Og very, very cute indeed 🙂
Min julegave (2 billetter til Gilbert O’Sullivans (eneste) koncert i Danmark i år)
er endelig blevet indløst. Jeg har været en on/off stor fan siden 1973
(og en lille smule forelsket *fnis*)
Jeg havde sat mig for at bære rødt denne aften, hvortil jeg for længe siden havde sikret mig pladser på første række. Jeg glædede mig til at nyde Gilberts gamle som nye numre, og i sidste øjeblik kom også den røde kjole til huse. Jeg hankede op i Lupo-manden og drog af sted til en aften, som skulle vise sig at opfylde alle mine forventninger.
Med sit dygtige band på 12 mand underholdt Gilbert en udsolgt hal med sin musik, som er blevet mere varieret med årene. Vi var omkring Irsk folkemusik og familiesang med harmonika-akkompagnement (Gilbert er Irsk og aftenen var Sct. Patrick day, Irlands nationaldag – festen var sikret) Desuden leveredes små kærlige ballader og helt nye tekster om meget varierede emner: Te (!) allergi, mobning og terror. Og selvfølgelig kærlighed, lykkelig som ulykkelig. Stilen drejede enddog i nogle numre i country-agtig retning. Også humoristiske indslag og sing-a-long-songs var flettet ind i aftenens repetoire – selvfølgelig (og heldigvis) sammen med gode, gamle numre fra seneste årtier, så Lupo blev helt nostalgisk og følte sig som en teenager igen.
Indimellem blev vi underholdt med anekdoter fra Gilberts liv. Han betroede os blandt andet, at han derhjemme for tiden nød en krimiserie på TV – en dansk: ”På 20 afsnit, kun ét mord, og ikke en skyder at se!” = Forbrydelsen 🙂
For nogle år siden oplevede jeg O’Sullivan ved en koncert i en nabo-by, hvor han desværre ikke var i samme form. Det virkede, som om han havde feber. Hvis det var tilfældet, er han heldigvis (kommet sig og) endda slet ikke (som rygter har sagt) død (!) Han turnerer stadig og udgiver jævnligt CD’er – Senest januar 2011
Som aftenens afslutning denne dejlige torsdag aften i marts hoppede 65-årige Gilbert op på flyglet til nummeret ”Get Down” 🙂 og succesen var hjemme! I begyndelsen havde Lupo-manden været en lille smule modvillig, men indrømmede dog, at den ældre herres talent og ikke mindst dygtige band, ind imellem havde fået den noget yngre Lupomandsfod til at vippe i takt.
Tak for en dejlig julegave, min ven 😉
(foto: mobiltelefon, “Jeg ku’ ha’ rørt ved ham” – *fnis*)
(
