eller: Nu ved Lupo alt, hvad der er værd at vide om krabbens liv og levned.
Denne gang fandt vi en teltplads lidt for tæt på stedets både/badebro.
På broen kom i dagens løb selvfølgelig en del spadserende.
Også børn(efamilier)
Alle Mange børn var udstyret med et net-på-stang. Nogle satte sig på hug og erfarede, at de små arme var for korte til at nå ned og fange noget som helst med nettet. De (børn) som var lidt klogere (eller bare ældre) magtede at tænke: Hvis jeg nu lægger mig på maven, kan mine arme nå meget længere.
Hver eneste gang en ny familie kom til broen, blev krabbens eksistens under den (gen)opdaget:
Se! En krabbe!
Skynd dig
Se! En krabbe!
Den er stor
Se! En krabbe!
Den der er helt rød
Se! En krabbe!
Ham her, han er klam
Se! En krabbe!
Nu boller de
Se! En krabbe!
Nu kravler han af igen
Se! En krabbe!
Der er mange herovre
Se! En krabbe!
Jeg fik den
Se! En krabbe!
Vi har mange nu
Se! En krabbe!
Jeg har fanget en reje
Se! En krabbe!
Kom, vi bærer dem hjem i baljen
Se! En krabbe!
Nu bevæger den sig ikke mere
Se! En krabbe!
Den sover…
(nokia mobilfoto)
Næste dag begyndte det hele forfra.
Ingen havde tilsyneladende lært noget.
Heller ikke krabberne.
De løsladte burde altså have advaret vennerne under broen.
Lupo, krabberne bliver betalt for deres sommerferiejob, og tager på skift tjansen at blive fanget og undersøgt af ivrige børn og andre nysgerrige sjæle 😀
Det er godt at vide, at skaldyrene er (godt) betalt 🙂
Det var jo også teen-agepiger, der glemte alt om sms og inter-net for en sjov stund med fiske-ditto.
Vi hørte en mor med begejstring i stemmen: “Vi fisker lige lidt mere!” (til faderen og den mindste, som gik hjem for at lave frokost)
var der også den der klemme på en snor trick!
det er jo smart – når man skal fange . . de verdamte krabber ;0)
Det så jeg slet ikke (jeg kender godt tricket, med en knust musling på)
Fair nok, så krabben fåe en chance for et sidste måltid.
Her blev de kun fanget med net, tarveligt…