Yousee`10 Messe 1/4

Lupo-manden og jeg var inviteret til Bella Center for at
“You-see” (noget af) det nyeste i medieverdenen.
Det første, der kunne ses ved ankomsten, var også helt nyt (for mig):
Du godeste, et (skævt) hotel, man har smækket op lige ved siden af:
(Bella Sky) Comwell.


Intet problem at finde Bella Center i fremtiden -ved hjælp af det nye store landemærke. Benovet “stoppede” Lupo lige ved forbudsskiltet og på den gale side af fortovsmarkeringen, som skulle beskytte gæsterne mod påkørsel.


Pileforvirring, men valget blev at trippe mod “Vest”
(hvorfra jeg ellers lige var kommet med morgenfærgen) 🙂


Hvem skal mon rette den skævert? 😉


Indenfor blev vi allerførst præsenteret for Kinect til x-box uden controller.
– Se, han bruger egne arme, ben, fødder, krop og “er” personen/målmanden på skærmen. Lupo var begejstret publikum uden for “banen”


3D TV?  Jo, Lupo er interesseret…


Der burde medfølge kontaktlinser. Det er ikke sofistikeret at bære dobbeltbrille.
(Til Lupo-manden: Husk at tænde for brillerne! *fnis*)


Jeg afprøver, om brillerne dur i sofaen. Det gør de ikke. (Sort skærm!!)


Men, er det ikke… Peter Tanev! Om jeg vil være med til at bestemme vejret? Gerne 🙂
Senere var min plan nemlig at sidde på altan på Frederiksberg (i yngstes lejlighed)
som vi havde lånt. Peter og jeg lavede godt altan-vejr.
Se: Lupo on screen 🙂


Se, hvor vi hygger os med vejrudsigten. Den mand er virkelig ekspert på sit område 🙂
Lupo var meget fascineret og tilmed stolt af egen indsats.


Men, er det ikke… Her vrimlede med kendisser fra TV: Mick Schack, som i sin røde chilli-skjorte yder god mad-hjemmeservice i TV, til dem, der gider se på. I Garagen elsker vi, når han afvises på Amalienborg: “Vi skal ikke ha’ nogen hjemmeservice! Gå Deres vej!” Vendingen er brugt på Garagens dørtelefon mere end én gang 😀

Vi gik vores vej-
You-see var herefter vært ved en frokost-pose – og senere et show med flere kendisser.

(fortsættes)

Dette indlæg blev udgivet i Fridage, Glade dage og tagget , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Yousee`10 Messe 1/4

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Kommentatoren har sin (u)regelmæssige gang i Ørestaden (og Frederiksberg). Derfor nikkes genkendende til Bella Sky. Det samme gør til halv-bulgareren Tanev, der har formået at løfte TV2-vejret til en nærmest selvstændig institution, der dog endnu ikke kan ses i 3D.

    “Tag magten med Yousee plus” er et af udbyderens slogans. Lupo (og hr. Lupo) kunne synes at være eksponenter ;-).

    Nye tekniske gadgets og herligheder afventes, når garageporten igen åbnes…..med nyeste “Iremote”!

  2. Morfar skriver:

    Der reklameres for 40plus dating?? Nåh men må hellere se hva det er? 😀 W

  3. lupo3l skriver:

    @Erik: Jeg tænkte nok du ikke kunne overraskes, der 😉
    Der arbejdes på næste garageåbning/indlæg – men… begge tvangsarvinger skifter adresse i disse dage, og det kræver sin mor 🙂

    @morfar: Hva’meddigsel? Du reklamerer for lækre singler over fyrre 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *