Hvornår véd du, at du har indkøbt et gulvtæppe, som er for tykt?
Når Roomba standser ved tæppekanten og vender om, som om det var et møbel..
Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Ikke så smart
Nej, vel? Da “stjernen” blev brækket af vores Mercedes i 2002, var du
stoppet med (de) narrestreger.
Det var ikke prisen på en ny stjerne, der frustrerede os dengang. Den koster (forbavsende nok kun) omkring 175 kroner. Det var mere ærgelsen over, at man ikke kan have sin bil i fred.
Sådan! Fin igen og i stand til at sigte efter destinationerne 
Kort tid efter hændelsen skiftede vi bilen ud til garagens nuværende Lupo, som vi er utrolig glade for.
Modellen (Lupo 3l) produceres ikke mere, og vi er lidt bekymrede for, om det er nu, der er tid til en El-bil?
Volkswagen har én på vej…
Ikke mig.
Jeg har nemlig et luxus-problem, idet mit nuværende køkken er af så god kvalitet, at selvom det efterhånden har 20 år på bagen/lågen, vil jeg nok kunne udskifte det med et “smartere” men aldrig med kram af samme kaliber.
Medmindre der investeres i et Uno Form igen – og det er der lissom ikke nogen mening i. *Suk*
At køkkenet nær var futtet af forleden, var ikke med vilje og for at få et nyt – og slet ikke min skyld…
(Foto er fra da hvidevarerne trods alt blev udskiftet, og Fifty-one studerer monteringsvejledningerne.
Shhhh.. Sig ikke, at den vender omvendt)
Tags: Køkken
Reddet af en kat – Tak, 51! (overskrift redigeret 29-11-13:57)
Forleden, da Lupo-manden og jeg lige var vendt hjem fra job, og kaffen var sat over, trak han og katten sig tilbage til det værelse, som katten tydeligvis opfatter som sit. (Yngste tvangs-arvings forladte)
De plejer lige at hilse grundigt på hinanden, dér. Jeg satte mig i stuen ved computeren og tjekkede det sædvanlige.
Inde på værelset blev katten pludselig opmærksom på noget andet, som var vigtigere end hilserutinen, der ellers plejer at være overordnet alt.
Lupo-manden kikkede i samme retning, men kunne ikke se noget usædvanligt. Katten klatrede nu målbevist fra mandens favn og op over sofaens arm/ryglæn med blikket fast rettet mod køkkenet. Tydeligvis interesseret i noget. Nu så Lupo-manden gennem den halvt lukkede glasdør et gult blinkende lys derude. Vi bor helt tæt på gaden, så der kunne holde en arbejdsvogn eller lignende udenfor køkkenvinduet. Hvorfor var det så interessant for Fifty-one? Manden rejste sig for at undersøge nærmere, hvad der foregik udenfor, og som katten var så interesseret i.
Da han kom ud i køkkenet så han, at det ikke var en lastbil, men at de
(knæk)brød han havde stoppet i risteren (og tændt for) – nu lystigt oplyste vores køkken med blafrende flammer, som han havde forvekslet med et gult blink-lys’ genskær på køkkenloftet.
Rist ikke knækbrød. Det er lissom ristet i forvejen. Men Lupo-manden syntes, det virkede en anelse blødt og ville (med gode intentioner) lune det lidt. Men: En toaster er ikke beregnet til så tynde stykker brød, og det havde kilet sig fast i mekanikken – med flammer til følge. Nu har vi ikke nogen brødrister, men jeg ved godt, hvem der kunne (blive nødt til at) ønske sig én i julegave – og det er ikke mig!
Det er utroligt, at to stykker (selvfølgelig af de sunde, tynde) knækbrød kan udløse så høje flammer!
Nu bliver det alligevel jul i det lille (hele) hjem – takket være Fifty-one.
