Var det dig, Moffe?

Stjerneløs
Nej, vel? Da “stjernen” blev brækket af vores Mercedes i 2002, var du 
stoppet med (de) narrestreger.
Det var ikke prisen på en ny stjerne, der frustrerede os dengang. Den koster (forbavsende nok kun) omkring 175 kroner. Det var mere ærgelsen over, at man ikke kan have sin bil i fred. 

Mercedes Benzstjerne-2_3l 
Sådan! Fin igen og i stand til at sigte efter destinationerne 🙂

Kort tid efter hændelsen skiftede vi bilen ud til garagens nuværende Lupo, som vi er utrolig glade for.
Modellen (Lupo 3l) produceres ikke mere, og vi er lidt bekymrede for, om det er nu, der er tid til en El-bil?
Volkswagen har én på vej

Udgivet i Av!, Ikke så smart | Tagget , | 2 kommentarer

Lupo personligt udfordret – og på trommer

Sister Bonde har sendt mig en udfordring.
Hun vil gerne vide lidt mere om Lupo, og hermed løfter jeg sløret (lidt):

Tre ting, jeg husker, som det var i går:

Da Benny, genboens dreng og jeg stod på hver sin side af barndommens gade, og han fik mig til at tude ved at råbe, at jeg var fire år. Jeg hylede tilbage, at jeg altså var fem!

En barndoms juleaften, hvor min mor var syg, og kun orkede at ligge feberhed på sofaen. Hun havde (bare) influenza, men for lille Lupo (omkring otte) var det tæt på verdens undergang og jeg troede hun skulle dø. Heldigvis kunne familien trøste mig med, at mor havde mange år igen. Rask og god.

Fornylig, da jeg fejrede en (rund) fødselsdag og begge mine børn desværre var i udlandet og dermed forhindret i at deltage. Troede jeg. Men de havde hemmeligt arrangeret at kunne møde op på mors adresse på dagen alligevel. Se, dét trak vand. På den gode måde 😀  

 

Tre ting, jeg ikke kan li’:

Fortielser
Undervurdering af folk
Rød Aalborg 😮

 

Tre ting jeg kan lide:

Masser af fritid
At være sammen med min familie
At rejse!

 

Tre sange jeg hører lige nu:

The Beatles: I will
Jeg er stor Beatles-fan og denne er min yndlings. En stille sang, som ikke spilles så ofte. I garagen har vi en joke, der siger, at inden for en time efter, at der er tændt for radioen bliver der spillet et Beatles-nummer. Ikke nødvendigvis med dem selv…. Så gælder det om at være den første, der siger: “Dér var den!”
-Indrømmet, det var lidt sjovere da begge børnene boede hjemme 🙂

The Bird and The Bee: Carol of the Bells
Oprindelig fra en Ukrainsk folkesang – Peter Willhousky skrev den engelske tekst i 1936 – “min” version er indspillet i 2007 – Og er nummer 9 på CD  jeg købte på Starbucks/Nicosia december måned dette år.  Hele CD’en spreder julestemning i garagen samtidig med, at den vækker minder fra en dejlig ferie.

Ellers lytter jeg mest på pod-cast (radio)
På min I-Pod ligger de seneste udsendelser af blandt andet:
Sproghjørnet,
Sproglaboratoriet,
Videnskabens verden,
Mennesker og medier,
Radiobloggen, (kan anbefales)
Ibens harem,
Filmland
(og DR torsdagskoncert)

 

 Tre TV-serier, jeg følger med i:

Jul i den gamle trædemølle. 🙂
Jeg eeelsker gensynet med Flemming og Berit – og de ligner stadig på en prik min svoger og svigerinde *fnis*
Udtrykket: “Det blir’ så dyrt!” har Lupo-manden brugt lige siden (20 år), og jeg havde helt glemt, at det stammede derfra 😉

Nyhederne 🙂

Er jeg den eneste, der ikke har fulgt med i hverken Forbrydelsen, Sommer, Anna Pihl, Livvagterne eller 24 timer? osv…
 

Tre blogs jeg læser dagligt:

Erik Hulegaard. Eriks blog er lukket i juledagene. Men kig alligevel derover. Der er masser af læsestof. Hans refleksioner er lærerige. Der er anmeldelser af bøger og film. Ind imellem også selvoplevede gysere og andre sjove episoder. Under det hele lurer Eriks gode humor, livserfaring og dejlige retorik. 

