Jeg hørte, at konfirmand(indene) i år gerne betaler Kr. 500-1000 til frisøren, for at få krøllerne sat til den store dag.
Da min pige blev konfirmeret, fik vi begge sat håret op.
Gratis.
Ved frisøren.
Men det var selvfølgelig også i oldtiden.
Vi blev meget fine, begge to. 
Hairy shoe fra en SKO-udstilling på Trapholt ved Kolding.
som om ens øjne er på vej til at poppe ud, når man er ramt af bihulebetændelse, skulle jeg hilse og sige.
Lupo – nu i klar bedring
TAK for alle gode råd – Godt, jeg tyede til penicillinen til sidst.
I disse vinter-OL tider: Jeg glæder mig til Google får sine gamle farver tilbage…
Billede fra ferien på Malta i foråret 2009 - Udenfor den stille by Mdina
Yngste tvangsarving, da han så det: -Google-gynger?!!
Min søster og svoger har i et stykke tid boet i deres sommerhus samtidig med, at de (i fritiden) har renoveret et nyindkøbt hus. Det har været meget omfattende. Nu er de flyttet over i det (nye) hus, som endnu har en del mangler. Søs er vist ved at være træt. I aftes leverede hun denne klassiker til manden:
“Det siger jeg dig, – hvis én af os dør, inden det her hus er færdigt – så flytter jeg altså tilbage til sommerhuset!”
!?! 
…for en enkelt nat
Ældste tvangsarving har(som tidligere nævnt) forladt Hovedlandet og har fået job i København hos en af de store (der blandt andet bevirker, at dette er muligt. Vi gamle har lovet at klare afleveringsforretningen af værelset på DANIA-kollegiet. Det vil sige en sidste gulvvask og diverse aftørringer.
Vi har benyttet lejligheden til at få et “gratis week-end ophold” i smilets by. Måske trasker vi på Fatter Eskild for at høre dejlig livemusik. Den medbragte seng BEST WAY PREMIUM er elektronisk oppustet, klar og betydelig bedre end sit rygte. Billede følger måske i morgen.
Eftermiddagen er gået med at klargøre ældste tvangsarvings flytning fra vest til øst. Vi har hjulpet med at pakke dit og dat – 50% var bøger, og det var ikke paperbacks. Første jobsamtale er berammet til mandag – dérovre!
Jeg ved snart ikke, om jeg som mor skal være mest stolt eller lidt skræmt,
når Yngste har været til eksamen og opnået en enddog meget flot karakter i kunstig intelligens!?!
(Sommerbillede i Metro. Taget i anden anledning)
I juledagene opholdt jeg mig (som tidligere beskrevet) med min nærmeste familie i blandt andet København. En dejlig udflugt indbefattede et antal stop med Københavns Metro.
Lupo-manden satte sig her med ældste tvangsarving på forreste sæde i det førerløse tog. Jeg anbragte mig med yngste “lige i nærheden” På det andet forsæde lige til højre for min familie sad en purk på 3-4 år med sin unge mor. Drengen virkede vældig opvakt, og Lupo-manden øjnede en mulighed for lidt sjov: Efter at have “lukket togdørene” ved at trykke på en lille knap under forruden, anbragte han hænderne på et imaginært rat og udbrød højlydt: “Så køøøøører viii!”
Den lille dreng kiggede smilede og spørgene op på sin mor. Hun fortrak ikke en mine… Afsted det gik. Lupo-manden styrede travlt sit tog, åbnede døre med den fiktive knap, lukkede dem, drejede rattet og morede sig. Nu grinede den lille, og mon ikke mors tæer krummede en anelse. På et tidspunkt på metroens rute deler sporet sig i to. Lupo-manden fortsatte sit spil for galleriet (drengen): Nu havde han et alvorligt problem: Hvilket spor skulle han vælge?
Han besluttede sig i sidste øjeblik og “kastede” toget i den valgte retning. Purken måtte nu smide strikhuen i begejstring.
Efter et øjeblik kom en metromedarbejder. Hun havde en meddelelse: “Disse vogne har netop ændret rute. Hvis man ikke skal til lufthavnen, må man forlade toget ved næste station”
Det gjorde vi, og dagen var reddet. Drengen fortsatte turen med mor.
Ved et tilfælde så vi ham senere på dagen i indre by. Jeg genkendte ham på huen. Han trak ned i mors jakke og pegede på os. Han strålede.
Det var så sidste gang vi lader Lupo-manden styre Metroen.
På vej hjem fra juleferie fik jeg øje på ham her i et butiksvindue:
(nokia mobilfoto)
Er det et stunt fra butikken (Marcus) eller tilfældigt sket under “julelukket”
Havenisserne fra Viasat: Det sker så bar ikk´det her…
Stop being cute!
Yngste tvangsarvings (og kærestes) katte må være specielt opdrættet til at være nuttede. Nogle gange er man nødt til at bede de små kælebamser om at holde op med det
Efter hunkatten havde efterslukket…
…faldt de endelig til ro. Der er CO2-fri restvarme i gæsternes pc.
Vi begav os på 2. juledags udflugt. Med Metroen tog vi til Kongens Nytorv, der var er et af målene i dag. Vi mindes (på indpakningen af en bygning) den gode snaps… til julefrokosten 1. juledag
Med huerne trukket godt ned over ørerne studerede vi “Klima-fotoudstillingen” på Kongens Nytorv: “100 steder at huske før de forsvinder” Alle billeder var til salg. ”Det er jo som at være der selv - igen” sagde ældste om denne ønske-plakat: Et aftenbillede fra Beijing. Det var dog lidt snyd. De, der var til salg var kun en fjerdedel af størrelsen på de udstillede.
Yngste & Lupo. Som sædvanlig fra den pæne side
Vi var blevet kolde – og sultne.
Lupo og Lupo-manden havde planlagt at afkommet skulle prøve kaffe og lækkerier på det historiske Conditori La Glace men… men… vi havde ikke lige tænkt på, at det var 2. juledag, og dermed lukket, så ingen La Glace.
Vi søgte derfor i nærheden og fandt et lille hyggeligt (og mere beskedent) sted: Restaurant Samos, Skindergade 29 -med varme og (varm) mad.
Post- og telemuseet i Købmagergade lokkede med en sær-udstilling om overvågning. Den skuffede dog en smule, idet den slet ikke var ”up to date” men derimod: Afdelingen, hvor centraler, telefoner og -bokse gennem tiderne var opstillet i tilsvarende miljøer (og indrettet til pilfingre) morede hele familien Lupo.
Som det lille barn, der synes allerbedst om gråspurvene i Zoo, synes jeg rigtig godt om disse telefår!
-Se lige det sorte får, sådan ét har alle familier vel! -og de “røren(d)e” ben!
:)
Hvornår véd du, at du har indkøbt et gulvtæppe, som er for tykt?
Når Roomba standser ved tæppekanten og vender om, som om det var et møbel..
En af juleferiens udflugter gik til IT-Universitet i Ørestaden, hvor yngste tvangsarving residerer i disse år.
Lupo skulle se, om det nu var et ordentligt sted, var der lys nok -og ingen fugt? Var der sund kantine, med en god basiskost? Var der sunde aktiveter i frikvarteret? osv.
På vej fra metro-stationen til ITU, passerede vi DR-byen. Her Koncerthuset til venstre
Jeg kan godt lide de mange forskellige små stole/bænke som har udgangspunkt i transportkasser til diverse udstyr. Det er en rigtig god idé.
Desværre var det meget begrænset, hvad vi kunne se udefra. At holde åbent, bare én af dagene i julen er vel helt utænkeligt, bare fordi der kommer nogle af de “betalende jyder” til hovedstaden
Mon hele huset kunne skilles ad, hvis man havde den rigtige “nøgle”
-og god tid?
Det er altså ikke for at give en god idé til ”dem, der kunne finde på det”
Det klare vejr og den lave sol hjælper Lupo med at få lidt i kameraet
Her det nye DR (stadig byggerodet) set mod nordvest fra Koncerthuset.
Udflugtens delmål De (små) er gået i forvejen, Lupo følger trop, spændt på interiøret på “skolen” (Selvfølgelig) åbner junior alle døre på institutionen med en chip i tegnebogen – ja han sætter i praksis “Måsen på Låsen”
På IT-universitetet holder man naturligvis ikke fredagsbar, men Scroll-Bar
Kantinens navn er Eat-IT
Lupo elsker ordspillene -og tjekker lige menuen for sund frokost til yngste i hverdagen.
Mor er meget imponeret.
Rummet er udnyttet til hængene haver grupperum.
Det kan ikke undre, at disse lokaliteter bliver udlånt eksempelvis til optagelser af reklamer. Endnu en stor tak til “vintersolen”
Kollegiet er tilsvarende meget moderne – og nemt at komme “rund”t om!
Hov- Lupo har fået øje på noget.
En indefrosset dyrtidsportion pengeseddel? Tryk for kontrol af ægthed. Hvad tror du?
Lupo kan undvære – og vil heller ikke risikere at være dagens offer for en eventuel joke – der er frit udsyn fra kollegielejlighederne og derovre har man sikkert evner for at drive gæk indenfor alskens kopiering og hvad-ved-jeg. Hvis jeg fiskede den op, ville jeg se den blanke bagside og samtidig være overvåget/ude på intranet og andre net: ”Se Lupodrengens mor hoppe på den/falde i bassinet!
Ved Nørreport Station fandt vi en bus hjem til Frederiksberg, og sendte en tanke til Eriks historie om samme – blandt andet om fremtiden. Spændende.
Tags: Bytur, Familie, Teknik..., Universitet
Lupo er tilbage i garagen efter 5 dejlige dage på Frederiksberg hos yngste tvangsarving. TAK skal du have for en dejlig måde at holde jul på! Vi er alle fire enige om, at det var den bedste juleaften i mange, mange år. Lupo-manden kan ikke huske en bedre jul siden han som ca. 10-årig fik et cowboy-sæt med vest og pistoler i gave fra moster Amalie. -og det er rigtig længe siden, skulle jeg hilse og sige
Vi nød ældste tvangsarvings selskab ( fra Århus) på turen mod Hovedstaden med IC 168 den 22. dec.
Den fire-hjulede Lupo har helårsdæk -og fik lov til at blive hjemme og nyde den hvide jul, uden slinger..
Samtidig drog svigerdatter den modsatte vej til sin familie, og meldte sig til at se efter vores stakkels efterladte kat, Fifty-one, hvis vi så til gengæld ville “passe” hende kæreste og deres katte
Omkring Ringsted kørte toget meget langsomt, og vi blev en kende nervøse for ikke at nå frem. Forsinket var toget i forvejen, måske på grund af det tiltagende snevejr, men nu lugtede der også varmt og brændt (gummi) I den løbende smskontakt med yngste tappede vi vores bekymring ind om den hotte togvogn og den grimme lugt. “Det lugter altid af brændt gummi ved Ringsted” svarede han, og vi var rolige igen. Han har trods alt rejst strækningen mange gange
Vel ankommet til det Frederiksbergske blev vi modtaget med et KÆMPESTORT fad med sushi, som jeg ikke har set lignende! Aldeles hjemmelavet af yngste tvangsarving!
Det var nok derfor han var lidt utålmodig, mens han gik og ventede vores ankomst ( med bybus det sidste stykke.)
IC 168 endte med at være 39 minutter forsinket Det udløser 3 stk. erstatningsbilletter Århus-Kbh. eller 25% af billetprisen i kompensation fra DSB. Vi har (selvfølgelig) ønsket tre nye billetter.
Straks vi satte trolly’erne fra os, blev de indtaget af misserne, og var herefter katteunderlag, seng og udkigspost alle 5 dage, bortset fra spisetiderne. De blev altid overholdt både for de to- og firebenede :)
Lupo havde”Den Store Kasse Med Julepynt” med helt ovre fra Jylland og ALT juletræspynt gennem tiderne blev ved ældstes egenhændige kraft (som sædvane efterhånden er blevet) anbragt på det lillebitte træ, (importeret fra Jylland af yngstes svigerforældre, der ugen før havde aflagt julebesøg)
Pap-kaffekopper, med julehilsen skrevet under bunden, kom også på juletræet i år. Traditionen opstod på Cypern i 2007
Her ses “børnene” ved træet, som ikke er en top, men et helt træ med rod
Vi nød juleandebryster med tilbehør som delikat blev fremtryllet og serveret af Lupo-mand og søn. Desserten kunne kun være Lupos ris a’ la mande
(bedst i verden, basta, siger de!)
De små var naturligvis de første gavemodtagere. (Hvem kunne ikke vente?)
Lupo i lykkelig uvidenhed om det meget farlige rovdyr, som ligger på lur.
Hvor mange flag mon der er på sådan en ranke?
Skulle man prøve at rykke lidt mere… bare lidt?
Nu kan man måske få lov at hvile ud her på “varmen”…
Hov! Hvem hænger julestads på mit ben?
(Lupomanden…!)
-og hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen…
1000 tak til Lupo-manden, begge tvangsarvinger (og de to katte) for at deltage i den (for os) alternative juleaften. Traditionen har ellers været en STOR familiejul på skift hos de deltagende efter et nøje fastlagt skema. I år er denne vane blevet brudt på grund af forventet familieforøgelse (ikke hos os) Derfor var vi kun os fire – Vi klarede hele 5 dage med bravour! -og stor hygge- og nydelsespotentiale.