Pas på med at placere din note-book i reolen i øjenhøjde sammen med musikanlægget. Hvis Når du snubler i ledningen, er der altså langt til gulv. Godt, du kender fars telefonnummer, når din elskede således er afgået ved døden, i hvert fald skærm-mæssigt. Men mon ikke du trænger til en pause fra studierne, når din første tanke er: Ååååh nej – Fortryd!!! Undo!!!
P.S: Alt er klaret nu og Specialet er reddet.
Pigebarnet har jo (i modsætning til mor) styr på back-up’en.
I aftes var Lupos TV tændt på dr1: X Factor. Henover strikketøjet (!) rammer Sidsel mig og jeg røres over hendes a capella fortolkning af Susanne Vegas: “Toms Diner” Selv Lupo-manden er en smule bevæget, selvom han (demonstrativt) sidder i profil, optaget af andet. Min telefon er indenfor rækkevidde, og jeg sender en sms afsted efter det lille pus (altså Sidsel). Klokken er nok ca. 20:45. Den sms får så jeg bekræftet i dag kl 14:10 – Hmm…
Da jeg læste Erik Hulegaards blogindlæg i dag, tænke jeg på mit uheldige besøg på et tysk toilet i sommeren 1999. En veninde og jeg var rejst til en lille sydtysk by for at opleve en total solformørkelse.
Vejret var overskyet med regnbyger, solen var fraværende hele formiddagen uden udsigt til bedring. Vi var alligevel taget afsted for vi ville trods alt opleve, at der blev “nat” tidligt på eftermiddagen, hvor formørkelsen var varslet.
Jeg ser tre fordele ved naturfænomenet: Jeg har skrevet om det før.
Bagefter ver der fri eftermiddag. Vi spadserede i den lille by og endte på cafe/grillbar, hvor jeg benyttede lejligheden til at “vaske hænder” som man siger. Toilettet var i kælderen. Da jeg var færdiiiiiiii….. var (dør)låsen også færdig (med at virke) og jeg var lukket inde på et lille bitte wc uden vinduer. Jeg huskede, at der var hele 3 (lukkede) døre op til, hvor min veninde sad.
Døren var imidlertid skæv, kunne jeg se, og jeg anede en sprække på et par centimeter øverst oppe. Så – mig op på wc-kummen – og med munden heeelt op til dørsprækken råbte jeg: ”Hiiiilfeeeeeeee!!!” og “Leeeeennneeeee!!! ” *piinligt*
Heldigvis hørte Lene det og kom ned til min lokumsdør, så jeg kunne forklare (gennem den). Lene hentede den unge ekspedient oppe i grillen, som kom ned til os og tog bestik af situationen… Han forsvandt – og kom tilbage med – et grillspyd! Han huggede og hakkede nu i døren (på må og få) med spyddet og Lene aflagde rapport om, hvad der skete. Efter en laaaaang halv times tid, var døren (og låsetøjet) fuldstændig ødelagt, men dog ÅBENT. Jeg ved ikke, hvem der var mest flov, da fru Lupo steg ud fra toilet-rummet, men den unge mand tilbød dog en drink som kompentation. Jeg tørstede efter en kold øl. Det kunne han dog ikke klare, men tilbød at hente én inde ved naboen. Eventyret endte således ved et lille bord ude på fortovet med to dejligt kølige tyske fadøl serveret i store colabægre.
Heldigvis sad jeg ikke (på wc’et) under solformørkelsen. Det ville være dobbelt ærgerligt, da der jo først er genudsendelse om rigtig mange år… og nej, -det var ikke muligt at klatre over.
Tags: Solformørkelse
Lupo-familien holdt en tiltrængt kaffepause i IKEA’s cafeteria. Ved nabobordet sad en småbørns-familie. Mor til tre var to skridt foran de søde små derovre. De to store sad yndigt og spiste hver en rund ispind. Bette sad hos mor, der ivrigt konverserede på højeste volumen: VAR DET SJOVT I I KUGLERUMMET? LEGEDE I MED NOGLE ANDRE BØRN? NÅR LILLEBROR BLIVER FIRE ÅR, KAN HAN OGSÅ KOMME MED, BLIVER DET IKKE SJOVT? HAN ER TRÆT NU, NÅR FAR KOMMER, SKAL LILLEBROR SOVE!
