Pas på med at placere din note-book i reolen i øjenhøjde sammen med musikanlægget. Hvis Når du snubler i ledningen, er der altså langt til gulv. Godt, du kender fars telefonnummer, når din elskede således er afgået ved døden, i hvert fald skærm-mæssigt. Men mon ikke du trænger til en pause fra studierne, når din første tanke er: Ååååh nej – Fortryd!!! Undo!!!
P.S: Alt er klaret nu og Specialet er reddet.
Pigebarnet har jo (i modsætning til mor) styr på back-up’en.
Forleden stod jeg og strøg (Jojo, -sommerkjolerne skal nettes)
På min IPod lyttede jeg på en samfundsdebat, podcastet en anden dag. Trods ørepropperne bemærkede jeg en usædvanlig lyd fra rummet, hvor jeg stod -og observerede, at en mægtig haglbyge slog mod ruderne. Det var så fascinerende, at jeg parkerede strygejernet (forsvarligt) og gik hen til vinduet og betragtede de dansende hagl på fortovet derude. I det samme lød det i mine ører og omhandlende noget helt andet: “Det sker jo lige udenfor vores vinduer…”
Hvor ofte sker dét lige, tænker Lupo så, som ikke er overtroisk.
Lupo til sig selv:
Når du har tænk dig at hilse på katten, så sørg for at det er den, der befinder sig i periferien af dit synsfelt og ikke din taske, dine støvler eller en indpakket buket… tsk,tsk
I aftes var Lupos TV tændt på dr1: X Factor. Henover strikketøjet (!) rammer Sidsel mig og jeg røres over hendes a capella fortolkning af Susanne Vegas: “Toms Diner” Selv Lupo-manden er en smule bevæget, selvom han (demonstrativt) sidder i profil, optaget af andet. Min telefon er indenfor rækkevidde, og jeg sender en sms afsted efter det lille pus (altså Sidsel). Klokken er nok ca. 20:45. Den sms får så jeg bekræftet i dag kl 14:10 – Hmm…
Adam på 3 år sidder i vindueskarmen i børnehaven, klar til at vinke til sin far.
Emma (også 3 år) kravler op, sætter sig ved siden af ham og siger til den voksne, som står ved siden af: -Jeg passer på de små!
Hertil siger Adam: -Men hvor er de så?
Emilie 4 år: -Jeg kender én, der hedder Jette. Hun bor nedenunder os.
Lupo: -Men hvor er det nu du bor, Emilie?
Emilie: -Ovenpå!
En dag på jobbet lavede jeg og min kollega Peter sjov og ballade og grinede højlydt af vores egne pjatterier.
Det blev for meget for 5-årige Frederik:
Du er fjollet, Lupo og Peter! I er skøre, begge tre!”
Læg USA til Deres viden om verden
Nu er det billigere end nogensinde at rejse til USA med SAS DC-8 Jet. Når flere og flere danske turister “gør U.S.A.” på en almindelig ferie, er det ikke mindst fordi, billetten New York tur/retur nu er nede på 2.629,- kroner med SAS DC-8 Jet. Men først og fremmest skyldes det, at U. S. A. byder på en helt ny verden af oplevelser, samtidig med at hotelophold, rundrejser og måltider koster det samme, som man er vant til i Europa. I “Rejsenøglen til U.S.A.-ferien” gives eksempler på, hvor fornuftigt det hele kan gøres. Med SAS flyver De direkte til New York, Chicago, Los Angeles, Anchorage og Montreal. Få alle oplysninger om, hvordan De, lægger U. S. A. til Deres viden om verden” ved blot at indsende Deres navn og adresse til: U.S.A.-ferie, SAS, Hammerichsgade, København V.
(citat Det Bedste, 1965)
Forleden fik jeg et opkald fra yngste tvangsarving:
-Mor, jeg kommer ikke hjem og besøger jer som ellers aftalt.
Jeg skal fortælle dig noget…
(jeg var i tankerne allerede omkring … alting)
-Jeg skal en tur til New York med min kammerat!
Apropos ovenstående citat har drengene købt flybilletter til Kr. 2500,- pr. stk. Det er billigere, end for 44 år siden!
De vil starte med at køre (!) fra NY til Washington for at bo de første dage. Derfter skal de bo ved Times Square på Manhattan (!) Jeg gætter på, at Apple Store Cube skal frekventeres. De to unge fyre er Mac-entusiaster og går sandsynligvis under jorden ved 59th Street.
Lupo-manden og jeg var i New York forrige år, byen er næsten ubeskrivelig! Tilmed overraskende ren og med en venlig atmosfære. De kun 9 dage, vi opholdt os i “Byen, der aldrig sover” var /er slet ikke nok!
Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget: Arvingen vendte ikke hjem: Fedekalven* overlevede (denne gang) 🙂
*At slagte fedekalven:
Nuværende brug: (Eks. I aften slagter vi fedekalven)
Udtrykket bruges om for eksempel en festlig begivenhed, hvor der ikke skal spares på noget.
Daværende brug: Luk. 15, 22 -24
Jesus brugte denne vending i lignelsen om Den Fortabte Søn. Faderen tror, han har mistet sin søn, og da sønnen vender hjem bliver han så glad, at han slagter den bedste og fedeste af sine køer: Fedekalven.
God tur, drenge 🙂
Tak for pause/spol tilbage-funktionen i YouSee ’s HD-boks
Uden den havde jeg aldrig fået overbevist Lupo-manden om, at der i Marie Antoinettes påklædningsværelse, som jo dog er dateret i syttenhundrede-halvfjerdserne, lå henslængt et par lyslilla Converse, som man tydeligt så i omklædnings-scenen cirka halvvejs inde i filmen om samme unge franske frue, som blev dronning i Frankrig som 19-årig (!)
Sofia Coppolas film om Marie Antoinette er for øvrigt rigtig flot (efter min mening). Den foregår i de oprindelige omgivelser og gemakker i Versailles. Dog synes jeg, at underlægningsmusikken er ganske upassende/alt for moderne. Hvis det er hensigten at blande moderne kultur men datidens ditto, er kompositionen for ulig. Nutiden er så glimtvis, at de førnævnte snickers virker særdeles “anbragte” 😉
Slutningen (på filmen og Fru Maries liv) er slet ikke med! Filmen ender med, at hun forlader slottet i (heste)vogn, og der er intet med af hendes fængselsophold eller hendes endeligt under guillotinen. Nu havde jeg ellers set frem til der hvor hun (efter sigende) træder bødlen over tæerne og siger “Undskyld”, som dermed blev hendes sidst ord. 😮
Vi flyttede ældste tvangsarving i begyndelsen af december sidste år. Gæt, hvem der flyttede i week-enden (!)
Ja, hende igen. Til et nyt studérkammer, hvor hun vil blive smidt ud igen senere på året, når hun forhåbentlig har bestået med hovedopgaven 🙂 Heldigvis har hun en (billig) flyttemand, så vi gamle slipper for slæbet og kan nøjes med at være hyggemontører.
Udsigten er til den ene side det elskede fitnesscenter: “Nogen gange fitter vi, så ruderne bliver helt duggede” (Èn af de bedre overspringshandlinger) og til den anden side statsbibliotekets imponerende bogtårn , som jo er ret væsentligt at frekventere i hendes situation. Jeg håber ikke hun læser alle bøgerne derinde, berøvet dagslyset – bygningen er uden vinduer (!)
Hvis man lægger nakken tilbage i tårnets nærhed, kan man næsten forestille sig og drømme om New York – En skyskraber…
Andre trusler og overspringshandlinger er for den stakkels studerende, at hun i den nye bolig har en bunke tv-kanaler i modsætning til før 2 (to) , og vi gamle har tænkt os at invitere hende på en uges forårsferie -oh…
Hun overtog med usædvanligt gå-på-mod min rolle som Lupo-mandens lærling og skruede egenhændigt bogreoler, lamper og anden pynt op, dog under kyndig og erfaren vejledning fra far, idet hun (ofte) skulle vide: “Hvilken vej skal skruen?”
Imens holdt jeg mig til rollen som opvasker af en dag(e)gammel opvask…
Efter endt mission og hyggen fastmonteret, fandt vi os selv i arvingens sofa, tudende hendes ører fulde af vores frustrationer over stat og kommunes nye strukturer og uendelige antal af fusioner. (Sorry, min pige)
Ikke destro mindre har hun allerede gjort det (søgt job i en statslig institution) Man følger vel et spor 🙂
Lupo har tilbragt en dejlig weekend i en lille by på Fyn. Et skønt Hotel ved Assens havn var udgangspunkt for en by-spadseretur i vinterkulden og baggrund for et rigtig fint ophold med masser af afslapning på værelset og forkælelse i restauranten morgen og aften 🙂
Byturen begyndte et sted på “En af Danmarks smukkeste gågader” hvor der var en plads til Lupo’en.
Jeg blev sluppet løs og bladrede straks efter en ny taske? Eller noget interiør?
Man kan altid bruge lidt (mere)…
Jeg havde passende outfit med i rejsetasken 😉
Planen var tage færgen til Bogø i løbet af weekenden, men hvor var vandet?