Det gentager vi meget gerne. Lad se næste år!
Et eller andet sted…
Tags: Børn, Billetter, Familie, Gaver, Jul, Juletræer, Katte, Mad, Tak, Tog
Lupo er hemmelighedsfuld og får nok lidt travlt de næste dage
Nej, vel? Da “stjernen” blev brækket af vores Mercedes i 2002, var du
stoppet med (de) narrestreger.
Det var ikke prisen på en ny stjerne, der frustrerede os dengang. Den koster (forbavsende nok kun) omkring 175 kroner. Det var mere ærgelsen over, at man ikke kan have sin bil i fred.
Sådan! Fin igen og i stand til at sigte efter destinationerne
Kort tid efter hændelsen skiftede vi bilen ud til garagens nuværende Lupo, som vi er utrolig glade for.
Modellen (Lupo 3l) produceres ikke mere, og vi er lidt bekymrede for, om det er nu, der er tid til en El-bil?
Volkswagen har én på vej…
Sister Bonde har sendt mig en udfordring.
Hun vil gerne vide lidt mere om Lupo, og hermed løfter jeg sløret (lidt):
Tre ting, jeg husker, som det var i går:
Da Benny, genboens dreng og jeg stod på hver sin side af barndommens gade, og han fik mig til at tude ved at råbe, at jeg var fire år. Jeg hylede tilbage, at jeg altså var fem!
En barndoms juleaften, hvor min mor var syg, og kun orkede at ligge feberhed på sofaen. Hun havde (bare) influenza, men for lille Lupo (omkring otte) var det tæt på verdens undergang og jeg troede hun skulle dø. Heldigvis kunne familien trøste mig med, at mor havde mange år igen. Rask og god.
Fornylig, da jeg fejrede en (rund) fødselsdag og begge mine børn desværre var i udlandet og dermed forhindret i at deltage. Troede jeg. Men de havde hemmeligt arrangeret at kunne møde op på mors adresse på dagen alligevel. Se, dét trak vand. På den gode måde 
Tre ting, jeg ikke kan li’:
Fortielser
Undervurdering af folk
Rød Aalborg 
Tre ting jeg kan lide:
Masser af fritid
At være sammen med min familie
At rejse!
Tre sange jeg hører lige nu:
The Beatles: I will
Jeg er stor Beatles-fan og denne er min yndlings. En stille sang, som ikke spilles så ofte. I garagen har vi en joke, der siger, at inden for en time efter, at der er tændt for radioen bliver der spillet et Beatles-nummer. Ikke nødvendigvis med dem selv…. Så gælder det om at være den første, der siger: “Dér var den!”
-Indrømmet, det var lidt sjovere da begge børnene boede hjemme
The Bird and The Bee: Carol of the Bells
Oprindelig fra en Ukrainsk folkesang – Peter Willhousky skrev den engelske tekst i 1936 – “min” version er indspillet i 2007 – Og er nummer 9 på CD jeg købte på Starbucks/Nicosia december måned dette år. Hele CD’en spreder julestemning i garagen samtidig med, at den vækker minder fra en dejlig ferie.
Ellers lytter jeg mest på pod-cast (radio)
På min I-Pod ligger de seneste udsendelser af blandt andet:
Sproghjørnet,
Sproglaboratoriet,
Videnskabens verden,
Mennesker og medier,
Radiobloggen, (kan anbefales)
Ibens harem,
Filmland
(og DR torsdagskoncert)
Tre TV-serier, jeg følger med i:
Jul i den gamle trædemølle.
Jeg eeelsker gensynet med Flemming og Berit - og de ligner stadig på en prik min svoger og svigerinde *fnis*
Udtrykket: “Det blir’ så dyrt!” har Lupo-manden brugt lige siden (20 år), og jeg havde helt glemt, at det stammede derfra
Nyhederne
Er jeg den eneste, der ikke har fulgt med i hverken Forbrydelsen, Sommer, Anna Pihl, Livvagterne eller 24 timer? osv…
Tre blogs jeg læser dagligt:
Erik Hulegaard. Eriks blog er lukket i juledagene. Men kig alligevel derover. Der er masser af læsestof. Hans refleksioner er lærerige. Der er anmeldelser af bøger og film. Ind imellem også selvoplevede gysere og andre sjove episoder. Under det hele lurer Eriks gode humor, livserfaring og dejlige retorik.
Beologisk Institut. Beologen har et dejligt lune, og fantastisk flair for sproget. Han skriver digte, der rammer og rører. Samtidig får man et lille indblik i Beos hverdag. Instituttet er bestemt et besøg værd.
Uden relevans. Ubeskriveligt underholdende skriver morfar om sit liv og levned. Og om jacuzzi, designerstol og venner med helt uhyrlige navne.
Ikke at forglemme Anita, Ella, Lizelotte, Regitze, Lotte, Lene, Lone, Spunky, madame og flere andre som jeg jævnligt besøger via Google-reader.
Læg mærke til pigen på trommerne. Forestil dig hende uden stikkerne. Så ser du nogenlunde mig, når jeg er passager i Lupoen, og der spilles musik, jeg kan li’ – (siger Lupo-manden. Han mener der er noget ved mimikken, kropssproget – og kavalérgangen) *fnis*
En god luft-tromme-solo er nødvendig ind imellem. Så må medtrafikanterne gerne glo. Bare jeg er glad.
Tre blogs, jeg vil udfordre:
(og dermed lære lidt mere om):
Moccapigen (Anita)
Mal din dag (Ella)
Livsnyderen (Lizelotte)
Ikke mig.
Jeg har nemlig et luxus-problem, idet mit nuværende køkken er af så god kvalitet, at selvom det efterhånden har 20 år på bagen/lågen, vil jeg nok kunne udskifte det med et “smartere” men aldrig med kram af samme kaliber.
Medmindre der investeres i et Uno Form igen – og det er der lissom ikke nogen mening i. *Suk*
At køkkenet nær var futtet af forleden, var ikke med vilje og for at få et nyt – og slet ikke min skyld…
(Foto er fra da hvidevarerne trods alt blev udskiftet, og Fifty-one studerer monteringsvejledningerne.
Shhhh.. Sig ikke, at den vender omvendt)
Tags: Køkken
Og har i dag modtaget et medlemskort til FDB!
Brugsforeningens medlemsservice har endda allerede været så venlig at fremsende et tilgodehavende, som jeg åbenbart havde indbetalt for meget i “Samvirkebeløb”
Mange tak for Kr. 69,00. Det kunne de have sparet, jeg ville aldrig opdage det.
Der ser ud til, at vi kan holde en utraditionel juleaften i garagefamilien.
Detaljerne er hemmelige, da ikke alle involverede er underrettet endnu.
;)
Reddet af en kat – Tak, 51! (overskrift redigeret 29-11-13:57)
Forleden, da Lupo-manden og jeg lige var vendt hjem fra job, og kaffen var sat over, trak han og katten sig tilbage til det værelse, som katten tydeligvis opfatter som sit. (Yngste tvangs-arvings forladte)
De plejer lige at hilse grundigt på hinanden, dér. Jeg satte mig i stuen ved computeren og tjekkede det sædvanlige.
Inde på værelset blev katten pludselig opmærksom på noget andet, som var vigtigere end hilserutinen, der ellers plejer at være overordnet alt.
Lupo-manden kikkede i samme retning, men kunne ikke se noget usædvanligt. Katten klatrede nu målbevist fra mandens favn og op over sofaens arm/ryglæn med blikket fast rettet mod køkkenet. Tydeligvis interesseret i noget. Nu så Lupo-manden gennem den halvt lukkede glasdør et gult blinkende lys derude. Vi bor helt tæt på gaden, så der kunne holde en arbejdsvogn eller lignende udenfor køkkenvinduet. Hvorfor var det så interessant for Fifty-one? Manden rejste sig for at undersøge nærmere, hvad der foregik udenfor, og som katten var så interesseret i.
Da han kom ud i køkkenet så han, at det ikke var en lastbil, men at de
(knæk)brød han havde stoppet i risteren (og tændt for) – nu lystigt oplyste vores køkken med blafrende flammer, som han havde forvekslet med et gult blink-lys’ genskær på køkkenloftet.
Rist ikke knækbrød. Det er lissom ristet i forvejen. Men Lupo-manden syntes, det virkede en anelse blødt og ville (med gode intentioner) lune det lidt. Men: En toaster er ikke beregnet til så tynde stykker brød, og det havde kilet sig fast i mekanikken – med flammer til følge. Nu har vi ikke nogen brødrister, men jeg ved godt, hvem der kunne (blive nødt til at) ønske sig én i julegave – og det er ikke mig!
Det er utroligt, at to stykker (selvfølgelig af de sunde, tynde) knækbrød kan udløse så høje flammer!
Nu bliver det alligevel jul i det lille (hele) hjem – takket være Fifty-one.
Nye kommentarer