QM2 Eastbound Transatlantic Crossing – Nr. 10

(19. juli 2007) 

qm2-weet-deck3l.jpg 

I dagens avis kunne vi læse, at efter at have sat lodsen af ved 20-tiden, satte QM2 kursen mod øst og sejlede 20 sømil syd om Long Island for at passere Montauk Point ved midnatstid og fortsætte ad en trafikeret (sø)vej. Mens vi stadig sov sødt ved 8-tiden, passerede skibet den kontinentale hylde 🙂 og nu er der rigtig dybt derude. Vi udnytter Golfstrømmen og har dejligt varmt vejr.

Der var også en invitation fra kaptainen til et “lille” cocktailparty inden middagen samme aften. Efter middagen var der arrangeret Royal Night Black & white ball.

qm2-hall-3deck3l.jpg

Vi begav os ud på skibet for at nyde noget af dagens underholdning.

Her er et kik fra dæk 3 – forbi nogle af elevatorerne – til The Grand Lobby i det fjerne!

 qm2-john-maxtone-graham3l.jpg 

Dagens forelæsninger var bl.a:

“The only way to cross” med Den maritime historiker John Maxtone-Graham

“The Creators – How They Made Amerika” med Forfatteren Sir Harold Evans

Vi gik til den første. Begge er aldrende herrer, men ikke destro mindre, eller måske netop derfor, var det yderst interessant at lytte til amerikaner/skotten Maxtone-Graham.

qm2-illuminations3l.jpg

Forelæsninger og anden underholdning foregår i QM2’s biograf Illuminations med 500 siddepladser. I midten henover 150 sæder, forefindes verdens eneste planeterium til søs. Her på billedet ser man lidt af stjernehimlen. Når der vises film her, lægges sæderne ned i denne afdeling, og den store kuppel sænkes ned over publikum.

Senere bliver forelæsningerne og andre begivenheder “genudsendt” på TV i kahytten. 🙂

Queen Mary 2 har sit eget store smukke teater, og skuespillerne herfra lærer gerne fra sig. I dag kunne vi deltage i øvelsen: “Can you hear me in the back?” Som er en leg/træning for stemmen. Gratis, naturligvis. Lupo-manden mente dog ikke, der var nogen grund til at træne min stemme yderligere?

Nu blev der tilbudt sport: På dæk 12 & 13 var der i den friske luft mulighed for at gå til:

Basketball, golf simulator, dæk-spil og bordtennis.

qm2_publunch3l.jpg 

Vi valgte at gå til frokost 😉

qm2-as-from-golden-lion-pub.jpg

Frokosten nød vi i Golden Lion Pub på dæk 3 med denne friske udsigt 🙂

QM2 har en bogklub og tilbyder “The Girls” af Lori Lansen. Den er til låns i biblioteket og til salg i boghandlen og lyder til at være ganske god. Vi havde selv et par bøger med (som vi nogen gange “gik rundt med under armen” som de andre) Det var ikke mange sider, vi fik læst 😉

Næste møde i bogklubben var fire dage efter. Det må være en af de ting, Lupo vælger fra 🙂

Lupo gik i stedet med på en “Tour of Queen Mary 2 public areas” En interessant rundvisning, hvor vi blandt meget andet lærte at orientere os ved hjælp af farven på gulvtæpperne 🙂 

qm2-you-are-here3l.jpg 

Der er opsat oversigtstavler overalt, men hvis man alligevel mistede orienteringen, er reglen at:

qm2-deck10-elevator3l.jpg 

Det gule tæppe er i den forreste del af skibet. Midtskibs er det rødt.

(Se lige de slebne spejldøre. De fører “bare” ind til elevatoren)

qm2-deck6-elevator3l.jpg 

Agter er gulvtæpperne grå. Hvis man oplever underlaget som blåt/vådt, er man kommet for langt agterud… Hehe.

Den erfaring kan man ikke dele med nogen…

qm2-stateroom-hallway3l.jpg

Gangen, der førte hjem til vores stateroom, er et kapitel for sig. Her ses cirka den halve.

Skibet er 345m langt, så gangen er nok 300 😀

qm2-breakfast-in-bed3l.jpg 

 I stedet for “Vil ikke forstyrres” havde vi nu mulighed for at hænge “Breakfast in bed” udenpå døren. Lupo-manden satte en masse krydser, han havde nemlig lovet at sørge for morgenmad. Ja – right… 😉

Nu er det spændende, om den virkelig kommer til tiden, og om det hele er der…

Udgivet i Ferie, Rejsebreve QM2 & NY 07 | Tagget , , , , , , , , | 3 kommentarer

Søren er væltet!

En af byens originaler, vi kan jo kalde ham Søren, var dejset om på fortovet under vandladning i en kloakrist. Herved tabte han sin lighter, sine briller, sin endnu tilknappede guldøl og slog sit baghoved til blods. Han blev liggende, som han var faldet med gylpen åben, sprunget livrem og lukkede øjne.

En ældre dame havde set det ske: “Han ville lige rette sig op efter at have tisset, og så væltede han lige på ryggen” Flere kom nu til. En ung pige ringede til alarmcentralen: Der er en mand, der er faldet. Han er meget fuld, jeg tror han har slået hovedet, sagde hun.

Bare lad ham ligge og gå videre! Blev der svaret. Pigen spurgte, om der så ville blive gjort noget, blev der svaret nej. Der kan ikke sådan komme fulde folk ind på sygehusene….

-Ihhh, beklagede pigen sig. Sådan er det altid, når det er en ung, der ringer!

?

En herre i 30-erne, der virkede ret myndig, ringede nu op, og forklarede alarmcentralen det samme som pigen lige havde gjort, for det var jo helt korrekt det, som var sket. Søren var væltet, havde slået sig og blødte fra baghovedet. Denne herre fik nu besked om, at der ville komme en ambulance.

Så er det lige, at jeg synes, at ligegyldigt hvem man er, hvad man har drukket og hvor gammel anmelderen er, så HAR ET MENNESKE KRAV PÅ HJÆLP NÅR DET ER NØDVENDIGT. Føj.

Jeg håber sandelig ikke, at jeg dufter af rødvin, hvis jeg en dag skulle snuble over kantstenen.

På alarmcentralen kunne man da for POKKER IKKE SE, OM SØREN HAVDE fået hjertestop!

