Eftermiddagen er gået med at klargøre ældste tvangsarvings flytning fra vest til øst. Vi har hjulpet med at pakke dit og dat – 50% var bøger, og det var ikke paperbacks. Første jobsamtale er berammet til mandag – dérovre!
Du browser i øjeblikket artikler tagget Hygge.
Flyselskabet denne gang er Primera, som er “meget fint” og stritter med vingespidsen 
Kaptajnen og den unge styrmand svingede kækt fra start i Boing 737-800 til en yderst behagelig og flot flyvetur.
Som rigtige charterturister, fotograferede vi vildt – og overvejer nu
at opsøge gårdejeren og sælge ham billedet af bedriften 
Den ny Lillebæltsbro er et flot syn fra ? antal kilometers højde.
Ved klik på billedet, kan man faktisk se de passerende biler.
Hvor ofte får man lov at se begge lillebæltsbroer så højt oppefra?
Jeg har sjældent oplevet så flot og næsten skyfrit flyvevejr.
I luften højt oppe (11 km) over Polen, var vi heldige, at se en af de helt STORE 
En trofast læser/kommentator på Lupos Garage,
har også oplevet og beskrevet det sjældne syn.
Klik her og her, hvis man vil se lidt bedre fotos af “netop denne” Jumbo-jet
Ved hjælp fra yngste tvangsarving (tak ), har vi fundet frem til, at det højst sandsynligt er China Airlines, der passerer under os ;)
Sædvanen tro, bringer jeg et billede af vores mad: Den svenske stewardesse oplyste os om, at menuen var “Noget de fleste danskere er glade for” – Tsk, som om at alle svenskere ynder köttbullar – Det er ikke alle danskere, der elsker frikadeller. Det er 20 år siden, at både jeg og Lupo-manden spiste vores sidste flæskebolle. Stædige, som vi er, fik vi bare et lille bæger kartoffelsalat til aften den dag. Plus kaffe m/sødt.
Drinksene faldt derfor på et tørt sted Med de tilkøbte snacks, hyggede vi os som sædvanligt i flyet på vej mod Bulgarien hvor vi ville fejre vores bryllusdag. For os er flyveturen ikke noget, der bare skal overståes,
den skal da nydes
Højdeforskel. Osse her. 
Tags: Broer, Ferie, Flyve, Hygge, Kaffe, Primera, Rejse, Vejr
I pinsen blev en familiær begivenhed afholdt i Lupos garage.
Af en ganske særlig grund fik katten sin egen buket…
DET VAR FORDI DU SKULLE HOLDE DIG FRA MIN!!!
Belært af, at en Somersby, som koster 50 øre at fremstille, sagtens kan koste 50 KRONER ude i byen, havde jeg luret menu-kortet på en lokal restaurant
- og bestilt Lupo-manden til at fremstille præcis det samme herhjemme:
Her ses “for 903 kroner” æggekage.
Ja, vi var 7 ialt
Tre slags sild med grøntsager - en forret, som kunne matche enhver konkurrence!
Dessert: (Kagetallerken med et skønsomt udvalg af garagens favoritter af kager, is og bær) blev nænsomt anrettet af ældste tvangsarving mens yngste malede stempelkaffen. Begge dele var ubetalelige
Bloggens læsere erindrer måske, hvad Lupo havde ønsket sig?
Fifty-one er klart mere interesseret i emballagen
Desuden ligger på gavebordet to romaner, Politikens Rejsen rundt i Californien(!), en el-tandbørste og en mobiltelefon.
I år havde han lært det
- og dejlige kontanter til senere brug.
…
Nu er tvangsarvingerne, svigerdatter og den ældre del af familien draget af, alle rum er støvsuget (!) og Lupo-manden, 51 og jeg er klar til endnu en fridag! TAK for opmærksomheden.
Tags: Bøger, Buket, Familie, Gaver, Hjemme, Hygge, Is, Kage, Katte, Mobiltelefon
Vi valgte at bruge dette års restferie på en chartertur til Malta. I lufthavnen konstaterede vi, at det er mere end 10 år siden, vi har rejst på denne måde. Man kan nyde, at (næsten) alt bliver ordnet for én og på destinationen taler guiderne dansk. Til dem har man også ubetinget brokke-ret (!) når hvis noget går galt, og de hjælper gerne med gæsternes vanskeligheder. Selv ting, som de faktisk ikke har ansvar for (erfarer vi senere, da vi får tekniske problemer med vores lejede bil)
I de senere år, har vi været på “egen hånd” i ferier og sætter stor pris på at være det, men denne form (charter) er ikke at kimse ad, når ens førsteprioritet er afslapning. De fleste praktiske ting slipper man for, og på Malta kan man desuden klare sig på engelsk.
