indvilliger i at sørge for bestilling af fly og hotel og gerne tager turen med som anstandsmand (Tak!) -Så er der kun tilbage at glæde sig over, at de begge er godt i vej, som man siger. Ja, og så betale, selvfølgelig. Det gør vi gerne, I to – og rigtig god fornøjelse på shopping, derovre
Som min far ville have sagt: Well done! (og han oversatte gerne: Det du’r!)
Ældste tvangsarving er i sommerhus med veninderne. En af dem (den nyuddannede læge, ihhhh) bliver kaldt på job, og de må forlade residensen i utide, da doktor også er chauffør.
Det betyder, at en bilfuld piger kommer gennem Domkirkebyen søndag ved 8-tiden -og vores ser sit snit til at bestille brunch i garagen. Hun ringer sin far op, og forespørger, om han vil hente hende ved banegården, hvor der er almindelig aflæsning til videreforsendelse med tog.
At blive hentet i bil for en tur på max. 800 meter er ikke kotume her, men da hun jo har en del oppakning, forbarmer han sig over hende og indvilliger i at starte Lupo’en. Arvingen har under samtalen (af tekniske årsager) højttaleren i mobilen sat til. Far fastslår, at da det er så tidligt, er han ikke påklædt, og joker med, at hvis han ikke stiger ud af bilen på stationen, er det vel ligegyldigt?. Hun gentager, at højttaleren altså er tændt.
-”Men vil det sige, at de allesammen kan høre, at jeg er i underbukser?”
For 10 år siden ville det have været vildt piiinligt.
Nu smiler veninderne overbærende og kategoriserer hans morsomhed under Far-Jokes.
Min søster er næsten 10 år ældre end jeg. Fornylig blev jeg derfor placeret ved børnebordet (ja, det var navngivet) til hendes fødselsdag sammen med hendes børn og svigerbørn, alle over 30 (!) og deres ialt 3 børn (i tumlealderen)
PS: Det var smadderhyggeligt
Nogle kommuner påskønner godt, smukt byggeri og nænsom restaurering af eksisterende huse og ejendomme. Et par i min familie er åbenbart blevet indstillet til anerkendelse af restaureringen af deres lille husmandssted.
En dag, de kom hjem fra job, gik en lille delegation rundt i deres have/på gårdspladsen og besigtigede stedet. Man ville gerne påskønne herlighedsværdien af parrets ombygning, og havde medbragt en lille plakette til husmuren.
På trods af det medfølgende beløb på (den svimlende sum) Kr. 300 (!) -er bronzeplaketten nu monteret (et ikke alt for synligt sted) på gavlen af huset.
Hurra.
Tags: Smukt
Lupo bryder ud i (Haiku)digt:
En herlig (man)dag
Tvangsarving nå’de sit mål
Stolt mor i solen
Den “anden” dejlige sommerdag på Frederiksberg:
Lupos flinke “vejviser” på Kulbanevej Centerparken 2500 København (nær Valby)
Vis stort kort
Hvis man koncentrerer sig, kan man godt forstå hinanden
Damen gjorde sig umage, og kunne bagefter vise mig den ønskede retning (næsten)
Der var andre, man ikke var så glad for at spørge om vej.
Eller noget som helst andet Øj, hvor er de seje.
Én sagde af dem sagde hej (!)
Bag Rådhuset er der loppemarked hver lørdag? Fyrtårnet viser vejen
Her er lidt til husarerne. I kigger selv efter, ok?
Der var er skøn stemning, hygsom musik og mange handlende, der bagved Rådhuset.
Og dejligt vejr. Man kunne godt lokkes til at tilføje samlingen et par effekter… Lupo som sædvanlig!
HÉR skal jeg sidde på mine gamle dage og sælge ud af alle mine ting
(Lupos garagesalg) Helt bestemt!
Se, hvor er hun skøn, smuk og rank, damen, der på mælkekassen.