Brrrr… færgeturen blev udsat til en (lunere) forårsdag. Det er Lupo-manden til højre 🙂
“Bagved” gågaden kunne vi færdes i et smukt miljø. Forinden havde vi aflagt “isenkræmmeren” et besøg. Da jeg var barn, havde isenkræmmeren mange skuffer med tusindvis af ting: Skruer, søm, beslag og alt muligt spændende værktøj, dimser, træsko og trappestiger. Vi blev lokket indenfor hos “Imerco” af et tilbud på en lampeskærm (!) blandt gadevarerne: “Nedsat fra Kr. 200,00 Nu Kr. 40,00 🙂 Én af dem, tak. (Tag da dem begge to)
Lupo-manden har en plan om, at lysekronen derhjemme skal have skærme. Fem forskellige. Det skal nok komme til at se sjovt ud. Og det er helt i orden for mig 🙂
Fanget inde i butikken (uden skruer i skufferne) tog vi “lige en runde” og endte med en pandekagepande og en kurvfuld kreative pynteting, som jeg fik forhandlet til en god pris 🙂
Efter en sviptur gennem byens grønne område, dukkede vi op ved denne enorme og flotte bygning og var (to) store spørgsmålstegn. Hvad i alverden er det? Hvad har den store træbygning været brugt til?
Nærmere eftersyn gjorde os ikke meget klogere. Dog kunne vi skimte, at “Al tobaksrygning forbydes” Selvfølgelig. Den imponerende træbygning er klart i brandfare. Vi måtte søge oplysninger senere…
Hjemme i varmen og på internettet fandt vi oplysninger om Slægten Plum som gennem generationer var blandt andet finans- og handelsmænd (med svingende succes) i Assens. Familien opførte den store gule trælade i 1915 og den fungerede som trælager i mange år. Den står nu ubenyttet hen og blev fredet i 2003. Hvad den i fremtiden skal anvendes til, er interessant. Det vil jeg klart holde lidt øje med.
Der blev hentet kaffe i den maritime (!) bar på Marcussens Hotel.
Kagerne er fra Assens Brugs 🙂 Uhmmmm…
En lokal øl som opvarmning til en forrygende og velsmagende middag. Måske kommer der en anmeldelse på maden senere. Den fortjener det. “Ypperligt” var blandt andet ordene, og det var fra Lupo-mandens mund 🙂
Ved sengeopredningen lærte Lupo et nyt (ord): Puljetøj. Om det lette tæppe som havde dækket dynerne hele dagen.
…
Søndag formiddag vendte vi næsen hjemad.
Navigeringsudstyr (!) var dog ikke nødvendigt for at finde tilbage til Jylland 🙂
Lupo overlod rattet til Lupo-manden og slumrede på noget af hjemvejen.
Det var en pragtfuld weekend i godt selskab. Uhmmmm…
Bonus: Eftermiddagslys på havnen i Assens. (Mobilkamera)
Da jeg læste Erik Hulegaards blogindlæg i dag, tænke jeg på mit uheldige besøg på et tysk toilet i sommeren 1999. En veninde og jeg var rejst til en lille sydtysk by for at opleve en total solformørkelse.
Vejret var overskyet med regnbyger, solen var fraværende hele formiddagen uden udsigt til bedring. Vi var alligevel taget afsted for vi ville trods alt opleve, at der blev “nat” tidligt på eftermiddagen, hvor formørkelsen var varslet.
Jeg ser tre fordele ved naturfænomenet: Jeg har skrevet om det før.
Bagefter ver der fri eftermiddag. Vi spadserede i den lille by og endte på cafe/grillbar, hvor jeg benyttede lejligheden til at “vaske hænder” som man siger. Toilettet var i kælderen. Da jeg var færdiiiiiiii….. var (dør)låsen også færdig (med at virke) og jeg var lukket inde på et lille bitte wc uden vinduer. Jeg huskede, at der var hele 3 (lukkede) døre op til, hvor min veninde sad.
Døren var imidlertid skæv, kunne jeg se, og jeg anede en sprække på et par centimeter øverst oppe. Så – mig op på wc-kummen – og med munden heeelt op til dørsprækken råbte jeg: “Hiiiilfeeeeeeee!!!” og “Leeeeennneeeee!!! ” *piinligt*
Heldigvis hørte Lene det og kom ned til min lokumsdør, så jeg kunne forklare (gennem den). Lene hentede den unge ekspedient oppe i grillen, som kom ned til os og tog bestik af situationen… Han forsvandt – og kom tilbage med – et grillspyd! Han huggede og hakkede nu i døren (på må og få) med spyddet og Lene aflagde rapport om, hvad der skete. Efter en laaaaang halv times tid, var døren (og låsetøjet) fuldstændig ødelagt, men dog ÅBENT. Jeg ved ikke, hvem der var mest flov, da fru Lupo steg ud fra toilet-rummet, men den unge mand tilbød dog en drink som kompentation. Jeg tørstede efter en kold øl. Det kunne han dog ikke klare, men tilbød at hente én inde ved naboen. Eventyret endte således ved et lille bord ude på fortovet med to dejligt kølige tyske fadøl serveret i store colabægre.