(Henvendt til den lille): SKAL DU TISSE ELLER LAVE PRUT?
Da vendte halvdelen af Lupofamilien sig som på tælling mod lydkilden ved nabobordet. Mor derovre mumlede faktisk et undskyld 
De to store børn var færdige med is og forlod nu bordet derovre. Vi regnede med, at der måske nu blev mere roligt, for den lille var helt rødkindet af træthed.
Næppe -
(Lupo-familien fortrak til et mere roligt hjørne, da hun begyndte at SYNGE for den stakkels lille dreng, samtidig med, at hun uden situationsfornemmelse børstede både sin rygsæk og sit hår ganske tæt på vores fine chokoladekager)
…Jamen, så går jeg da derover og vejer dem, druerne.
Jeg håber, vægten ikke er overbelastet - ovre ved kartoflerne,
når jeg kommer derover.
Når vejning af druer er overstået, danner jeg mig et overblik,
overvejer at gå over til kassen og hjem.
Jeg overvejer end ikke at overfalde personalet og påpege trykfejlen.
Det ville være overflødigt, den er jo kun overfladisk og nok ikke overlagt.
Jeg bor i nærheden.
Jeg skal bare over gaden og til venstre,
dér bor jeg – lige ovre på den anden side
Hjemme glæder jeg mig over, at indkøbsdagen er ovre.
Jeg hænger mit overtøj, sætter mig overfor Lupo-manden i sofaen.
Jeg lægger benene over kors og nyder druerne,
som er modne uden at være overmodne.
I overmorgen holder jeg en fridag. Jeg overvejer en udflugt sydover.
Måske kan jeg overtale én til at køre med
Ovre er sjældent brugt. Her (i Føtex) skulle man nok have gjort det.
Så oddsede man for første gang i sit liv!
En halvtreller på, at Spanien vandt.
Det gjorde Spanien!
Så langt, så godt.
Men man havde ikke vundet (!)
Væddemålet gjaldt ikke forlænget spilletid.
Jeg, som troede, at det bare hed omkamp.
Måske skulle jeg holde mig til de konglige.
Og lade morfar passe bold…
Der er interwiew med kronprinsen tirsdag aften.
Spændende…?
*suk*
Lupo håber, det ikke er læreren, der har skrevet noten – aftale eller ej
Tsk, tsk…
Tags: Skole
Lupo til sig selv Lupo-manden: Når du køber en fødselsdagsgave til Lupo
i det tele-selskab hvor vores kundemailadresse er Lupos, hvem tror du så fakturaen bliver sendt til?
Lupo til sig selv: Skal jeg nu bare lade som ingenting? Hmm…. ;)
Endnu en (ufrivillig) rengøringsopgave…
Denne gang var det Lupo-manden. Han tabte remoten ned i et glas cola, og da det både klistrer og har en vis ætsende effekt, fik han travlt…
En vask af fjernbetjeningen var nok tiltrængt i forvejen, når jeg tænker på hvilket liv, den fører…
Husk lys i vinduerne i aften! 4. maj Danmarks befrielsesdag.
I 1945 præcis klokken 20.36 læste Johs. G. Sørensen frihedsbudskabet – sendt fra BBC i London.
Billeder af Lupos vinduer senere
Tags: Besættelsen, Teknik..., Uheld
Lupo til sig selv: Brug en støveklud, når du gør rent på skrivebordet, ikke støvsugeren.
Der kan ligge USB-stik, og det endda i flertal.
Det er dæleme ulækkert (hooost) at være nødt til at klippe posen op og rage efter de værdifulde data.
Puuuuhhhh… La’ lige vær med at skramle med leverpostejen, tak…
Eller: Det er ikke altid dejligt at få ret
I nogle dage havde han ikke haft sin arbejds-”taske” med på job.