Ferien begynder i lufthavnen. Jeg ynder at komme i rigtig god tid (når det kan lade sig gøre) og ustresset iagttage livet i hallerne. Lupo-manden blev sendt efter kaffe: To kopper – og lidt sødt – det kunne vel blive højst en halvtredser Indrømmet: Kagerne var lækre. Og med creme fraiche. Men det var immervæk en selvhenter. Langt væk.
(der kan klikkes på billederne)
Om bord er prisene toldfri? Jo, det er sikkert okay at betale Kr. 49,00 for en drink, venligt serveret på éns plads i en bar, der bevæger sig med 800 Km i timen i 9,5 kilometers højde og (for det meste) med en fantastisk udsigt (her alperne) og minus 55 grader udenfor- men at kalde en dåse-SchweppesTonic, en (4cl) plastikflaske gin og et tomt plastik-krus for en “Bombay Sapphire” er at strække den Pinden, der er anbragt i kruset? Den er beregnet til at vælte indholdet ud over sig selv eller nærmeste nabo på den knebne plads. Det er u-undgåeligt, og den bør straks fjernes.
Imidlertid hyggede os vældigt. Vi nyder som regel flytransport, om den varer tre, fire -eller otte timer.
På Malta kom flyet ret skævt ind på den ellers så fine, ny-asfalterede landevej…
Snydt… -vi er allerede landet og kører her til ankomsthallen.
Her mødte vi ”charter-konceptet” idet vi blev budt velkommen til Malta (på dansk) og venligt henvist til bussen, som skulle fragte os det sidste stykke vej.
Alle luxus-tilkøb var gjort hjemmefra, såsom at køleskabet var (nogenlunde) fyldt ved ankomsten, så jeg og dermed min bedrende ryg kunne forkæles og heles. Det indbefattede også badekåbe(r), moderniseret og nyrenoveret bungalow og en daglig avis Desuden var der bestilt halvpension. Frokosten skulle Lupo-manden sørge for, i byen eller “hjemme” i gårdhaven.
Vin, blomster, chips og frugt bød os velkommen. Jeg kunne ikke dy mig for i mørket at smutte op i taghaven og nyde synet over byens lys. Lupo-manden synes åbenbart udsigten var udmærket derfra, hvor han stod 
Dagens avis var kommet. Det viste sig, at vi var landet midt i en krise mellem Malta og Italien, omhandlende over 100 afrikanske bådflygtninge, som et tyrkisk fragtskib havde samlet op i Middelhavet. Maltas regering mente, at skibet skulle bringes til nærmeste sikre havn, som er den Italienske ø Lampedusa (40 (sø)mil væk). Italienerne mente derimod, at da flygtningene var opsamlet i Maltesisk farvand, skulle de bringes til Malta
(114 (sø)mil væk) Mens landene forsøgte at løse krisen, døde der mennesker ombord på fragtskibet. Vi fulgte sagen.
-Jeg blev scoret (!) med natmad – serveret udenfor: Lokal ost fra naboøen Gozo og dejlige tomater på lunede brød.
Neskaffen (indenfor) var ganske udmærket med et voksent stykke chokolade til.
Nu glædede vi os til både at slappe af og også udforske landet lidt.
I næste rejsebrev: Lidt om det “strålende” vejr på Malta.
Tags: Chokolade, Ferie, Hygge, Kaffe, Lufthavn, Middelhavet, Om Bord, Vin
Vi flyttede ældste tvangsarving i begyndelsen af december sidste år. Gæt, hvem der flyttede i week-enden (!)
Ja, hende igen. Til et nyt studérkammer, hvor hun vil blive smidt ud igen senere på året, når hun forhåbentlig har bestået med hovedopgaven Heldigvis har hun en (billig) flyttemand, så vi gamle slipper for slæbet og kan nøjes med at være hyggemontører.
Udsigten er til den ene side det elskede fitnesscenter: “Nogen gange fitter vi, så ruderne bliver helt duggede” (Èn af de bedre overspringshandlinger) og til den anden side statsbibliotekets imponerende bogtårn , som jo er ret væsentligt at frekventere i hendes situation. Jeg håber ikke hun læser alle bøgerne derinde, berøvet dagslyset - bygningen er uden vinduer (!)
Hvis man lægger nakken tilbage i tårnets nærhed, kan man næsten forestille sig og drømme om New York – En skyskraber…
Andre trusler og overspringshandlinger er for den stakkels studerende, at hun i den nye bolig har en bunke tv-kanaler i modsætning til før 2 (to) , og vi gamle har tænkt os at invitere hende på en uges forårsferie -oh…
Hun overtog med usædvanligt gå-på-mod min rolle som Lupo-mandens lærling og skruede egenhændigt bogreoler, lamper og anden pynt op, dog under kyndig og erfaren vejledning fra far, idet hun (ofte) skulle vide: “Hvilken vej skal skruen?”
Imens holdt jeg mig til rollen som opvasker af en dag(e)gammel opvask…
Efter endt mission og hyggen fastmonteret, fandt vi os selv i arvingens sofa, tudende hendes ører fulde af vores frustrationer over stat og kommunes nye strukturer og uendelige antal af fusioner. (Sorry, min pige)
Ikke destro mindre har hun allerede gjort det (søgt job i en statslig institution) Man følger vel et spor
Lupo har tilbragt en dejlig weekend i en lille by på Fyn. Et skønt Hotel ved Assens havn var udgangspunkt for en by-spadseretur i vinterkulden og baggrund for et rigtig fint ophold med masser af afslapning på værelset og forkælelse i restauranten morgen og aften
Byturen begyndte et sted på “En af Danmarks smukkeste gågader” hvor der var en plads til Lupo’en.
Jeg blev sluppet løs og bladrede straks efter en ny taske? Eller noget interiør?
Man kan altid bruge lidt (mere)…
Jeg havde passende outfit med i rejsetasken
Planen var tage færgen til Bogø i løbet af weekenden, men hvor var vandet?
Brrrr… færgeturen blev udsat til en (lunere) forårsdag. Det er Lupo-manden til højre
“Bagved” gågaden kunne vi færdes i et smukt miljø. Forinden havde vi aflagt ”isenkræmmeren” et besøg. Da jeg var barn, havde isenkræmmeren mange skuffer med tusindvis af ting: Skruer, søm, beslag og alt muligt spændende værktøj, dimser, træsko og trappestiger. Vi blev lokket indenfor hos ”Imerco” af et tilbud på en lampeskærm (!) blandt gadevarerne: “Nedsat fra Kr. 200,00 Nu Kr. 40,00 Én af dem, tak. (Tag da dem begge to)
Lupo-manden har en plan om, at lysekronen derhjemme skal have skærme. Fem forskellige. Det skal nok komme til at se sjovt ud. Og det er helt i orden for mig
Fanget inde i butikken (uden skruer i skufferne) tog vi “lige en runde” og endte med en pandekagepande og en kurvfuld kreative pynteting, som jeg fik forhandlet til en god pris
Efter en sviptur gennem byens grønne område, dukkede vi op ved denne enorme og flotte bygning og var (to) store spørgsmålstegn. Hvad i alverden er det? Hvad har den store træbygning været brugt til?
Nærmere eftersyn gjorde os ikke meget klogere. Dog kunne vi skimte, at ”Al tobaksrygning forbydes” Selvfølgelig. Den imponerende træbygning er klart i brandfare. Vi måtte søge oplysninger senere…
Hjemme i varmen og på internettet fandt vi oplysninger om Slægten Plum som gennem generationer var blandt andet finans- og handelsmænd (med svingende succes) i Assens. Familien opførte den store gule trælade i 1915 og den fungerede som trælager i mange år. Den står nu ubenyttet hen og blev fredet i 2003. Hvad den i fremtiden skal anvendes til, er interessant. Det vil jeg klart holde lidt øje med.
Der blev hentet kaffe i den maritime (!) bar på Marcussens Hotel.
Kagerne er fra Assens Brugs Uhmmmm…
En lokal øl som opvarmning til en forrygende og velsmagende middag. Måske kommer der en anmeldelse på maden senere. Den fortjener det. “Ypperligt” var blandt andet ordene, og det var fra Lupo-mandens mund
Ved sengeopredningen lærte Lupo et nyt (ord): Puljetøj. Om det lette tæppe som havde dækket dynerne hele dagen.
…
Søndag formiddag vendte vi næsen hjemad.
Navigeringsudstyr (!) var dog ikke nødvendigt for at finde tilbage til Jylland
Lupo overlod rattet til Lupo-manden og slumrede på noget af hjemvejen.
Det var en pragtfuld weekend i godt selskab. Uhmmmm…
Bonus: Eftermiddagslys på havnen i Assens. (Mobilkamera)
Tags: Assens, Broer, Bytur, Fyn, Hotel, Hygge, Kaffe, Kage, Mad, Rødvin, Vin, Week-end
(Tvangs)arvingerne er sendt afsted til en (anden) fest. Her på garagen er vi klar til (sammen med katten) at tage afsked med 2008. Planer om at rejse væk, kort eller langt over nytårsaften er skrottet (i opløbet) på grund af små-sygdomme. Så vi er på matriklen – måske med en afstikker hen til kirken, hvem ved? Foreløbig er sushi på køl, andebryst og ananasis klar til bagefter og passende drikkevarer på rad.