Heldigvis sad jeg ikke (på wc’et) under solformørkelsen. Det ville være dobbelt ærgerligt, da der jo først er genudsendelse om rigtig mange år… og nej, –det var ikke muligt at klatre over.
Derfor krydstogtsbanneret 🙂
Vores nytårsrejse blev aflyst (sygdom) og situationen byder ikke på erstatningsferie. Hverdagen trænger (sig på) og jeg er ikke parat. Lupo trænger til en pause. Meget snart pakker jeg en stor taske, tager Lupo-manden under armen og styrer bilen syd/sydøstpå. Der er (blandt andet) en ikke-brofast ø i tankerne. Hotellet er bestilt. Sol og en lækrog ønskes.
Bare en lille tur. *suuuk*
🙂
På hverdage spiser jeg som regel min frokost til bords og i selskab med børn. Det fører ofte guldkorn med sig, som jeg noterer mig bag øret og måske senere her på garagen under kategorien: “Aha? Lupo har hørt”
Disse historier er således fra det virkelige liv, dog med ændring af navne.
En dag havde jeg haft lidt rigeligt om ørene, og beklagede mig til Lupo-manden, da jeg kom hjem: “Du skulle bare prøve at sidde og spise din madpakke sammen med en børneflok”
Lupo-manden: “Jeg spiser min i selskab med 14 høns kvinder, hovedsageligt i den fødedygtige alder -med diskussionsemner som børn, børnebørn, mad, TV, hæklesokker og anden smalltalk. Vil du bytte?”
Jeg takkede nej og vil til enhver tid foretrække mine egne guldkorn til frokost.
Lille Ellen (5 år) snakker med en jævnaldrende veninde. Emnet er hårfarver.
Ellen: Min mor har hvid…
Frederik (4år, nummer 4 i søskenderækken hjemme) kommer forbi i det samme, og har ikke hørt alt:
Det hedder altså GRAvid!
😉
Rigtige kvinder tager ikke backup. Men de tuder mere 🙁
(harddisk afgået ved døden) *suk*
Jeg sad og hang over en mad og sludrede samtidig med lille Frida på 4 år.
Frida: Er du træt, Lupo?
Lupo: Ja, jeg så en film i fjernsynet i aftes…
Frida: Jamen havde du fået lov?
Ihh, det er skønt at være voksen…
iPhone-foto
Yngste tvangsarving sendte dette foto hjem til mor, set i Super Best.
Mon det betyder, at jeg skal sende flere penge…
Det lakker. Mod enden af juleferien. To hele uger skulle række til at komme til kræfter, mon ikke? Appetitten er vendt tilbage med hverdagen. Mandag går det løs på job. Onsdag giver chefen middag på Den Græske til hele personalet. Det går nok altsammen.
Og nej, det er ikke fadet, men bare min portion 🙂
(Tvangs)arvingerne er sendt afsted til en (anden) fest. Her på garagen er vi klar til (sammen med katten) at tage afsked med 2008. Planer om at rejse væk, kort eller langt over nytårsaften er skrottet (i opløbet) på grund af små-sygdomme. Så vi er på matriklen – måske med en afstikker hen til kirken, hvem ved? Foreløbig er sushi på køl, andebryst og ananasis klar til bagefter og passende drikkevarer på rad.
I et kort tilbageblik fylder udrejse/længsel (og en dejlig fest) mest. Først på året rejste ældste til Istanbul for at studere et semester på Sabanci Universitetet. Til min fødselsdag i foråret stillede hun heldigvis op som en dejlig overraskelse sammen med sin lillebror. Han drog senere på året helt over til Frederiksberg for at bo og gøre sin uddannelse færdig.
Vores sommerferie var et krydstogt på Det Baltiske Hav og jeg besøgte for første gang Helsinki og Sct. Petersborg.
Fremadrettet søgelys viser forandring på både Lupo-mandens og mit job.
Ældste tvangsarving bliver helt færdiguddannet i foråret og vi regner med at rejse ud allesammen i 2009 for at fejre både min fødselsdag (én gang til) og Lupo-mandens. Det bliver noget all-inclusive-noget på en endnu ukendt destination. Det bliver svært at finde et sted, hvor ingen af os har været før. Det er dog ingen betingelse.
TAK for mange smil og gode kommentarer herinde på Lupos garage og rigtig
Godt Nytår 2009 til både det digitale blogland og ude i det virkelige liv! 😀
P.S. Jeg plejer at klage over dronningen, at hun aldrig nævner mig i nytårstalen, men i aften vil jeg regne mig til “søens folk” og høre godt efter, om der kommer en (personlig) hilsen. 😉