 

Det skal tilføjes, at da ambulancen kom, fik Søren en værdig behandling, og han var i gadebilledet igen allerede dagen efter, hvor historien kunne have gentaget sig… 😉

 

 

Udgivet i Lupo sjælden harm | Skriv en kommentar

QM2 Lupo forlader New York med skib – Nr. 9

(18. juli 2007)
Nu er vores 8 skønne dage i “The Big Apple” ved at være slut. Vi har travet byen tynd og brugt busser og subway for at komme rundt. Bus, når vi gerne ville se noget undervejs og måske blive fristet til at hoppe af på et spændende sted. Subwayen blev brugt, når vi enten var helt sikre på udflugtsmålet, eller når vi var trætte og gerne ville skynde os hjem til hotellet. Undergrunden var også hurtigst i myldretiden, hvor en bus kunne sidde fast i trafikken, og helt galt blev det, hvis der var udrykningskøretøjer i nærheden. Men så nød vi bare udsigten fra bussen til mennesker og spændende steder, som vi langsomt passerede 🙂
Det har været 8 “hotte” dage med op til 33 graders varme (90 fahrenheit) og airconditionen (ac) kørende hele dagen i vores suite, så der var koldt, når vi kom “hjem”  Heldigvis var der også køling i bus, tog og butikker.

39st-rainstorm-ny3l.jpg
Denne morgen var der tordenvejr (rainstorm) over byen og silende regn i “lange stænger” helt heroppefra 25. etage. Der var omkring 55.000 lynnedslag i hele staten New York. Det gav enorme brag imellem højhusene. -Det så ret håbløst ud, trods opklaring, for skibet, som vi skal videre med, lå jo helt ovre ved Brooklyn til kajs og nogle af undergrundstogene havde mistet strømmen på grund af vandet og nogle stationer var oversvømmede. Dermed også vejene, så hvis vi tog en taxa, risikerede vi at skulle holde i kø, eller slet ikke at kunne komme frem på grund af vand på vejen…
Nå… Det var jo ikke kun os to, der risikerede at komme lidt senere om bord. Der skulle i dagens løb ankomme cirka 2600 passagerer ombord på denne afgang. De over 1000 besætningsmedlemmer var forhåbentlig på plads allerede. 🙂 Vi skulle bo på dæk 6, og havde derfor fået mødetiden: 13:30 (ikke før). På denne måde ville alle passagerer komme ombord i løbet af eftermiddagen: Der tjekkes ind på ét dæk ad gangen.
Tjek-ud fra hotellet var kl 12, så på grund af det våde vejr, blev vi her hele formiddagen. I lobbyen tilbød dørmanden en vogn. Han spurgte, hvor vi skulle hen? -Til Brooklyn? Så skal I køre nu, det vil tage en time at køre dertil på grund af oversvømmelserne…
Dørmanden tilbød nu at ringe efter sin “fætter” 🙂 -og 10 minutter efter ankom en af de store sorte limousiner, som vi havde iagttaget (udefra) hele ugen. -woow- Det var en V8, (siger Lupo-manden) “They sent me a truck” sagde dørmanden. Vi spurgte lidt til pris og køreturens varighed. Det ville som sagt tage cirka en time at køre til kajen i Brooklyn, og prisen var 35$ plus bropenge.
Vi accepterede dette tilbud og satte os tilrette i det fine lyse læder og pillede lidt ved lcd-skærmene i nakkestøtterne foran os  😉 Her var sandelig god plads mellem sæderne og indeni i det hele taget, ret blæret… 🙂
Der var nu et ophold i regnen, og han kørte af sted med os. Vi så ikke meget til oversvømmelserne på køreturen, vandet var åbenbart allerede sunket meget. Da vi kørte over Brooklyn Bridge, så vi det første glimt af “hende” 😉 Da vi nærmede os terminalen kunne vi se stribevis af gule taxaer og sorte limousiner sætte folk af, der ligesom vi havde valgt at sejle med Queen Mary 2 (QM2) tværs over Atlanterhavet:

qm2-brooklyn-cruise-terminal3l.jpg 

Spændte som børn sansede vi ikke at bevæge os på afstand af skibet for at få det hele med 🙂 Så her ser man lige en brøkdel af Queen Mary 2! 

Chaufføren forlangte nu 40 dollars for køreturen, alt inkl. og vi blev sat af lige ved døren til check-in og ganske tæt ved siden af dette enorme og meget, meget smukke skib, som skulle være vores hjem de næste 8 dage -Uhhh…
Nu skulle vi lige have anbragt vores kufferttags, og have tjekket bagagen ind… -Aw, hovedpinepillerne røg af sted sammen med kufferterne, og Lupo-manden havde ondt. Ikke godt. Han skulle have ladet være med at pakke kuffert aftenen før lige under ac-maskinen, når han nu er så følsom for træk… 🙁
Vi meddelte i check in, at vi altså kom for tidligt, men det var helt ok. Vi blev vist ind i “modtagelsen” og flashede vores pas og billetter. Alt i orden. Håndbagagen skulle nu scannes, og vi skrev under på, at vi ikke havde haft diarre eller opkast i de seneste 2 dage. Ved skranken blev vi fotograferet, og et Id-kort blev lavet på stedet. Dette blev “kodet” sammen med vores American express card. Alt, hvad vi købte ombord (drikkevarer og div. souvenirs og gaver) ville blive trukket på dette midlertidige kort, som samtidig fungerede som værelsesnøgle til kahytten. Pas godt på det, sagde Lupo til sig selv…
Vi gik videre og blev fotograferet gruppe/parvis sammen med en Queen Mary 2-redningskrans. Fotos blev budt (dyrt) til salg senere. Heldigvis havde vi planer om at tage masser af billeder selv 🙂
Nu var det tid at gå om bord i det flotte skib. Via rulletrapper og en gangbro på flere etager trådte vi andægtigt ombord. Mindst 8-15 mand høj bød velkommen, alle i fine uniformer, nogle af fyrene bar røde pilleæskehatte *fnis* men de lød oprigtige i deres velkomst og vi følte os vældigt betydningsfulde. En personlig guide viste os venligt hen til vores elevator.

qm2-champagne3l.jpg 

På værelset (stateroom) stod der en flaske champagne på is til os med hilsen og god rejse fra kaptajnen og besætningen. Det var en rigtig god idé, for der var endnu to timer til afgang (og Lupo-manden havde mulighed for at “fjerne” hovedpinen). Vi fik sendt de sidste SMS’er hjem og kikkede lidt på oplysnings-TV.

qm2-stateroom-bathroom3l.jpg
Vores fine toilet-interiør 🙂 -og der var badekåber og futter! hihi…

qm2-stateroom-king-size-bed3l.jpg
Nu blev der varslet en katastrofeøvelse. -Der var lidt tvivl om vi skulle “øve” med den tysktalende del af gæsterne – men personalet mente nu, at vi nok lige så godt forstod engelsk… Lupo-manden mente, at have hørt, at vi skulle medbringe redningsveste til øvelsen. Jeg mente nu, at det kun var hvis det var alvor, og det var altså også piiinligt at traske af sted med sådan en pissegrim stor orange tingest, når nu vi slet ikke var sejlet endnu og endnu mindre var ved at synke… Den matchede jo ikke mit nye sailor-outfitt. høhø… Men efter at have spurgt os lidt for, blev vi (jeg) klar over, at det altså var obligatorisk at medbringe den dersens vest…
Nu blev bagagen leveret, og Lupomanden kunne få sine Kody’er aaahhh…. 🙂 Vi havde stateroom til portsiden, det vil sige mod havnen, så vi hyggede os med at betragte de ankommende passagerer, mens hovedpinen lettede.
Den meget spændende afsejling var nu forestående.

qm2-sail-away3l.jpg

Fortøjningerne blev højtideligt kastet og verdens længste OceanLiner Queen Mary 2 lagde adstadigt fra kaj (ved egen kraft) Hun blev fulgt på vej af NYPD i små politibåde.

qm2-deck12_3l.jpg 

Om bord var alle rælinger besat af spændte passagerer. Nogle havde medbragt deres champagneglas fra kahytten. Til alle, der ellers tørstede, begyndte en hob af velklædte tjenere at myldre frem for at skaffe, hvad vi kunne ønske fra diverse barer.

qm2-statueofliberty3l.jpg 

Normalt ville der være udendørs sail-awayparty med levende musik, men på grund af, at alt jo var noget vådt af regnen, lød nu i højtalerne: “New York, New York” -ind imellem kaptajnens velkomst og yderst interessante oplysninger om skibet, farten, kursen, faciliteterne, rejsens varighed og meget meget andet. Det var rigtig hyggeligt at høre på.

qm2-balcony-ny3l.jpg 

Kaptajnen Christoffer Rynd er fra Australien og han ønskede os sammen med sine officerer og besætning en behagelig og afslappende rejse til Southhampton og Hamburg. Han talte til os i højttalerne den første times tid, og det virkede, som om han havde meget mere på hjerte. Han er tydeligvis meget stolt af “sit” skib og vi følte os godt underholdt af de mange facts. Han oplyste os blandt meget andet om, at det vi nu var startet på, ikke var et krydstogt/cruise, men at QM2 er en Ocean Linier, bygget til at krydse Atlanterhavet på “Transatlantic Crossing

qm2-verrazano-narrows-fromny3l.jpg 
Kort tid efter afsejlingen så det ud, som om vi skulle sejle under en bro Verrazano-Narrows Broen men: “Den er jo alt for lav, det går slet ikke!” Mange passagerer søgte op på det kæmpemæssige (våde) soldæk og var helt, helt stille, nu brækker antennerne da … Vi holdt (alle)sammen vejret…

qm2-mast1-verrazano-narrows3l.jpg

Se! Den er jo alt for høj!

qm2-mast2-verrazano-narrows3l.jpg

Men det går -endda med frirum. Det er altså ikke meget…

qm2-pipe-verrazano-narrows3l.jpg

Og skorstenen blev der også plads til 🙂
-Det viser sig, at QM2 faktisk er bygget til at kunne sejle under netop denne bro 🙂

Skibs-entusiaster kalder det, at QM2 er “Verrazanomax”
qm2-batterypark-manhattan3l.jpg

Manhattan forsvinder i varmedisen og glider nu ud af vores synsfelt, eller hvad det nu hedder til søs. Vi er udmærket klar over, at vi nok ikke når at se alle afdelinger af dette store skib på vores tur. Men at det bliver en oplevelse for livet, det er vi slet ikke i tvivl om.
qm2-komsaaherud3l.jpg
Vi gik “hjem” til kahytten. Der var nu kommet en nytrykt udgave af dagens avis: “Daily Programme” Her kunne vi blandt meget andet (på 4 sider og to indstik) læse, at aftenens dresskode på restauranten var “Elegant Casual” dvs. Jakke, skjorte og slacks for herrerne og bluse, nederdel eller slacks for damerne. No jeans 🙂
Der er heldigvis flere muligheder for at vælge restaurant ombord, og kun den ene har dresskode, så vi valgte at spise på et af de steder, hvor den eneste restriktion var: No shorts – lol -Den fine kjole må luftes en af de andre aftener. Vi gik på cavery/buffet. Det vil nok blive nødvendigt at opsøge motionsrummet, for ikke at slæbe overvægt med herfra. 😀

qm2-pilot-off-ny3l.jpg

Lodserne (The Pilots) blev nu sat af, og vi var på “egen hånd” med kaptajnen og hans stab. (Foto taget fra Lupos balkon)
Nu var der tid til en moderne promenadetur på dækket: At powerwalke tre omgange er det samme som at bevæge sig 1,1 mile. Så blev vi så kloge 🙂
qm2-ny-sunset3l.jpg

Godnat.  

“Joue”, vores steward havde nu “tæppet af” – og flettet vores nat-t-shirt nydeligt på den opfoldede dyne: Vær så god at gå til ro -på roligt gyngende grund – og blive vugget i søvn. Det her tegner gåååt 😀

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07, Rejsebreve QM2 & NY 07 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | 13 kommentarer

Lupo til sig selv:

La’ vær’ med at jagte en kæmpemyg med strålerne fra bruseren.

Du har definitivt tabt slaget på forhånd, og der er kun dig selv til at tørre op.

Udgivet i Av!, Ikke så smart | Skriv en kommentar

Madison Square Garden og Macy’s – Nr. 8

(17. juli 2007) 

Planen var at køre med toget et par timer nordpå langs Hudson floden. Disse tog udgår fra Pennsylvania (Penn) station  og billetterne kan erhverves samme sted. Penn er verdens travleste og kæmpestor, men vi fandt frem til afgangsperron og billetsalg for det tog, vi havde udset os. Her blev vi dog bremset i sikkerhedens tjeneste (igen). Der forlanges billede-ID for overhovedet at kunne købe billet, så vi måtte opgive vores togtur ud på landet.

acelaexpress3l.jpg 

Herinde kan man vente, hvis man altså skynder sig at gøre det.  😀

 traintransit4427ny3l.jpg

Lupo-manden ville absolut se togene, så vi gik ned på perronen for at tage billeder. Her måtte vi imidlertid ikke opholde os, når vi ikke havde købt billet (!) – Der var også svedende varmt, så vi gik en etage op for at finde noget at styrke os på.

raspberrymochafrappuccino.jpg

Det blev til denne kolde drink (til deling) på Starbucks Café. Igen var det spændende, hvilken kaffedrink, der blev serveret. For her kan man få kaffe på hundredevis af måder og der er ingen billeder på menukortet. Vi er ikke Starbuck-proff. (endnu) så vi overraskes og begejstres stadig.

madisonsquaregarden3l.jpg

På gadeplan ovenpå Penn Station ligger Madison Square garden som er verdenskendt for koncerter og sportsarrangementer. (Se linket om, hvordan hallen indrettes til eksempelvis Justin Timberlake koncert contra sport (basketball) Her kan der sidde 20.000 tilskuere -woow

taxilinepenstny3l.jpg

At stå pænt i kø er noget, New Yorkerne kan. Her ventes der på taxa. Jeg håber kineserne kikker med, de skal lære at stå pænt inden OL i Beijing næste år, omend de bliver noooget lange, de kinesiske køer – lol

 financialtimes3l.jpg

Dette billede burde Lupo-manden selv forklare sig ud af, men han har ikke adgang til mit blog-tastatur. Han siger i baggrunden, at han tog det for at huske at købe avisen senere – Godt så!

Smarte bukser forøvrigt, men dem har han sikkert slet, slet ikke lagt mærke til 😉

skriverpostkort3l.jpg

Det var på høje tid at få skrevet de obligatoriske postkort, da vi jo skal videre fra New York i morgen: Hejhej familie og venner, vi har det dejligt og vejret er fint blablabla…

Jeg skriver både til dem der forlanger at få ét, og til dem, vi syntes skal have et. (Deriblandt Fifty-one) 😀

postkort3l.jpg

-og frimærkerne er selvklæbende -cool! New Yorks hovedpostkontor General Post Office er et af verdens største og vi måtte spørge os for flere gange for at finde lågen med frimærkesalg… Luge 46!!! -Thank you!

 fashionaveny3l.jpg

7. Avenue er The Fashion Avenue, og i hedebølgen måtte forretningerne veksle mellem at have en dejlig kølig airconditioneret  butik, eller en mere lunken med åbentstående døre, så kundene nemmere har adgang.

macys3l.jpg

Macy’s er et must når man er i New York. 🙂 Den siges at være verdens største butik med alt indenfor tøj, sko, sengeudstyr, møbler, smykker, skønhedsprodukter og isenkram. Så der blev til et par (par) sko og taske(r) til fruen 🙂 Vi orkede (kun) ca syv etager.

 natmadpaamacdny3l.jpg

Tja… Det skulle prøves – At spise på en “ægte” MacDonald’s Restaurant i USA. Det var vores sidste aften i New York, og der skulle pakkes kufferter til næste destination.

Spændende….. 😉

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Garage-tag ;)

En far, som selv er Rocking Girl Blogger (?) har tagget garagen – En ære!

Tak far!

Jeg sender staks den fine knap videre til:

Tris -Rock on my girl!

Busters verden -Her er aldrig kedeligt

Vampyrpingvinen -For at tage os på udflugter, med og uden katte

Ulla -For latter(udløsende) ordkløverier

Morfar – med fare for at udvande begrebet (endnu mere), men han kører/parkerer jo som en kælling 😀

Udgivet i Hehe... | Tagget , | 6 kommentarer

Imagine og Rockefeller – Nr 7

(16. juli 2007) 

guldsko3l.jpg

Walking on Broadway… lalaaa! (Måske skal vi også gå på Broadway i dag – Jeg må være klædt på til lejligheden 🙂

koldkaffe3l.jpg

Det var altid spændende, hvad vores bestilling på Caféerne hjembragte. Vi var jo ikke helt hjemme i menukortet, som indeholder KAFFE på hundredevis af måder, og det skal gå stærkt med at bestille en! Ingen går vist herind uden at vide, præcis, hvilken kaffe de ønsker, undtagen os 🙂 Denne gang blev Lupo-mandens tvivlsomme bestilling til Starbuckaffe med IS… Hvilket han ikke var helt tilfreds med…

Jeg ku godt li’ den 🙂

heinz3l.jpg

Tillbehøret på spisestederne er linet op, når man kommer, og her mangler ikke noget 🙂 Vi er på Junior’s

imagine_cp3l.jpg

Vi tilbragte nogle timer på Strawberry Fields i Central Park. Den er anlagt som et minde om John Lennon, som boede i New York med sin kone Yoko Ono da han d. 8. december 1980 blev dræbt. Det skete i vestibulen i hans hjem Dakota bygningen her i nærheden af Central Park. Han blev skudt af en sindsforvirret fan og døde kort efter på hospitalet af blodtab. Hans enke Yoko Ono har arrangeret et særligt sted i parken, hvor man kan mindes Lennon.

lupo_imagine_cp3l.jpg

Vi er begge (omend ikke gamle nok til at være med fra starten) Beatles-fans. 🙂 Derfor var dette sted i Central Park et “must” for os at se.

turtle_eating_pretzel3l.jpg 

Det er ikke kun os, der nyder Pretzels (saltkringler) i parken. Se skildpadden 🙂 

maclaren3l.jpg

Alt er større og hurtigere herovre. Selv barnevognene er i Formel-1 klasse 😉

shakespearesgarden3l.jpg

En oase i oasen var Shakespeare Garden. Her var der påbud om stilhed – så der kunne vi ikke opholde os længe…

Lupo: Bla..blalala 😉

bogart3l1.jpg

Bogart og Huckleberry mødes i parken. Bogart er så begestret for (gen)synet, at han svæver –  lol 

centralpark3l.jpg

Central Park er menneske-skabt. Altså plantet. Et dejligt fristed i New York.

Vi forlader parken og opsøger: Rockefeller-Centeret!

lookup_rockefeller_center3l.jpg

Rockefeller Center er bygget af Multimillionæren John D. Rockefeller Jr. Bydelen er en “by i byen” med et særligt kompleks af skyskrabere og masser af butikker, kontorer, restauranter, grønne torve, springvand og oaser. Et forretningscenter opbygget omkring GE bygningen, som er den højeste i området (70 etager)

top_of_the_rock3l.jpg 

Heroppefra “Top of the Rock” kan man nyde en formidabel udsigt over byen incl. Empire State Building, som vi jo entrede forleden.

rockefeller_center2007_3l.jpg

Nu tog vi ophold på gadeplan i en af oaserne og nød stemningen i denne specielle bydel. 

prometheus_rockefeller_center3l.jpg

På pladsen foran GE-bygningen, hvor der er udendørs cafe på denne årstid, anlægges der skøjtebane om vinteren med byens højeste juletræ. Guldstatuen er “Prometheus” -Ildens gud.

nbcstudios3l.jpg

NBC, et Amerikansk TV-netværk, har deres hovedkvarter her i GE-bygningen i Rockefellercenteret.

radio_city_music_hall3l.jpg

Radio City Mucic hall, hvor der vises shows og koncerter året rundt. Det er verdens største “biografteater” med 6000 siddepladser. wow.

skjortekjole_ny3l.jpg
Skjortekjoler i et vindue på 6. avenue. Til Lupo-manden, når du læser dette: Købte du én til mig? Hvahvahva???  😉

Den er på ønskesedlen…

sun6av3l.jpg

Solnedgangen kan være smuk i byen.

yellowcab3l.jpg 

Tre travle på stribe! Vi tog hjem til hotellet for at hvile ud til i morgen, vores sidste dag i New York…

Udgivet i Ferie, Glade dage, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

Dagens ord som indskudt bemærkning:

Steffen og Marlene, begge fire år, sidder og leger.

Steffen: Jeg er faaarlig!

Marlene: Ok! – Så er jeg moren! 

Udgivet i Aha? Lupo har hørt... | Tagget | 2 kommentarer

Staten Island – Nr 6

(15. juli 2007)

morgenbagell3l.jpg

Jeg havde sat mig for at spise på en Diners, hvor “damen” kommer og tilbyder en opfyldning fra kaffekolben med replikken: “More coffee?”,  så her sidder jeg med min morgenmad bestående af bagel, laks, rå løg, syltede chilipebre, grapejuice og kaffe. – Jeg havde bestilt “Full set”- uden at vide hvad det var 🙂

Der blev fyldt op 😀 

(Frontier’s, 593 Third Avenue) “A quick bite for a good buck” 

statenisland1_3l.jpg

Vi ville ud på landet. Færgen fra Manhattan til Staten Island er gratis. Det tilbud benyttede vi os af.

statenisland_manhattan_3l.jpg

Det er fint at se byens skyline herudefra.

statenisland2_3l.jpg

Nu var det spændende, hvad øen kunne byde på. Det er herovre, rigtig mange New Yorkere bor – og pendler på job herfra med færgen eller via Verrazano-Narrows Broen, som dog kun har forbundet øen med New York siden 1964.

bayterrace_staten-island1_3l.jpg 

Fra færgehavnen tog vi Staten Island Railroad videre ind på øen. Små sovebyer ligger langs det 22 km lange spor. Vi troede, vi stod af ved vandet i en tilfældig by (Bay Terrace) og her spadserede vi en tur ad de stille villaveje. Det var en søndag, der var meget varmt, stille og nydeligt, men ingen Bugt. Det eneste vand i nærheden var det i vores drikkeflasker. Vi vendte (varme) tilbage til stationen, for at køre retur til færgehavnen.

bayterrace_staten-island2_3l.jpg 

Som der siges i “Sex and the city”: Herovre på Staten Island er der som at komme til Østtyskland. Musikken er old, og det er tilladt at ryge overalt…

statueofliberty_staten-island_3l.jpg

På sejlturen tilbage havde vi udsigt til The Statue of Liberty. Vi foretrak at lade dette være det nærmeste, vi kom på Gudinden.

På færgen overhørte Lupo en “mande-snak” mellem tre unge fyre, som var overbeviste om, at de var eneste danskere ombord. Snakken gik ud på, hvorvidt og hvordan en moden kvinde skulle tages, første gang man var sammen med “sådan en” /Direkte refereret: Det skal være i nummeren, sådan kan de li’ det! /referat slut. *Røøøøøøødme*

Jeg har fortrudt, at jeg ikke drejede mig 90 grader og spurgte, om det var noget, de havde erfaring med… 😉

etfrisktpust3l.jpg

Turen går til New York – Siderne om Downtown Manhattan studeres grundigt.

subl3l.jpg

På trods af at vi har haft en “Subway” i hjembyen i flere år, har vi faktisk aldrig spist der. I New York droppede vi ind på en. Den kan varmt anbefales til frokost. Vi delte en “foot-long” model.  Hehe – Lupo-manden skulede, om det nu var ekspedientens fødder, der var målestokken. 🙂

uspolicecar3l.jpg

Vi blev omdirigeret en smule på grund af ændringer i den “anden Subways” køreplan, (der udføres ofte større vedligeholdelsesarbejde i week-enden) -og kom tilfældigvis forbi Politimuseet. Her er gratis adgang og aldrende modeller på gaden som trækplaster. Her må vi være tilbage i 1980’erne 🙂

paanattesjov_kl23_3l.jpg

Vi vovede os ud efter mørkets frembrud i en meget lun sommernat. Gaden var næsten som derhjemme, men måske lidt bredere 😉 Sjovt nok vælger de fleste en gul bil. 😀

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Apple Store Cube – Nr. 5

(14 juli 2007) 

aubonpain3l.jpg 

I dag vågnede jeg op til udsigten fra 25. etage og duften af nybagte  morgenbrød, som Lupo-manden havde hentet helt nede på gaden.

aubonpain_3l.jpg

Der var bagels og rolls, og den brune var mere lækker, end den ser ud 🙂

iphone1_3l.jpg

På byturen i dag var vi “ung med de unge” og brugte nogle timer ved og i den nye Apple Cube butik som ligger under gadeplan ved det sydøstlige hjørne af Central Park.

Den (Cuben) er ellers ikke lige til at overse, og da vi (jeg) mente, at den lå på 5. Avenue og jeg mente også at kende husnummeret, så var det vel bare at tage bussen og så hoppe af, når vi kunne se Apple Cube…?

Nede omkring 8-9 Gade (som ellers passede med husnummeret) var der intet spor af Apple, og selvom jeg konsulterede en “lokal” fragtmand (Fed-ex) angående adressen, gav det intet resultat. Om nogen burde han da vide hvor det var: Lige i nærheden!

Først efter en SMS til “bestilleren af besøget” 😉 Fik vi denne tilbage: 

“Den legendariske Apple Store Cube ligger på 5th avenue, 59th Street 🙂 Lige ved central park”

Nåeh,  det er jo kun 50 gader herfra…

iphone4_3l.jpg 

Nede i butikken er mange spændende gadgets (behørigt fastspændt) fremme til fri afbenyttelse. Da butikken er åben 24/7, var der desværre noget af udstyret, som trængte til opladning….

Vi holdt den dog i hånden, den nye Iphone 🙂

iphone3_3l.jpg

Kik op! Der myldres ned i butikken ad den smarte glastrappe.

iphone5_3l.jpg

Skyd! – Skyd igen! Vi morede os med at fotografere hinanden i den runde glaselevator. Tja… 😉

Hvordan elevatoren virkede, kunne vi ikke regne ud- uden loft og wirer…

Typisk Apple. Enkelt og elegant.

(og ikke lige til at gennemskue) 😀

iphone6_3l.jpg

Apple har sikret sig en god beliggenhed i New York. Igen rene linier…

I baggrunden FAO Schwartz bygningen. En anden gigant indenfor “legetøj” (til mindre børn)  

centralpark1_3l.jpg

Vi stak næsen indenfor i den sydlige ende af Central Park. Det var hyggeligt at nyde en overdimensioneret saltkringle (Pretzel) mens vi hvilede os (på en pose) i græsset. En Pretzel er et helt måltid i forhold til de saltkringler vi derhjemme spiser som snacks.

En mand bad om lidt mønt. Først sagde Lupo-manden nej, men forbarmede sig så over over den unge mand, fordi han lød som Arnold Swarzenegger. 🙂 Han fik en skilling, og det viste sig at han var fra Østrig.

centralparkwedd3l.jpg

Det var lørdag eftermiddag. Der kom flere brudepar, som havde valgt at lade sig forevige i parken. Det er vist en lokal tradition. Dette par travede lææænge for at finde et rigtig godt sted til en fotosession. Stakkels brud i nye sko. Og alle fyrene i skarpt trav i hedebølgen.

centralpark2_3l.jpg

Tamme squirrels lod sig fodre overalt i parken. 😀

centralparkcat3l.jpg

Fætteren til China Blue-one var med sin far i Parken. Katten sprang på kommando fra fars skulder ned i tasken 🙂

columbuscircle2_3l.jpg

På Columbus Circle, en stor plads/rundkørsel ved Central Park, var der gadeunderholdning.

columbuscircle1_3l.jpg

Den italienske pige fra truppen Tranzformers Harlem N.Y.C. varmer op. Hun har stadig rygepause 😉

homework3l.jpg

(Hjemlig) hygge.

Det var dejligt med både kolde og varme drikke, når fusserne endelig kunne lægges op, de bærbare kunne opdateres og kommunikationen med dem derhjemme gennemføres. (Al arbejdsrelateret materiale var forinden fjernet fra computeren)  På æresord…

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Se New York fra tårnets top. – Nr. 4

(13. juli 2007)

chryslerl3l.jpg 

Hjemmefra havde vi læst, at i stedet for at stå i kø i Empire State Building og betale mange dollars for at komme op i højden, skulle man overveje at entre Chryslerbygningen og betragte New York fra den, og for øvrigt jo også se den imponerende Empire State Building herovrefra.

Men ved nærmere efterspørgsel ved (måske) verdens mindste skranke i Chryslerbygningens lobby, blev vi oplyst om, at den (lobbyen) var det eneste, vi havde adgang til.

forhall3l.jpg

Den var sandelig også imponerende, men jo ganske uden vinduer og udsigt. Her var dæmpet belysning, som understøttede det usædvanlige valg af byggemateriale. Flot.  

Chryslerbygningen var verdens højeste bygning, da den blev opført i 1930, men kun i et enkelt år, så blev den overhalet af Empire State Building. Chryslerbygningen er med i flere film.

chryslerloftl3l.jpg

Husk at se op.

Lupo har læst, at loftet i lobbyen først er malet på et kæmpe lærred, og derefter tapetseret op på loftet. Malerierne viser handel, håndværk og industri gennem tiderne.

timesl3l.jpg

Times Square, Manhattans “centrum” består af flere gader og er et hav af lysreklamer døgnet rundt.

Vi stod foran et af de faste web-cams her og ringede til venner i Danmark, men ingen af dem var ved en computer og kunne se os…æv. De havde travlt med andre ting – utroligt 🙂 

bibliol3l.jpg

Trappen til New Yorks hovedbibliotek. Tænk, herinde har de over 10 millioner bøger på 130 hyldekilometer. Jeg burde oversætte, hvor langt det er i miles…

Vi ville indenfor…

sikkerl3l.jpg 

Sikkerhedstjek. Jeg havde et par flasker vand i min taske, og fik påbud om endelig ikke at drikke noget, mens jeg var på besøg på biblioteket. Du skal lade dem blive i tasken, blev der sagt. Godt jeg lige havde drukket kaffe på Starbucks 😉

vinduel3l.jpg

 Et kik ud på gaden fra biblioteket. Når man har god tid, får man øje på detaljerne.

baenkl3l.jpg 

Vi tror, det er sandsten. Bænke og alt…

detaljel3l.jpg

Se op 🙂 Men hvad er det, han fotograferer? Loftet eller Lupo?

bibloftl3l.jpg 

Der er to rigtig store læsesale. De virker også bekendt. En yndet film”kulisse”

På vej ud blev vi tjekket igen. Det er nemlig ikke et lånebibliotek, men et læsesals- Der må hverken lånes kortvarigt eller “langvarigt”. Det var også ligegyldigt. De er allesammen på engelsk 🙂

hovl3l.jpg

Hov! Pludselig var vi nær gået forbi den højeste bygning i byen. Men så lad os da gå derop i dag. Man er vel impulsiv 🙂

empireforhall3l.jpg

I forhallen i Empire State Building er de snu 😉 Her er jo ikke mange mennesker i kø i dag…

Men dem (køerne) gemmer de oppe på de andre etager.

Det var nu ikke så galt denne dag. Da vi havde ventet i kø i højst et kvarter, kom vi til billetlugen. Lupo-manden ville lige flotte sig og bestille den helt dyre omgang med ekspres og helt til tops, når vi nu var kommet ind. Hehe, ekspres betød at betale for at slippe uden om køen, og nu havde vi jo stået der, så det kunne vi slet ikke få. Men helt til toppen på 102. etage kunne vi godt komme…

sydspids.jpg 

Udsigten fra 86. etage, som er første stop. Det er her, de fleste vælger at stå af. Selvom der er lidt diset, kan man godt se sydspidsen af Manhattan med den kendte skyline, hvor man tydeligt ser det gabende “hul”. Den karakteristiske “strygejernsbygning” cirka i midten er den første skyskraber, der blev bygget her. Dengang (1902) var den verdens højeste!

afsatsl3l.jpg

Der var trængsel på afsatsen, men folk cirkulerede fint rundt for at se alle fire verdenshjørner: “Look. look” 

Empire State Building er efter 11. september 2001 igen byens højeste. 

heltoppel3l.jpg

Vi tog turen helt til 102. etage! Ikke mange gjorde det, så vi havde etagen næsten for os selv.

Heroppe måtte man blive indendørs.

Vi tror, vi kunne se de håndtag, som King Kong brugte til at holde i, da han var her 🙂

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Chinatown m.m. – Nr. 3

(12. juli 2007) 

grandl3l.jpg 

I bunden ses hovedindgangen til Grand Central Terminal. Lidt indeklemt her, men stationen er i flere etager under gaden, og den blev vores udgangspunkt næsten hver dag.   

jernhusl3l.jpg

SoHo-bydelen er præget af særlige huse, bygget i støbejern. De fleste huse er camoufleret nu. Der siges, at man faktisk skal have en magnet med for at afsløre dem De karakteristiske søjler ses dog overalt. Her på hjørnet af Broome St. og West Broadway). SoHo er en forkortelse for SOuth of HOuston, og her er ret tjekket. Dyre modebutikker og kunstgallerier overalt.

model3l.jpg

Uh… vil gerne ha’ !!!

littleitalyl3l.jpg

Bydelen Little Italy. Som at være der. Den fylder dog ikke meget, men lige i dén her gade ligger restauranterne tæt.

rootl3l.jpg

Vi fandt en Italiensk “Slagterbutik med fortovscafé”  En Tun- og en Fireman-sandwich blev frisklavet, og Root Beer havde vi kun hørt om, så den måtte prøves. Nu véd jeg, hvorfor der ikke der ikke sælges så mange af dem i Europa!!! De smager jo som Jenka-tyggegummi på flaske… Men fireman’en virkede, og der blev brug for at slukke efter. 

chinatownl3l.jpg

Chinatown-bydelen er meget tæt befolket af kinesere (!) og vietnamesere. 

taskel3l.jpg

Tasker, der udbydes i Chinatown er mange og (sikkert) falske.

lugtl3l.jpg

Lugten… er ubeskrivelig, men udvalget er stort 🙂 

spill3l.jpg 

De gamle kinesere spiller et spil som vi ikke blev indviet i.

