Lupo ønskede en ny (læne)stol og lokkede listigt Lupomanden med på indkøb.

I Ikea blev vi fristet til at gå i:
“Restauranten - tag et pusterum fra indkøbene”
Pusterum var nær det eneste vi havde fået, idét vi ikke spiser køtbullar, men gerne nyder fugl eller fisk. Buffeten betod af to (2) ting: Chickenwings og flødekartofler. Kage… skal vi jo ikke ha’

Snydt. En (sølle) rejemad og en cola light… til hver.

Herefter udså vi os den ønskede (blå) stol. Vi fik den tanke, at hvis vi åbnede kassen og tog delene ud, kunne der (måske) være hele to stole bag i Lupoen. Vi kunne dyrke synkronslumring dér sidst på gode eftermiddage… Uhmmm!

Vi begav os nu til:
“Kontakt en medarbejder i afdelingen, nedskriv venligst varens navn”
Her mødte vi Morten (første gang), der forklarede, at han kun havde beigefarvede stole på lager. Hvis vi ønskede blå, kunne vi få tilsendt. Fra Sverige(!) Naturligvis vederlagsfrit. Det var jo ikke vores skyld, at man i Århus ikke har megen lagerplads
Nu var der ingen tvivl, pladsmæssigt. Vi valgte at få leveret to blå lænestole…
Nu dukkede en af Mortens kollegaer op. Han (så ud, som om han) vidste noget, og blandede sig: Vi kunne (aldeles) ikke få leveret fragtfrit. Prisen for transport ville blive omkring Kr. 900: “I Høje Tåstrup står de blå stole, og I kan hente dem selv med en trailer!”
En trailer? Det kan du tro vi ikke kan. Vi har ikke engang anhængertræk.
Vi syntes, det lød molboagtigt. Vi gad ikke lige betale “næsten en halv stol” i fragt. Morten beklagede meget, at vi nu måtte vende hjem uden stole og med en lang næse. I det mindste kunne vi så nyde køreturen i det smukke vejr…

Snydt. Regnen silede ned nu. 

Vi takkede Morten for hjælpen (trods alt) og forlod området. Da vi havde gennem”gået” et par afdelinger -med “skyklapper” på -vi havde mistet (toppen af) lysten til at forbruge, blev vi passet op af: Morten! Med sved på panden efter skarpt trav fortalte han stakåndet, at han og en (anden) kollega havde fundet en løsning. Interesserede? Selvfølgelig. 

Hvordan han genkendte os mellem 4000 andre kunder, er mig en gåde.

Morten ordnede det fornødne. Der var mange procedurer, og telefoniske samtaler førtes på svensk og engelsk. En aftale kom nu i stand: Fri levering af to blå lænestole cirka 14 dage ude i fremtiden. Vi blev sendt til tælling kaffe mens Morten sluttede af. Da vi returnerede, mødte vi Mia, der (idet hun pudsede en imaginær glorie) betroede os, at hun var “kollegaen” der fandt en måde at undgå ekstra omkostninger på, når kunder var havnet i en situation som vores. Morten var netop gået ud for at ryge (velfortjent)

Vi er glade for, at netop disse to unge, kvikke medarbejdere var på job denne dag. Handlen var hjemme, Lupo var efter en tur gennem den automatiserede udgangskasse to stole (og et par andre småting) rigere.
Glad, og omkring Kr. 7000 fattigere. 

Jeg kunne (også) glæde mig over, at det hele var til mig. 
Når vi har tvangsarvingerne med, falder der som oftest indbo af til dem begge. Inklusive frokost Det er nemlig som bekendt forbudt at tage i IKEA uden at meddele til nærmeste, men så vidt vi vidste, var ingen af dem i byen.

Nu glæder jeg mig til leveringsdato. Ih, hvor skal jeg hvile