Jeg syntes der opstod en underlig duft, når jeg åbnede skabet hvor den lå,
og spurgte: -om det var muligt, han havde en uspist frugt i tasken?
-Nej, selvfølgelig har jeg ikke det!
…
Efter endnu et døgn, hvor der stadig lugtede af “plejehjem” i skabet
(gammel frugt og tis) kunne jeg, da jeg kom hjem fra job, se taskens (øvrige) indhold ligge udbredt og let gennemblødt under emhætten, og konstatere,
at et hengemt æble OG en pære lugter aldeles fælt… og at jeg havde ret i min antagelse
Tags: Lugt
Jeg havde et ærinde i min barndoms (lille) by, og gik ind hos “slagteren” for at købe lidt frokost.
Ved siden af mig stod en dame.
Min første tanke var: Hende kender jeg. Hvis mor er det liiige det er?
—Jeg havde gået i klasse med hende – Det var Jette – Uuups!
(jeg læste ovre hos Kire, at han var den eneste fra klassen, der kom til studenterjubilæet. De andre havde sendt deres forældre)
HOT:
Borup skurecreme fra SILVAN
NOT:
At spille STOMP i alt, alt for lang tid, fordi det bare er så fedt.
Aw min arm…
Puh… først nu hvor næsten alt tilsyneladende er faldet lidt til ro, har jeg fred til at berette om starten på min weekend…
Da jeg stred mig hjemad fra job fredag eftermiddag gennem gaderne med orkanagtige vindstød, kunne jeg, da jeg trådte ind i vores gade, se mit hus nede i den anden ende… hvad jeg også kunne se, var en afspærring -tilsyneladende lige udenfor matriklen! Hold-da-op, hvor kan mange tanker passere revy på en kort gåtur. Hvad var der sket? Jeg var næsten sikker på at kunne se et stort hul (!) i muren under køkkenvinduet.
Brand? Oversvømmelse? Indbrud? Hvad med/hvor er Fifty-one? (katten)
Bekymringer ruskede i mit indre og tasken i min skulder. Flere gange var benene på vej til at smutte væk under mig på grund af stormen (egenvægten er jo reduceret hehe) Da jeg kom tættere på mit hjem, kunne jeg se, at afspærringen stod i skellet, og indenfor lå en knust tagsten! Mens jeg gysende og frysende stod og betragtede situationen, kom min nabo ud til mig på gaden. Han kunne berette, at det var hans hustag, der var blæst i stykker. Alvorligt nok da, men ingen var ramt og vores hus var uskadt. Jeg smuttede indenfor og lavede lidt senere stormkaffe, som jeg (trods alt) hyggede mig med sammen med Lupo-manden ved køkkenvinduet (uden huller)! Vi tændte levende lys i vinduet og betragtede de forbipasserende og den ene nedstyrtede tagsten, som stadig lå derude bag kommunens imponerende opstilling: Fire store halvrustne lastvognsfælge med ”slikkepinde” -en rød plast-tøjsnor med reflekser på og stribede bånd i metervis…
Senere ringede sønnike. Han bad os om at gå på nettet og finde en alternativ mulighed for at komme ind til København fra Roskilde, hvor hans tog var stoppet på grund af en bombetrussel! Pis. Vi erfarede, at Høje Taastrup station var helt lukket og Rullemarie sat ind på en grusplads i nærheden mod nogle nedgravede cylindre. Drengen tog en bus og endte i god behold i byen, hvor han også fulgte udviklingen. Tre timer (!) senere kom det frem, at cylindrene var måleudstyr for rystelser fra forbikørende tog og alarmen blev afblæst. Samtidig havde der været bombealarm på Østerport station på grund af en glemt kuffert, så ialt omkring 30.000 mennesker har været berørt at forsinkelserne. Derforuden har jo også mange “pårørende” (bl.a. her i garagen) været bekymrede. *suk*
Hvor er det liiiige, at kæden er hoppet af?
Tags: Skilte
Nye kommentarer