Færger sejler hvert 20. minut til Maltas nabo-ø Gozo, og i vores lejede Kia (!) indtog vi øen, som både er frodigere og har mindre befolkningstæthed end Malta. Dog bor her også rigtig mange, og de kører vildt. Her i venstre side – men ellers (efter sigende) i den side, hvor der er skygge (!)- og så ellers blot så hurtigt som muligt 😮 Vi satte kursen tværs over, for at se Det Azurblå Vindue, en klippeformation på vestsiden af øen.
På den dejlige ø blev jeg sat af i vejsiden og kunne selv plukke min
ugentlige buket! (Læs: tissepause)
Er valmuer blevet sjældnere i DK? Eller er det bare mig, der ikke er opmærksom.
Vi nærmer os den smukke særprægede kyst. Vandet har den rette (Azur)blå.
Formationen er imponerende stor, når man er tæt på. Vi forbarmede os over en lokal mand, som langede (et par) fotobøger ind i bilen. Typisk turist-trick: “It’s my living” Han lovede til gengæld at holde godt øje med bilen 😮
Bøgene kunne adskilles og var anvendelige som postkort – og Lupo-manden var fri for at bevæge sig i halsbrækkende positioner.
(Alle fotos i indlægget er dog garagens egne)
For han gjorde det alligevel! Gik for tæt på her. Jeg forstår godt, at klippen nok er styrtet helt sammen om ca. 10 år.
Naturens kræfter fornemmes tydeligt, men er alligevel helt ufattelige.
Dette er endda på en forholdsvis stille dag.
Så holder du! (Du godeste. Afgrunden er nær)
Til den anden side ser vi Fungus Rock. Historien fortæller, at herude voksede en “særligt helbredende” og dermed højt vurderet svamp. Al adgang til klippen var forbudt -og siderne blev hugget stejlere end de var naturligt. En kurv i et reb var den eneste forbindelse, når man skulle bruge et antal svampe som medicin. Svampen blev også brugt som værdifulde gaver til statsoverhoveder på besøg. Senere viste det sig, at svampen var helt uden virkning og dermed også uden værdi overhovedet. De syge patienter og de fine gæster havde fået medicin og gaver som kunne sammenlignes med ukrudt/græs! I dag ville den særlige svamp måske gå under betegnelsen “helse-medicin” (!)
I hovedbyen Victoria/Rabat på Gozo gjorde vi holdt ved “Den kuppel-løse kuppelkirke” -som er en del af fæstningen midt i byen.
Lupo dirigerede Kia’en præcist på plads.
Der “kaos-pakkes” biler på kirkens lillebitte p-plads, som er fælles med retsbygningen. Vi endte mirakuløst så tæt ved målet efter kørsel ad en lang stejl gade uden vendemulighed.
Man havde ikke nået at pakke kirken ud i anledning af, at Lupo kom for at bese den. Det er som derhjemme i Hovedstaden – tårne og bygninger er pakket ind – ikke kun til jul 🙂
Indenfor: Guld, kunstskatte og mange altre. Gulvet er dækket af farvestrålende gravmæler. På Malta og Gozo er 365 kirker ialt. Èn til hver dag 😉
Denne er en af de særlige – under byggeriet slap pengene op, der var ikke råd til en kuppel…
Og dog – fandt man en løsning: Kuplen blev malet på det flade loft. Det giver en fin illusion, når man står lige foran. Betragtes den fra siden, bliver den forvrænget -og dermed afsløret 🙂
(KLIK på billede for detaljer)
Elektriske offerlys med mønt-indkast. Hvorfor ikke?
Har man besøgt katolske kirker, ved man hvor meget sod og svineri, der kan være omkring denne handling.
Andre småkupler (ægte) var der mange af. Guldbelagte og flotte.
Find manden, der ikke passer i tidsbilledet mellem de hellige og historiske figurer! Denne kuppel er ret “nymalet” og den moderne figur er kunstnerens far 🙂 Det motiv var nok ikke bestilt af “menighedsrådet”
Ved en vandring udenom kirken og højt oppe fornemmede man tiden som fæstning over byen. De lyse, lave huse kunne minde én om Paris…
Vi kom forbi et stort sandstensbrud. Her hentes byggemateriale til husene på Gozo. Danske teglværker kunne misunde den “nemme” metode: Man skærer da bare firkanter/klodser ud af undergrunden. De gule nuancer varierer naturligt og blokkene hærdes over år. Ingen gravning, æltning, farvning eller brænding.
Sav – og byg! Det må være lidt ligesom at være eskimo og bygge en igloo 😉
Efter frokost (jeg siger ikke hvor) var der tiltrængt kaffe på McCafé. Det, der stod på en sidetallerken lige udenfor billedet, sidder nu på Lupos mås. I hvert fald de næste 14 dage 🙁
Til ære for søens folk og færge-elskere:
Gozo Channel Line – between the islands of Malta and Gozo 🙂
Som vi havde lovet hinanden tidligere på ugen, så vi nærmere på Det røde Tårn, som vi dagligt havde udsigt til fra tagterassen (!) I riddertiden var tårnet udrustet med kanoner og 59 (!) soldater på vagt.
Lupo 🙂 vovede sig igen heeelt ud til kanten/kysten.
Få hundrede meter fra Det Røde Tårn var udsigten “breathtaking” over Qammieh Coast.
Efter en fantastisk dag bæres Lupo hjem 😉
I feriehuset blev vi budt hjertelig velkommen 🙂
