Aprodite, skønhedens gudinde, som er født af havets skum her på Cypern, kan sikkert opfattes som fuldstændig fejlfri, men på dette billede er der tre fejl ? (set med danske Lupo-øjne)
Ved vejsiderne i Troodos-bjergene betragtede vi med stor fornøjelse bjerg-gederne. Ham her færdedes uden at snuble på en bjergside, som set med mine øjne var lodret… !
Andre var blevet opg(ed)raderet til Tag- og Udsigts-geder! De havde oppe fra det lille stenhus udsigt til det såkaldte “grønne bælte” som i næsten 40 år har haft det formål, at holde det tyrkisk-cypriotiske mindretal (nord), og det græsk-cypriotiske flertal (syd), adskilt. “Bæltet” er meget varierende, og nogle steder, som her, er det kun et lille hegn og et “bredt stykke med grønt” som bogstavelig talt snor sig op og ned af bjergskråningerne. Et fascinerende syn 🙂
Cypern har det hele. Billeder er taknemmelige, men dette er bare én af de udsigter, som er endnu smukkere i virkeligheden. Og duften af de mange varianter af grønt, kan jeg desværre heller ikke gengive. Vi så pinje-, oliven- eukalyptus- og citrustræer. Vi så vinmarker (og masser af røg fra tobaksmarkerne) 😉
På Cypern må man ryge (næsten) overalt.
Akamas halvøen nordvestpå er kendt for sine middelhavs-skildpadder, som lægger æg på stranden. Man kan være heldig at opleve dem, når de kommer op på land og lægger æggene i sandet. Staten har oprettet et reservat for at redde de truede skildpadder. Der udklækkes omkring 4.000 skildpadder her hvert år og myndighederne fraråder stærkt, at man opsøger dyrene på deres ynglepladser. I december er der ikke sæson for hverken lægning eller klækning, og Lupo-manden var gået om bagved med kameraet, så Fruen måtte selv forevige det sjældne skildpaddested med sin Samsung.
I vores lejede Nissan Note kom vi pludselig til et stykke “grænse” hvor det var ganske umuligt at komme til den lille (tyrkiske) by Kokkina, som var en afskåret enklave (de røde pile). Vi måtte op over bjergene for at komme udenom, og det er altså noget af en omvej, skulle jeg hilse og sige. Men absolut en oplevelse. Nede på den anden side, var vi blevet nysgerrige og kørte helt hen til grænsen. Pludselig, uden varsel – var gaden spærret af en blå/hvidmalet bom og en enkelt soldat på vagt. (den håndtegnede pil) Herefter var der kun én vej tilbage – den samme 😀
Senere blev vi oplyst (af én, som havde været i Kokkina), at byen nu var ubeboet. (forståeligt nok)
Her er en anderledes kultur omkring dette folks gravsteder. På godt og ondt. Bagerst anes noget af bevogtningen omkring Kokkina enklaven.
Tæt på havnen i Paphos ligger et stort område med romerske udgravninger, som vi måtte entre. De ældste beboelser her går helt tilbage til år 7.000 før kr. Der er fundet rester af fartøjer af sten (!) fra denne periode.
Senere – omkring 3000 før kr. begyndte man at udnytte øens kobber-ressourcer, som også har givet navn til øen.
Lupo læser højt: “Området med udgravningerne ligger med smuk udsigt over havet og landet op mod bjergene. Jo, de gamle forstod at indrette sig, og nutidens entreprenører ærgrer sig sikkert voldsomt over, at de gamle kom dem i forkøbet netop her, hvor havudsigten kunne give priserne et ekstra gok” 🙂
Den traditionelle Fiske-Meze tåler et foto og en gentagelse af beskrivelsen:
Den består af en mængde små fiske-appetizers, som i en strøm bringes til bordet, iblandt salater, pommes frites, dressinger og brød. Personerne ved bordet (og kattene under) deler så retterne, som er utallige. Da vi var mætte, som vi aldrig i livet har været før, blev hovedretten, den “store” fisk bragt ind! Herefter var der dessert i form af hvinende søde syltede valnødder plus diverse andre sweets!
Bortset fra desserten ville vi ikke have undværet én eneste ret! Et fabelagtigt og anbefalelsesværdigt måltid! 🙂
Jeg havde fået et tip: Ønsker man valnødderne knapt så søde, kan man diskret skylle dem (i vandglasset) *fnis*
Lidt reklame: Paragadi – Fish Tavern. Ideal for business lunch and dinner.
3, Niovis, Ay. Omologitae, Nicosia. Tel: 02-491310
Denne aften var vi for optaget af middagen til at se solnedgangen, så her ses en af slagsen fra en anden aften 😉
Næste rejsebrev (5) er det sidste fra Cypern, endelig afsløres Lupo ved Aphrodites fødested 🙂