Tags: Dialekt, Frederiksberg, Loppemarked, Valby
Fornylig fik yngste tvangsarving og kæresten besøg helt ovre fra Lupos Garage. Et af ønskerne fra de gamle var et besøg i Zoo. De unge har årskort, så udgifterne var rimelige. Spas har det været at betragte vores lille selskab, som alle fire var udstyret med kamera (!)
Isbjørnen var så venlig at levere denne historie:
Hvad var det, der faldt i mit vand?
Det var altså kun denne her! Resten så jeg slet ikke!
Jeg kyler den lige ud igen - jeg skal ikke rodes ind i noget.
Er du klar? Så finder jeg den lige igen
Et øjeblik...
Uhmmm... Ups, bare det ikke er resterne af skoens ejer.
I Frederiksberg Have emmer idyllen.
Yngste tvangsarving (ikke ham på billedet, heller ikke i vognen) mente,
at det var et oplagt sted at afprøve den nye 300mm zoom-linse.
Cricket eller kroket – Disse herrer er villige til at iklæde sig hvilket som helst outfit for at slippe fri et par timer en lørdag eftermiddag :) – om det er en ugentlig eller årlig begivenhed melder historien ikke noget om. De hyggede igennem med stil.
Frokost blev indkøbt i nærliggende Føtex og indtaget på tæppe i selskab med ænder og blishøns ved et lille vandløb.
Blishønen nyder resterne. Look at those feets!
Jeg ville også vende bagen til, hvis jeg havde så grimme fødder.
Tags: Frederiksberg Have, Picnic
Lupofamilien var næsten samlet, idet yngste tvangsarving fik besøg af far og mor en sommerweekend:
Ligegyldigt hvor mange krumspring man gør sig, koster det (for to personer) et fire-cifret-beløb at komme fra Hovedlandet til -staden.
Lupo betaler dog gerne prisen ;)
Denne gang faldt valget på at køre til Aalborg, benytte Norwegian Air til Kastrup og fortsætte med Metro til den endelige destination, den lille lyse studielejlighed på Frederiksberg, hvor Søn og kæreste residerer.
Flyselskabet er et behageligt bekendtskab -bortset fra (rutine)meddelelserne i højtaleren undervejs, som er ganske umulige at høre. Man kan kun håbe, at personalet nedsætter talehastigheden i tilfælde af vigtige(re) budskaber. Derudover kunne vi godt have brugt en kop - vand, kaffe, juice. Der var tid – og der var betalt: Kr 35,00 ekstra pr. sæde (!)
Disse minuspoints opvejedes dog til fulde og i samarbejde med “Aalborg Handling” , da Lupos nye mobiltelefon på hjemturen var gledet ud af tasken, og dermed efterladt i bagagehylden over sæde12 B -og Lupo selv var på vej til p-pladsen. I løbet af nul-komma-fem var Nokia’en tilvejebragt og et mindre beløb udløst fra Lupos pung til personalets kaffekasse.
Pyyyyhha…
Tags: Norwegian Air
…i varmen alle steder og også i studiemiljøet. I Solgården på Århus Universitet (hvor fredagsbaren afholdes i godt vejr) sidder denne kat på spring på (øl?)hanen. Klar til leg, når der åbnes. En meget livagtig holdning, dér.
Inde under Aula’en pibler en kilde frem. Den fortsætter under jorden et stykke (dér under tvangsarvingen i de blå) og løber så ud i den smukke park, som en bæk, der senere i forløbet betegnes (lidt malplaceret) som “Åen”
Ved festivaller og lignende i parken, dækkes åen til med træplader (!) I søerne i parken afholdes et årligt “alternativt kapsejlads” studerende imellem. Fuldendt med de skrånende plæner i det naturskabte murænelandskab findes her midt i Århus et yndet opholdssted både sommer og vinter.
Øverst i højre hjørne skimtes de store gavlvinduer i den legendariske Aula, hvor én af veninderne på torsdag skal aflægge den hippokratiske ed (!) Det er stort.
Nye kommentarer