Beologisk Institut. Beologen har et dejligt lune, og fantastisk flair for sproget. Han skriver digte, der rammer og rører. Samtidig får man et lille indblik i Beos hverdag. Instituttet er bestemt et besøg værd.  

Uden relevans. Ubeskriveligt underholdende skriver morfar om sit liv og levned. Og om jacuzzi, designerstol og venner med helt uhyrlige navne.

Ikke at forglemme  Anita, Ella, Lizelotte, Regitze, Lotte, Lene, Lone, Spunky, madame og flere andre som jeg jævnligt besøger via Google-reader.

[yt]s-xd3NuWQI0[/yt] 

Læg mærke til pigen på trommerne. Forestil dig hende uden stikkerne. Så ser du nogenlunde mig, når jeg er passager i Lupoen, og der spilles musik, jeg kan li’ – (siger Lupo-manden. Han mener der er noget ved mimikken, kropssproget – og kavalérgangen) *fnis*
En god luft-tromme-solo er nødvendig ind imellem. Så må medtrafikanterne gerne glo. Bare jeg er glad.

 

Tre blogs, jeg vil udfordre:
(og dermed lære lidt mere om):

Moccapigen (Anita)
Mal din dag (Ella)
Livsnyderen (Lizelotte)

Udgivet i Ord-udfordring | Tagget , , , | 8 kommentarer

(Ikke) alle har ret til et nyt køkken.

Monteringsvejledning skal altid studeres - grundigt!

Ikke mig.
Jeg har nemlig et luxus-problem, idet mit nuværende køkken er af så god kvalitet, at selvom det efterhånden har 20 år på bagen/lågen, vil jeg nok kunne udskifte det med et “smartere” men aldrig med kram af samme kaliber.
Medmindre der investeres i et Uno Form igen – og det er der lissom ikke nogen mening i. *Suk*

At køkkenet nær var futtet af forleden, var ikke med vilje og for at få et nyt – og slet ikke min skyld…

(Foto er fra da hvidevarerne trods alt blev udskiftet, og Fifty-one studerer monteringsvejledningerne.
Shhhh.. Sig ikke, at den vender omvendt)

Udgivet i Hverdagen, Ikke så smart, Langt ude | Tagget | 10 kommentarer

Lupo er blevet voksen

Og har i dag modtaget et medlemskort til FDB!

Brugsforeningens medlemsservice har endda allerede været så venlig at fremsende et tilgodehavende, som jeg åbenbart havde indbetalt for meget i “Samvirkebeløb” 
Mange tak for Kr. 69,00. Det kunne de have sparet, jeg ville aldrig opdage det.

Udgivet i Hverdagen, Lupo anbefaler | Tagget , , | 3 kommentarer

Brud på traditionerne

Bordpynt til jul
Der ser ud til, at vi kan holde en utraditionel juleaften i garagefamilien.
Detaljerne er hemmelige, da ikke alle involverede er underrettet endnu.

 😉

Udgivet i Familie, Fridage, Glade dage | 2 kommentarer

Lupo (næsten) brændt af!!!

Reddet af en kat – Tak, 51! (overskrift redigeret 29-11-13:57)

Forleden, da Lupo-manden og jeg lige var vendt hjem fra job, og kaffen var sat over, trak han og katten sig tilbage til det værelse, som katten tydeligvis opfatter som sit. (Yngste tvangs-arvings forladte)
De plejer lige at hilse grundigt på hinanden, dér. Jeg satte mig i stuen ved computeren og tjekkede det sædvanlige. 

Inde på værelset blev katten pludselig opmærksom på noget andet, som var vigtigere end hilserutinen, der ellers plejer at være overordnet alt. 
Lupo-manden kikkede i samme retning, men kunne ikke se noget usædvanligt. Katten klatrede nu målbevist fra mandens favn og op over sofaens arm/ryglæn med blikket fast rettet mod køkkenet. Tydeligvis interesseret i noget. Nu så Lupo-manden gennem den halvt lukkede glasdør et gult blinkende lys derude. Vi bor helt tæt på gaden, så der kunne holde en arbejdsvogn eller lignende udenfor køkkenvinduet. Hvorfor var det så interessant for Fifty-one? Manden rejste sig for at undersøge nærmere, hvad der foregik udenfor, og som katten var så interesseret i.
Da han kom ud i køkkenet så han, at det ikke var en lastbil, men at de
(knæk)brød han havde stoppet i risteren (og tændt for) – nu lystigt oplyste vores køkken med blafrende flammer, som han havde forvekslet med et gult blink-lys’ genskær på køkkenloftet.

 

Rist ikke knækbrød. Det er lissom ristet i forvejen. Men Lupo-manden syntes, det virkede en anelse blødt og ville (med gode intentioner) lune det lidt. Men: En toaster er ikke beregnet til så tynde stykker brød, og det havde kilet sig fast i mekanikken – med flammer til følge. Nu har vi ikke nogen brødrister, men jeg ved godt, hvem der kunne (blive nødt til at) ønske sig én i julegave  – og det er ikke mig!

 

 

Det er utroligt, at to stykker (selvfølgelig af de sunde, tynde) knækbrød kan udløse så høje flammer!
Nu bliver det alligevel jul i det lille (hele) hjem – takket være Fifty-one. 

😮

Udgivet i Dyr, Ikke så smart | 7 kommentarer

Lupo til sig selv

Husk at blende suppen inden du putter kikærterne i.
Det er ski’sme spild af god tid at fiske (nogen af dem) op
én af gangen med en (mad)pincet 🙁

Udgivet i Lupo til sig selv | 4 kommentarer

Fantastisk…

Axel er 6 år. Hans mor arbejder i retten.
En dag betroede han mig, at han havde været med mor på job, og hun havde vist ham nogle tyve !

Jeg kunne ikke dy mig og spurgte ham, hvordan han kunne se, at det var tyve?

For at overbevise mig tog han fantasien i brug, sænkede stemmen og hviskede til mig : De havde tyvetøj på!

🙂

Udgivet i Aha? Lupo har hørt... | 5 kommentarer

En dejlig fest!

Alt godt fra Middelhavslande

 

Som lovet bringer jeg foto-dokumentation fra Middelhavs- buffeten, som ældste tvangsarving havde bestilt.
Hun, vi og gæsterne nød den til fulde (!) og vi havde alle en dejlig dag.
Der var omspisning to gange. Et udtryk, jeg har lært af min søster, som dækker over, at når nogen bliver småsultne efter Buffet, Kaffe, Italiensk Chokoladekage og Økologisk Vanilleis (!) -så finder vi rester frem fra køl og spiser Buffet én gang til 🙂

Udgivet i Familie, Glade dage, Mam! | 3 kommentarer

Behøver jeg at være der?

Da jeg var yngre og nystartet i et job, ringede min mor en dag pludselig, mens jeg var på arbejde. Hun spurgte, om jeg havde tænkt at gå til hendes kusines begravelse samme eftermiddag. Jeg meddelte, at det kunne jeg desværre ikke. Hun bad mig om at gøre hende en tjeneste og tage med. Bare i kirken. Jeg behøvede ikke at deltage i arrangementet bagefter. Jeg meddelte, at ingen ville savne mig, og at det var mindst fire år siden, jeg havde set den del af familien.

Alligevel havde jeg lidt dårlig samvittighed efter samtalen. Mit nye arbejde var vigtigt, og vi havde travlt, men jeg kunne måske godt have afset en times tid. Som barn havde jeg leget meget med min mors kusines to piger, og vi havde været på ferie hos hinanden. Men nu var de ramt af sorg og chok, og ingen ville såmænd lægge mærke til, om jeg var tilstede.

Jeg undgik begravelser, når den afdøde ikke stod mig særligt nær.  Hvilken glæde kunne de døde have af, at jeg brød mine aftaler og mødte op? De var borte, og jeg sørgede ikke mindre ved at holde mig væk.
Jeg mente, at de efterladte nok var så lammede af sorg, at man allligevel ikke kunne trøste. Når jeg en sjælden gang gik til en begravelse, kunne jeg ikke få mig selv til at gå frem til den nærmeste familie på den forreste bænk. Hvad ville det hjælpe med et fattigt håndtryk?

Så blev det min tur til at sidde der på forreste række. Min far døde pludseligt, og det var helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg var forundret over, hvor nært alting føltes. Jeg husker for eksempel tydeligt det dejlige vejr denne tidlige vintereftermiddag. Og hvor alene jeg følte mig i min sorg. Verden gik videre omkring os, som vi gik der på vej til kirken. Butikkerne var åbne og folk luftede deres hunde, som om intet var sket. Her var hele mit og mine søstres liv med vores far -og mors næsten 50 år sammen med ham slut, og byens liv var som det plejede.

Efter begravelsen kom en ældre mand hen til mig. Jeg huskede ham ikke, men han fortalte, at han havde arbejdet sammen med min far, da de begge var unge og nystartede i et statsligt job. Han huskede far som et sjældent  fint menneske, sagde han. Jeg mærkede en varme nu. Flere kom hen og hilste på mig. Jeg genkendte dem som fars samarbejdspartnere gennem tiden, på godt og ondt. En dame hviskede til mig: Du aner ikke, hvor meget han betød for mig – og begge mine drenge! Jeg vidste, at drengene havde gået til hånde da far var bestyrer i den lokale sportshal. Han gav dem chancen, og lod dem arbejde for sig, selvom de bestemt ikke var ret gamle. De ville så gerne, og der skulle jo vaskes tilskuerbænke, moppes halgulv og spules omklædningsrum.

Nu fik jeg øje på et par af vores egne venner, der i våbenhuset. De havde ikke engang kendt min far. Alligevel havde de taget fri fra arbejde. Jeg hilste på dem og udtalte velment, hvor glad jeg var for at se dem. De svarede, at de synes, de ville være sammen med os. Ja, sammen med os/mig på denne dag. Andre af vores venner og bekendte havde fået samme tanke, og var mødt op. Uhh, hvor det varmede, og jeg tænkte på, hvor ofte jeg havde kunnet gøre andre den glæde, men havde undgået det med en sølle undskyldning.

Fornylig mistede en af mine gode veninder sin far. Selvom jeg ikke havde kendt ham særlig godt, gik jeg til bisættelsen. Senere fortalte min veninde, at hun havde følt en særlig glæde midt i sorgen ved at se, at jeg var kommet. Først da vidste hun hvor meget det kan betyde, om man går med eller ej, sagde hun.

Jeg nikkede og forstod.

 

 

Lupo var inspireret af: Seymor Shubin ” The importance of being there”  +sit eget liv 🙂

Udgivet i Familie | 10 kommentarer

El-Lupo?

Jeg var ikke selv til stede på efterårets store biludstilling i Frankfurt. Noget nær det eneste, som jeg i så tilfælde ville have været oprigtigt interesseret i, var: Volkswagen, el-bil

VW viste med stort engagement et realistisk bud på en elbil. Men fastslår samtidig, at der endnu er længe til, at den vil være økonomisk tilgængelig for hvermand. Når vi når dertil – måske i år 2020 – vil også CO 2- udslippet være målbart mindre. Sikke en sidegevinst!

Dog vil de første vw el-biler blive sendt på gaden allerede i 2013.

E-UP! er navnet, og de tekniske specifikationer er:

Længde 3,19 m
Bredde 1,6 m
Højde 1,4 m
Akselafstand 2,1 m

0-50 m 3,5 sek.
0-100 km/t 11,3 sek.
Tophastighed 135 km/t

Vægt 1085 kg, heraf batteri 240 kg
Batterikapacitet 18 kw
Kørsel pr opladning op til 130 km
Elmotor max ydelse 60 kw

Max drejningsmoment 210 Nm
Solceller på tag

Indenfor i kabinen oplyser et intelligent system på touch-screenen, hvor den nærmeste ladestander befinder sig, og når E-Up’en står der og lader, kan informationer om tilstanden sendes til ejerens mobil:
“Nu er jeg snart parat! Hvornår kører vi?”
🙂

Vi jubler i garagen: Endelig Lupo’ens værdige afløser, som opfylder vores behov fuldt ud. Når vi skal længere væk end de 130 km, benytter vi i forvejen hellere offentlig transport. Den røde Lupo er dog heldigvis ikke udtjent endnu, og spørgsmålet er, om jeg kan vænne mig til navneforandringen:

Fra “Lupos Garage” til
“E-Up’ens Ladestation” ?!!

Udgivet i Langt ude | Tagget , | Skriv en kommentar

Sådan!

Lupo overhørte en samtale mellem to fem-årige:

 

Thomas: Hvor bor du, Anders?

Anders: Kvart i 4!

Thomas: Det er godtnok langt væk!

