Ska’ du tis’? Eller mere?

Lupo-familien holdt en tiltrængt kaffepause i IKEA’s cafeteria. Ved nabobordet sad en småbørns-familie. Mor til tre var to skridt foran de søde små derovre. De to store sad yndigt og spiste hver en rund ispind. Bette sad hos mor, der ivrigt konverserede på højeste volumen: VAR DET SJOVT I I KUGLERUMMET? LEGEDE I MED NOGLE ANDRE BØRN? NÅR LILLEBROR BLIVER FIRE ÅR, KAN HAN OGSÅ KOMME MED, BLIVER DET IKKE SJOVT? HAN ER TRÆT NU, NÅR FAR KOMMER, SKAL LILLEBROR SOVE!

(Henvendt til den lille): SKAL DU TISSE ELLER LAVE PRUT?

Da vendte halvdelen af Lupofamilien sig som på tælling mod lydkilden ved nabobordet.  Mor derovre mumlede faktisk et undskyld 😉

De to store børn var færdige med is og forlod nu bordet derovre. Vi regnede med, at der måske nu blev mere roligt, for den lille var helt rødkindet af træthed.

Næppe – 

(Lupo-familien fortrak til et mere roligt hjørne, da hun begyndte at SYNGE for den stakkels lille dreng, samtidig med, at hun uden situationsfornemmelse børstede både sin rygsæk og sit hår ganske tæt på vores fine chokoladekager)

Dette indlæg blev udgivet i Ikke så smart. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Ska’ du tis’? Eller mere?

  1. Erik Hulegaard skriver:

    IKEA er verdensberømt for sine produkter, der skal SKRUES og SAMLES.

    Det aktuelle indlæg bærer tydelig præg af, at familien LUPO måtte SKRUE sig helt op for at kunne SAMLE sig og nyde – ikke de verdensberømte köttbollar med potatismos og tyttebær – men chokoladekage 😉

  2. Tris skriver:

    Folk altså….

    -Godt nytår Lupo. 🙂

  3. lupo3l skriver:

    Hehe – kødbollerne ville jeg nemlig aldrig vælge. Men (for en gangs skyld: Kager og) gratis kaffe ad libitum.

    GODT NYTÅR 😀

  4. Marina skriver:

    Puha der har jeg sikkert også været af og til. Tre børn og Ikea kan altså godt fjerne ens situationsfornemmelse, men sjovt er det sikkert ikke at være i nærheden af. Riogtigt godt nytår til dig og din familie.

  5. spunky skriver:

    godt nytår! 🙂

  6. lupo3l skriver:

    @Marina: Det var måske dig? *fnis* Godt nytår og tak for mange gode idéer til inspiration!

    @Skunky: Ilm 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *