I garagen kører et drilleri, der går både på mig og på “journalister”
Jeg ved, at for at blive optaget på journalisthøjskole, skal man bestå en ret vanskelig prøve, og dermed må en uddannet journalist absolut være dygtig til at udtrykke sin viden i mediet. Men familien driller mig, når samme journalister desværre nogle gange kludrer.
Der lyder: “Det er nok skrevet af en afløser. Det kan ikke være en uddannet journalist, der jo har gennemgået strenge ansøgningskrav”
Eller: “Den rigtige journalist er nok på afspadsering”
Kære journalister, (som har bestået optagelsesprøven og gennemført uddannelsen): Hvad er det lige, der sker, når I bliver ansat ude i virkeligheden? Tænk dog på, at det går ud over stakkels Lupo hver eneste gang, familien opdager en fejl!
To af årets tests – prøv selv!
Jeg har (selvfølgelig) selv taget de to tests og klarede mig nogenlunde. Dog bedst i “kommatesten”
Jeg påberåber mig heller ikke at være uddannet – i det fag.
😉
Inspireret af: Politiken, Søndag, d. 3. maj 2008 og skrevet med et glimt i øjet.
Hehe…man kalder i journalistkredse uuddannede journalister for ‘cykelsmede’, og det synes jeg er totalt go’nat.
At kunne reparere cykler er fgm da en gave.
Der er rigeligt med selvudnævnte A-4 genier derude…
Tog “journalist-testen” for sjov skyld denne morgen. Fik pudsigt nok samme score som Beologen (42).
Og til indlægget: Der er alt for meget intellektuel-betonet snobberi i vor tid. Helt fint, at Lupo´s tvangsarvinger har både hjerne og ikke mindst disciplin til at videreuddanne sig. Lykke og held!
Min bekymring går mestens på især mange unge mænd/drenge, der af den ene eller anden grund ikke føler sig tilpas i “pensum-systemet”. Nogle realiserer sig så som håndværkere med tilfredshed (som Lupos nevøer), andre glider rundt og nogle ender i bander. Omkring det sidstnævnte viser en spritny interessant undersøgelse, at bandemiljøet rekrutterer unge mænd fra ALLE samfundslag….
@Beo: Lige præcist! Der er ikke noget galt med at være cykelsmed. Apropos cykel: Når min arbejdsplads flyttes geografisk, hvilket der er skræmmende planer om, og jeg dermed får længere vej på job, ønsker jeg mig en (el)cykel! Jeg tror “Kildemoesen” er rådnet op i de ca fem år, jeg har kunnet spadsere på arbejde på fire minutter 😀
@Erik: Bandedannelser er skræmmende. Så er det hyggeligere at betragte nevøerne i de fælles job, de har på”taget” sig – blandt andet har de sammen taglagt og inddækket forældrenes hus dygtigt og med højt humør.
(Du fik mig lige til at tænke på Rip, Rap og Rup) 😀