Kriminalretten ligger lige i nærheden af chinatown. Her er turister nogenlunde velkomne, men først skal tasker undersøges grundigt. Arrgg, Lupomanden måtte til nærmere undersøgelse igen, da han blev fanget i rammen med metaldetektoren….

Det var vores lille kamerastativ, der gav udslag fra lommen. 

Efter en laaang travetur indeni retsbygningen, hvor skiltningen er nærmest ikke-eksisterende, fandt vi endelig en af de to retssale som har offentlig adgang og søgte tilflugt der. Vi overværede et par sager: Småforbrydelser, voldssager og misforståelser 🙂 Det gik tjept med afgørelserne, og næste “forbryder” i rækken stod hurtigt klar, fremført fra buret, som kunne skimtes ude bagved. Jurister og sekretærer valfartede ud og ind af salen. Nogle gange havde den anklagede en tolk med, og der blev talt og mumlet på flere sprog. Det virkede effektivt. Dommeren var ung. Han lignede én, der lige havde forladt high school, sådan lidt Søren Pind-agtig… 😉

skuml3l.jpg

Her udenfor retsbygningen, stod de, scumbags’ene og ventede sammen med betjente på at komme for retten.

Vi turde ikke fotografere dem, før de var gået – Hehe

misl3l.jpg

Vi fik en hilsen til vores forkælede indekat fra ham her: China-one. Man kan undre sig over, hvordan han har overlevet i denne bydel, med alle frituregryderne…

En vaskeægte bykat… Han har en fætter oppe i Central Park, mere om det…

massagel3l.jpg

Backfoot rub. Tjoo, man var vel lidt øm over hælene… *hihi*

busl3l.jpg 

Bussen er velkommen i gadebilledet. Med aircondition og alting, ahhh. 

(Red. d.d. 2. august: Nu tager Lupo til Vesterhavet, og medmindre katten eller hendes passere piller ved computeren, kommer der ikke flere rejsebreve før søndag) 

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Ground Zero- Nr. 2

(11. juli 2007)

Første stop i dag var Ground Zero, hvor Twin Towers i den grad mangler.

 nytl3l.jpg

Selvom man ikke har set dem i virkeligheden, er det klart, at her mangler noget. 

mindel3l.jpg

Lige i nærheden er en lang mindevæg for de dræbte brandmænd med:
“May we never forget” Det var ret overvældende. Vi var på stedet den 11. Måske var det derfor, der også var mødt en del brandfolk op for at mindes. Der er indrettet et lille sted/museum til eftertænksomhed, hvor man også kan betragte effekter fra den 11. september og læse om mange menneskers oplevelser af dagen. Der er mulighed for at skrive om sine egne oplevelser, og mange havde udtrykt sig i digte og anden kunst. Det virkede stærkt og enestående.

flyvinl3l.jpg 

Der er blandt andet fundet et stykke af et flyvindue fra et af de kaprede fly. Det er lidt makabert, for man ønsker egentlig ikke at se det, men har alligevel en underlig nysgerrighed.

 privatel3l.jpg

Folk gik stille og andægtigt omkring, og da en fyr begyndte at plapre i sin mobil, kunne man undre sig over, at ingen sagde noget til ham, selvom det virkede særdeles upassende i denne stemning af tristhed.

byggel3l.jpg

Der arbejdes på at opbygge et nyt center: Freedom Tower.

gardenl3l.jpg

Vi traskede over i det øvrige Financial Center og fordøjede oplevelsen i Winter Garden, der er genopbygget som det så ud før den 11. september. De der palmetræer er imponerende og over 10 meter høje. 😮

 frokostl3l.jpg

Vi spiste frokost sammen med finansfolk i Battery Park. Sandwich, cola og kaffe som dem 🙂

havnl3l.jpg

og samme udsigt som dem 🙂 Hudsonfloden set fra sydspidsen af Manhattan 

wetl3l1.jpg

En tæppetisser måske?

walll3l.jpg

Endnu en kop kaffe med (delt) kage fra nærmeste Starbuck Cafe, og der var aldrig langt 🙂 på hjørnet af wall Street og Broadway – wow 

rushl3l.jpg

Rush hour på Grand Central Terminal – vi kunne kende den fra film 😀

fusserl3l.jpg 

Nu var alle fusserne også trætte…. Uhhh det her er gåååt.

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

Rejsebrev – Første dag i New York – Nr. 1

flyhygge1.jpg  

(10. juli 2007) 

Godt forkælelserne er små i flyet, ligesom bordene – men vi hyggede os!

America, here we come!

I lufthavnen i New York løb vi ind i en tilbageholdelse og nærmere undersøgelse. Dog kun af vores papirer, ikke af vores kroppe – whaaaa…heldigvis

Alle blev tjekket for pas og midlertidigt visum, men bur-damen, som undersøgte vores papirer, kaldte pludselig på en vagt og bad Lupomanden om at følge med. Forinden havde hun spurgt os om, hvad vi skulle i USA og hvornår vi havde tænkt os at rejse hjem og hvordan. Vi forklarede, at vi havde planer om at sejle hjem efter 8 dage i landet. Hun spurgte også om hvilke job, vi havde. Det er nok standard, men nu blev vi hentet…

“Only him?” spurgte vagten “They are together” sagde rappenskralden fra buret.

Nu måtte vi gå med betjenten, og uden nogen forklaring blev vi vist ind i et rum, som man ellers kun ser på film: Herinde var der adskillige rækker grimme ventestole, hvor vi skulle sidde sammen med andre “emigranter” af forskellig herkomst. Nogle af dem var skumle typer, som efter tur blev kaldt op til skranken for at svare på nærgående spørgsmål….

Lummert var der, og TV’et kørte på fulde drøn bagved (!) os. Vi havde udsigt til de rum, hvor man kunne tage folk ind til “nærmere” undersøgelse…

Imens tronede tolderne/politiet oppe bag den høje skranke og undersøgte blandt andet nok Lupomandens danske pas… Imens forsøgte vi at finde vores ellers velordnede rejsepapirer og diverse billetter frem, men returbilletterne var pist væk! Indtil de dukkede op i en taske på min ryg uden for vores stessede synsfelt. Argg.. Hvis vi havde været udstyret med en pulsmåler, tror jeg Lupomandens var eksploderet nu.

Efter ventetid på (det føltes som længe) blev vi kaldt frem. Stadig ingen forklaring fra disse myndigheder. Nu spurgte en anden betjent om Lupomandens job igen, og om hans alder i dag? Hmm. Netop som jeg var ved at blande mig og spørge om, hvad problemet egentlig var, fik vi lov til at gå. “Enjoy your stay -”

Ja puha, kan vi nu det? Er vi fri nu?

harryusa3l.jpg

Så var næste punkt jo vores bagage, som havde båndkørt lææænge…. Harry var med hele vejen. Stakkels ham, jeg havde glemt at fjerne ham fra baglommen af kufferten som VAR ny.

hede.jpg

Vi træder ud i den varme dyne (33° celcius) Der er hedebølge i New York og jeg er fuldstændig overdresset i langærmet t-shirt, sorte bukser OG frakke… Lupomanden er HELT i sort…

Vi er udmærket klar over diverse sikkerhedsbestemmelser og terrortrusler, og har siden vi startede hjemmfra hørt på, at man endelig ikke skal efterlade sin bagage uden opsyn…

Ved opsamlingsstedet for coachUSA spørger en mand om vi måske skal samme vej, og vi vender BEGGE TO ryggen til AL vores bagage for at sludre venligt med den fremmede, godt nok danske mand. Tre kufferter OG min håndtaske er nu uden opsyn, indtil vi opdager fadæsen og hurtigt vender tilbage til bagagen, som stod urørt, men det var vist kun held, at den hverken var stjålet eller “fjernet grundet bombemistanke”

naboer.jpg

Vi må vænne os til høje naboer, vi skal selv bo på 25. etage! Turisterne? Det er dem, der kikker OPAD! 🙂

2xonline3l.jpg 

Vel deroppe startede jeg med at skridte lejligheden af. 10 skridt på den lange led og 6-et-halvt på den anden. Det er helt fint, her er rigeligt med plads og det er langt over forventning her lige på Manhattan. (-Sender en tanke til vores nabo derhjemme, der inden vi rejste betroede mig, at jeg nok ikke skulle regne med mere plads, end at kufferten kun lige kunne stå ved siden af sengen) Bøvs… 

ostep.jpg

Alting er større over there, som man siger. Se bare deres ostepops!

bedtest3l.jpg

22 timer efter at vi havde rejst os på hotellet i København, afprøvede Lupo sengen på 25 etage på Manhattan – wow

Lidt senere blev jeg (Lupo) jetlagsramt og kravlede i konvolutten, Kl 4:30 dansk tid.

Udgivet i Ferie, Rejsebreve New York 07 | Tagget , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

Til I enten spiser op eller kaster op

Lupo har været til den årlige søstergrill, der som sædvanlig var rigtig hyggelig. Der var udeleg i støvregnsbyger, men bestemt også behov for solmarkiseudtrækning på terassen. Der var omspisning tre gange.
Bagefter ristede William (otte år) skumfiduser til alle, mens lillebror på fire gik rundt med hænderne i skridtet.
Ikke fordi han var bange for, at det gjorde nas at blive hakket af en fugl, men fordi hans mor sagde, at han blev til en pige, hvis det skete. 😉

Tak for en dejlig dag – og I var selv ude om, at den var planlagt til at være dagen efter dagen, hvor vi var kommet hjem fra ferie, fyldt op af nye spændende oplevelser, som I så måtte lægge øre til… Hehe

Udgivet i Familie, Ferie, Glade dage, Mam! | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nu kommer de!

venter.jpg 

Missen har været “anbragt i kattepension” hos kattevenlige familiemedlemmer, og vi har billeddokumentation på, at hun altså ikke stod ved hegnet samtlige dage, men faktisk nød opholdet.

Nu er feriebarnet hentet tilbage i garagen og hendes mennesker har haft en fantastisk ferie – (18 dage on tour, heraf de sidste 8 på havet)

Meget mere om det (og billeder) når jeg har sovet ud og er kommet af med det værste jet- og sea-lag.

Der skal også vaskes og tørres og i morgen venter familien med en varm grill hele dagen.  🙂

Udgivet i Ferie | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Hvornår har Lupo for LIDT tøj på?

-og Lupo-manden beder hende om at ta’ mere på?

lupo_i_strib.jpg

-Det er når skridt-tælleren kan ses gennem kjolen…

men her er jo fu***** over 30 grader varmt…

og den (tælleren) kan jo kun sidde på trusserne *fnis*

Update: Lupo gik i byen uden triptæller denne dag, så hvor langt hun gik på literen, er der ingen der ved 🙂 

 

Udgivet i Ferie, Fridage, Glade dage | 5 kommentarer

Hvad ville du have gjort?

Jeg sidder sammen med 295 andre fastspændt og sikkert også låst inde i et fly, der holder, tilsyneladende klar til start for enden af banen, da kaptajnen meddeler i højttaleranlægget, at hans computer viser, at der er noget galt med det hydrauliske system, og det kan han ikke li’…
Efter et flymekanisk check (Ih, hvor smart, vi kan via et udenbords kamera, allesammen på vores små skærme i sæderne se 2 små røde SAS- teknikbiler komme susende) meddeler kaptajnen, at der ikke var synlige tegn udefra på, at der skulle være noget galt. Det var en bøvs i computeren, nu har jeg bootet den ligesom I gør med jeres derhjemme, siger han og gør klar til at starte op igen.
Alle er (tilsyneladende) cool. Ingen beder om at komme af flyet… Jeg skal ikke nyde noget af at spørge min sidemand, Lupomanden om, hvad det hydrauliske system skal bruges til, for det vil jeg i øjeblikket slet, slet ikke vide…

Lupo – after safety landing…

greenland_luop3ldk.jpg

-Jeg holdt godt øje med vingen hele vejen. Det kunne jo være det var dér den sad, hydraulikken…

Udgivet i Ferie, Fridage, Glade dage, Langt ude | 15 kommentarer

Sneskraber om sommeren.

TAK til Erik for god underholdning ved læsning om Jane. Sikken en quinde! Og som du, Erik er heldig at kende og formåede at røre med din gave!
Jeg oplevede selv noget lignende for nylig, da en af mine kollegaer fik en SNESKOVL i gave den 24. juni! Naboerne havde fra vinduet i vinterens løb ofte set hende forsøge at befri sin lille bil fra snemasserne ved hjælp af en håndkost og et fejeblad. Da hun fyldte 40 i juni, havde disse to ældre folk været næsten hele byen rundt for at finde og købe en sneskovl til fødselsdagsbarnet. Se dét kalder jeg en rigtig gave!

Udgivet i Glade dage | 5 kommentarer

Prinsesse Isabella

Her på garagen har vi været til barnedåb, så ikke et øje var tørt 😉

mary.jpg 

 Ihhhhh, hvor er hun bare smuk, hende Mary…
 

 christian.jpg

Eller: De favre øjne blååå….lalalala 🙂  Christian, du er for cute!
 

 isabella.jpg

 Formiddagens absolutte hovedperson, lille prinsesse Isabella,

efter overstået handling og en anelse uorden i de fine silkebånd.
 

 alle.jpg

Joe, Frede, det har du gjort godt !

Tillykke fra Lupos garage 😀

Udgivet i Fridage, Glade dage | Skriv en kommentar