Verden er lille og fantastisk.
Jeg møder en veninde, som jeg ikke har set i næsten 4 år. Hun fortæller blandt meget andet, at hun er blevet skilt. Jeg har ikke set hendes mand siden dengang. Dagen efter møder jeg ham i en NETTO 75 km fra min bopæl, hvor vi begge er på gennemkørsel, han efter fyraftensbajere og jeg for at proviantere efter en køretur til Sønderjylland… 🙂
Jeg sidder med familien lørdag morgen. Radioavisen annoncerer datoen d. 20. maj, og jeg får associationer tilbage til barndommen, hvor jeg var pigen, der havde styr på vennernes fødselsdage (modsat i dag, hvor jeg kan glemme min egen, hehe) Jeg nævner en skolekammerat fra dengang, som har fødselsdag. Jeg har ikke set vedkommende siden folkeskolen, bortset fra et jubilæum for 5 år siden. Tre-en-halv time senere står jeg ansigt til ansigt med fødselsdagbarnet i et byggemarked. 🙂
Jeg hørte om en bekendt, som fik barn. Jeg gættede på, at den lille skulle hedde Marie eller Thilde. Gæt hvad hun hedder… 🙂
Stats:
sidst spist: Et æble, som rev en plombe ud…
sidst drukket: Kaffe med mælk
sidst hørt: Fat bottomed girls – Queen
sidst læst: Marie Cardinal: Ord, som forløser
Dagens:
Heartbreaks last as long as you want and cut as deep as
you allow them to go.
Intet er tilfældigt tror jeg, har du læst Den niende indsigt – den er spændende!
Det var godt at jeg fik øje på dig, velkommen i blogland og tillykke med bloggen 🙂
Velkommen i garagen Ella!
-Nej, den bog har jeg ikke læst… 🙂 Jeg vil overveje at studere den – selvom jeg stadig tror, det var et (fantastisk) tilfælde 🙂
Man bliver helt uhyggelig til mode over så mange sammenfald. Min første tanke var, at du skal da se den nye serie, der starter i TV, som handler om en eller anden kvinde, der har synske evner 🙂
Glæder mig i øvrigt til at se mere på din blog. Jeg er vild med dine små citater (især den med madkasser, der er for børn :-)))
Hej Conny og velkommen 🙂
Uhyggeligt var det nu ikke, nærmere det modsatte – at møde de mennesker 🙂
Tak for rosen, den med madkasserne er fra det virkelige liv, som alt det andet her i garagen! (undtagen den med gemmelegen på havedagen, som jeg må indrømme var en "tænkt" situation ) hehe
-Den TV-serie: Det ved jeg nu ikke rigtig…
Åhh nej – æblet rev en plombe ud? :-O …. Så skal du jo til tandlægen igen. Mon du kan få en aftale til om et halvt års tid, så kan du lige nå at vænne dig til tanken 😉
Jeg er skam kommet der ganske jævnligt siden dengang i (medio marts) (!) Der var behov for en rodbehandling med efterfølgende opbygning af stifttand (krone) – og dette kræver adskillige besøg på tandlægeklinikken… Se, Lupo er sej og strør hjemmevant om sig med fagudtryk… Er der måske nogen, der ved hvad en Bitewing er, hvahva? 🙂
Det var meget spændende at læse, Lupo! Mener du stadig at det er tilfældigt?
Tak, Madame 🙂
Ja det mener jeg stadig. Hvad skulle det ellers være? 😉