Lupos Garage

Min datter (Ældste Tvangsarving -ÆT) har ikke kørekort og er nytilflyttet København. Hendes veninde har kørekort og  har lige købt bil, men er absolut heller ikke kendt med Hovedstaden. Veninde var på besøg i ÆT’s nye lejlighed og ÆT benyttede lejligheden (!) til at bede om transport af nyindkøbt (brugt) vaskemaskine fra en anden del af den store by.

Pigerne fandt indenfor rimelig (!) tid frem til adressen, hvor vaskemaskinen var til salg, og Veninde øjnede mulighed for at parkere ved fortovskanten i en afstand af måske 50 meter fra målet (opgangen). At spørge ÆT til råds, om parkering var lovlig, var jo formålsløst så Veninde svingede diskret den lille bil ind foran en holdende renovationsvogn og håbede, at det var ok.
Opgangen var på den modsatte side af gaden, så pigerne steg ud, låste forsvarligt bilen, og skråede over gaden. Da de var midtpå, begyndte skraldebilen at give lyd fra sig og de to mænd, som sad derinde grinede voldsomt/vinkede efter de to sommerklædte bypiger.

(Det kunne have se således ud, dog er det her Lupo til venstre. Ser vi måske ud til at parkere ulovligt? Eller at kunne bære noget-som-helst for den sags skyld?) *plirrer uskyldigt med øjnene*

Pigerne vekslede blikke: “Skal vi lade som ingenting, eller er vi nødt til at vende tilbage og finde et andet sted at parkere?” De blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte høre, om der var noget galt.

“Ikke noget” svarede den nærmeste renovationsarbejder “Vi laver bare sjov med jer!”

Da pigerne kom op i den fremmede lejlighed, gik det op for ÆT, at det måske var et liiige lovligt stort projekt, de havde kastet sig ud i, da vaskemaskinen var tung, tung, tung! Men hun fik en idé: Vi spørger da bare skraldemændene!

Hun gik ned, hen til den store bil, bankede på ruden og spurgte med et glimt i øjet: “Hvaae, når nu I ikke har noget bedre at lave på sådan en lørdag formiddag end at sidde og lave sjov med to piger fra Jylland, kunne I så ikke lokkes til at gi’ en hånd med, med en vaskemaskine?”

Skraldemændene var (desværre) nødt til at blive ved vognen, da de var på noget storskralds-opsamling i området. Men hvis pigerne ville sige til, når de var nede ad trapperne med maskinen, ville man da gerne give et nap med at bære den hen til bilen. Som sagt, så gjort, og da pigerne var nede på gaden, kom den ene skraldemand over og spurgte: “Hvorfor holder I forøvrigt ikke henne ved opgangen?”

-Fordi, forklarer Veninde. -Det er imod færdselsretningen!

Han tilbød at køre den lille bil derover -så der var kortere bæreafstand. Veninde lader ham gøre det. Da bil er læsset med maskine (og begge piger), vil Veninde køre, men tør ikke bevæge sig mod “den der færdselsretning”

Skraldemanden kommer derover igen: “Skal jeg vende den for jer også?”

Veninde: “Jaaaaa… Tak!”

Han vender hurtigt den lille bil og pigerne kan køre hjemad. De diskuterer forløbet.

Veninde: “Tænk, jeg lod ham tage min bil! – To gange! – med min taske, min Iphone og Ikea-kort i !”

ÆT: “Hvad med mig – din veninde? Da han vendte bilen, var jeg også i den!” :O

.

.

.

Update: Ældste tvangsarving har senere indrømmet, at far måske nok havde (lidt) ret, da han sagde, at det var et stort projekt. Maskinen er dog i dag (ved hjælp fra Yngste Tvangsarving) monteret og fungerer fint.

Tags: Alliance, Flytte, iPhone, Jylland, København, Kvindelist, Stress, Teknik..., Veninder