Udgivet i Aha? Lupo har hørt... | Skriv en kommentar

Sikken fest…

Gæsterne var ude og alle overnattende på plads kl. 03.50.
Dokumentation følger sandsynligvis.
Det var en dejlig dag, hvor hovedpersonen fik en del ønsker opfyldt 🙂

Udgivet i Glade dage | 2 kommentarer

Uhmmmm…

Ældste tvangsarving fejres stadig. Hjemkommet fra New York (altså hende) fra en dejlig shopping-tur m/lillebror, ønsker hun sig at se familien og veninderne til en “Middelhavsbuffet” her i garagen. Sammen med min søde veninde smørrebrødsjomfruen, er arvingen kommet frem til denne menu:

Gazpacho (tomatsuppe) og Italiensk brød m/peber, løg æg og tomat (Italien)

Rejer i et-feds hvidløg (Spanien)

Penne i Vodka: Løg, tomatpuré, fløde, vodka og persille (Italien)

Kõfte: Oksekødboller m/løg, hvidløg, krydderier og persille. (Tyrkiet)

Vinblade m/kødfars, ris og citron (Grækenland)

 Græsk salat: Tomater, grøn peber, løg, oliven, basilikum og feta

 Minipizza: Tomat, champignon, mozzarella (Italien)

Græsk brød m/ oliven og feta

Tyrkiske sesamkranse

 Mozzarella-, avocado- og tomatskiver, frisk basilikum, olivenolie (Italien)

 Italiensk chokoladekage m/nougat på chokolademørdej. Vanilleis.

Græsk kaffe

 

Til det kan Lupo vist kun sige: “Sæt i gang!”

🙂

Udgivet i Familie, Glade dage, Mam! | Tagget , | 5 kommentarer

Lupo til sig selv:

Det er en modsætningsfyldt lyd, der kommer fra de blå overtræksfutter med stiletter indeni – men sjow!

Udgivet i Lupo til sig selv | 2 kommentarer

En tur til New York! Jaaaa!!!

Fashion Avenue - One Way

Det er dejligt at kunne give garagens dygtige tvangsarving en tur over dammen i anledning af hendes veloverståede studie. (Hun er den eneste fra garagen, som ikke har været der endnu *fniser blæret*)
Når så lillebror indvilliger i at sørge for bestilling af fly og hotel og gerne tager turen med som anstandsmand (Tak!) -Så er der kun tilbage at glæde sig over, at de begge er godt i vej, som man siger. Ja, og så betale, selvfølgelig. Det gør vi gerne, I to – og rigtig god fornøjelse på shopping, derovre 🙂

Som min far ville have sagt: Well done! (og han oversatte gerne: Det du’r!)

🙂

Udgivet i Familie, Glade dage | Tagget , | 11 kommentarer

Jada!

Jeg sad og sludrede med en lille flok 5-årige. Vi talte om hvor mange dage, der var til en bestemt, ventet begivenhed.

Lupo:   Er der nogen, der ved, hvor mange dage der er i en uge?

Janni:   Det er liiige fra den ene dag til den anden!

Lupo:   …?

Jenny:   Jo, præcis fra der er søndag – og til der bliver søndag igen!

😉

Udgivet i Aha? Lupo har hørt... | 2 kommentarer

Ferier du ikke vil hjem fra

Rejser, du ikke vil hjem fra
Men det skal du nok komme.
-En dag i vores dejlige Bulgarien-ferie iagttog vi fra pool-området: Hele 8 (otte) mand om én opgave. Det måtte være at finde turisten, der havde gemt sig for guiden (nummer 7) De fik ham ikke op af røret. Senere blev alle hotelgæsterne bedt om at skylle ud på toiletterne på et givent tidspunkt. Så kan det nok være…..

😉

Udgivet i Ferie, Rejsebreve Bulgarien 09 | Tagget , , | 7 kommentarer

Lupo på stranden

 Nu  justeret 6 grader
En gang imellem er det (efter ønske) 🙂 nødvendigt at rette horisonten op
(her med ca. 9 grader) for at Lupo uden forstyrrelser kan holde øje med strandløverne vandkanten. Og (da ikke mindst) for at undgå at hele Sortehavet løber ned til Istanbul.
(Klik på Lupo for at se det oprindelige “skæve” foto) 

Crazyshark in Black Sea
Andre er mere aktive (læs: fulde) i ferien, og viser mod og maskulitet  i pengemaskinen her, der går ud på at blive trukket afsted til en høj pris og i stor fart efter speedbåden, i omkring fem min.

Det pigerne ikke ser
At drengene er usædvanlig gode venner og har brug for at holde i hånd, opdager pigerne slet ikke 😉 

En Shopaholic i New York
Jeg nyder at henfalde i helt anderledes stille sysler i form af let “NY” læsning fra hotellets (danske) lånebøger…
Lupo ved Sortehavet
Et helt gratis model-setup.
Mens Lupo-manden fotograferer piger, der fotograferer – hinanden, hygger Lupo sig med en anden “svamp”

Sponge Bob
Sandelig om ikke selveste Svampebob Firkant nyder en dag på stranden 🙂

Lupo fik også et “svampe-kram” og den medfølgende svampe-fotograf fangede øjeblikket. Da fotografen og Bob efter 20 min. kom tilbage med et udmærket fotoresultat, betalte Lupo-manden (overraskende nok) med glæde de 10 “penge”  billedet kostede. (ca. kr. 43.-)
Fremvises ikke – Hehe…

Hov hov Lupo-mand
Hvad mon hun siger til Lupomanden her: “Hov, du dér. Kom nu ikke for tæt på”

Lupo i Sortehavet
Til sidst beviset på, at jeg var ude i Sortehavet, med to fremmede mænd 😮
-Det smitter slet ikke af, og dog. . . måske lidt på badedragten 😉

Kims Kanonkugler i Bulgarien
Vi havde en pose Kims med i kufferten 😡 plus et par “danske dåser”,
Fordi – tænk, hvis nu baren var lukket ved ankomsten til hotellet.
De Bulgarske gråspurve havde vist aldrig smagt (eller set) noget lignende 🙂

 

Se med i næste indlæg: “Ferier, du ikke vil hjem fra”

Udgivet i Ferie, Rejsebreve Bulgarien 09 | Tagget , , , , | 11 kommentarer

Lupo ser SEX på morgenvagt

Sex på morgenvagt
Fem gule & en grøn…
Næste morgen vågnede Lupo, med sol direkte ind på det “ømme hår”,
og kunne tilsyneladende se mere end dobbelt fra balkonen.
(der er ikke lavet fotofusk)

Lapland
Det traditionelle velkomstmøde (læs: salgsmøde for udflugter og hvilke restauranter man “bør” besøge), foregik heldigvis under en lys-skærmende markise. Måske skulle man investere i en ny, fremfor flere lappeløsninger…

Lupo søger feriejob på stripbar
På vej hjem fra byen, udnyttede Lupo muligheden for at se, om der var et feriejob. Bare sådan for lige at strække  lommepengene (og benene) lidt…
Men ak, her var heldigvis lukket for i år.

Så stik mig sgu da en cigaret!
Hotelmågen, (sildemåge) trippede rundt ved kaffebordene for at se, om man kunne snuppe lidt fra de overmætte hotelgæster. En af mågerne var åbenbart smøgtrængende?
“Så stik mig da en smøg…  jeg har selv lighter med”

Som stiletter på en rist...

Sildemåge- eller havmågeunge.
Se, dette er et kunsttykke, svarende (modsat) til når vi kvinder færdes på diverse brosten og riste i stilethæle.
Det kostede nogle landingsforsøg, inden det lykkedes den unge måge at få fodfæste 😀

Et par flade på en tagryg
Svømmefødder på en vinklet tagryg, fætter Åge, det må du stadig øve dig på.

Katte og poolvand
Hotelkattens enorme drikkeskål 🙂 
Katten var ikke interesseret i “dem med fjer på” . Den mødte nemlig op til de faste spisetider, og blev rigeligt håndfodret rundt ved bordene. Om den var kræsen? Ja, meget… lige som 51 er 🙂 

Det er hvad man får for Kr. 40 ;)
Da vi kom hjem:
Det er fantastisk, hvad man kan få for 10 “penge” (ca. Kr. 40,00) på sengekanten – altså til stuepigen 😀

Kitch folklore on Kristal Hotel. Golden Sands
Under aftenbuffeten brød køkkenmama ud i en fyrig lokal dans med sit personale. Ikke alle (se parret ude til venstre) var imponerede… og det gik nok kun, fordi det var sidst på sæsonen.

Udgivet i Ferie, Glade dage, Rejsebreve Bulgarien 09 | Tagget , , , , | 5 kommentarer