I et kort tilbageblik fylder udrejse/længsel (og en dejlig fest) mest. Først på året rejste ældste til Istanbul for at studere et semester på Sabanci Universitetet. Til min fødselsdag i foråret stillede hun heldigvis op som en dejlig overraskelse sammen med sin lillebror. Han drog senere på året helt over til Frederiksberg for at bo og gøre sin uddannelse færdig.
Vores sommerferie var et krydstogt på Det Baltiske Hav og jeg besøgte for første gang Helsinki og Sct. Petersborg.
Fremadrettet søgelys viser forandring på både Lupo-mandens og mit job.
Ældste tvangsarving bliver helt færdiguddannet i foråret og vi regner med at rejse ud allesammen i 2009 for at fejre både min fødselsdag (én gang til) og Lupo-mandens. Det bliver noget all-inclusive-noget på en endnu ukendt destination. Det bliver svært at finde et sted, hvor ingen af os har været før. Det er dog ingen betingelse.
TAK for mange smil og gode kommentarer herinde på Lupos garage og rigtig
Godt Nytår 2009 til både det digitale blogland og ude i det virkelige liv!
P.S. Jeg plejer at klage over dronningen, at hun aldrig nævner mig i nytårstalen, men i aften vil jeg regne mig til “søens folk” og høre godt efter, om der kommer en (personlig) hilsen.
Tags: Ananas, Familie, Ferie, Fest, Hjemme, Hygge, Is, Istanbul, Krydstogt, Mad, Rejse, Status, Tak, Vin
Denne begivenhed har længe været markeret i min digitale kalender.
Lørdag var dagen, hvor jeg trak Lupo-manden ud til bilen,
kørte omkring ældste tvangsarving, som gerne ville med, og styrede mod Ridehuset i Århus. (Arvingen var klar: Nøgler og mobil. Både taske og pung var unødvendige. Man skulle nødig bule ud de forkerte steder, og man var jo ude med de gamle)
Ved keramikeren Jac Hansens bord blev vi budt velkommen af en Bolchevik, som kunne “tages ved næsen, prøv selv” Normalt er keramik ikke liiige min “smag”, men denne dag blev jeg i høj grad indviet i, at “keramik” kan tage sig ud på rigtig mange måder, og med undertoner af humor, som ham her er mester i, kommer man langt. Med mig.
Lone Borgen er keramiker og billedkunstner. Hun kombinerer stil og materialer på overraskende vis, og reagerer/provokerer således med blandt andet overføringsbilleder (!) og guld på keramik. Kitch eller kunst? I alle tilfælde morsomme og opsigtsvækkende ting, som hun frembringer på sit værksted “The Clay Pit” og som sidste år indbragte hende ”KIC-prisen” for den bedste på udstillingen.
“En Århusiansk blomsterhandler” har udsmykket krukkerne i dagens anledning (Lupo-manden husker ikke navnet, og er nu belært om, at det altså er vigtigt at få sådan en oplysning med)
Lone Borgen har udstillet hos Erik Bering i “Bering House of Flowers” og andre steder i DK og udlandet.
Helena Hedegård signalerer med stikordene “Poetisk, Råt og Elegant” meget fint sine arbejder. Hendes “Egg-lamps” er smukke, men selvom Lupo-manden er erkendt lampe-fetichist -kunne han i dag modstå fristelsen. Det rustikke saltkar indeholder naturligvis groft salt og passer ind i en serie af køkkenkar.
Fortsættes
Tags: Bytur, Gaver, Hygge, Keramik, Kunst, Kunsthåndværk, Week-end
…Jamen, så går jeg da derover og vejer dem, druerne.
Jeg håber, vægten ikke er overbelastet - ovre ved kartoflerne,
når jeg kommer derover.
Når vejning af druer er overstået, danner jeg mig et overblik,
overvejer at gå over til kassen og hjem.
Jeg overvejer end ikke at overfalde personalet og påpege trykfejlen.
Det ville være overflødigt, den er jo kun overfladisk og nok ikke overlagt.
Jeg bor i nærheden.
Jeg skal bare over gaden og til venstre,
dér bor jeg – lige ovre på den anden side
Hjemme glæder jeg mig over, at indkøbsdagen er ovre.
Jeg hænger mit overtøj, sætter mig overfor Lupo-manden i sofaen.
Jeg lægger benene over kors og nyder druerne,
som er modne uden at være overmodne.
I overmorgen holder jeg en fridag. Jeg overvejer en udflugt sydover.
Måske kan jeg overtale én til at køre med
Ovre er sjældent brugt. Her (i Føtex) skulle man nok have gjort det.
Fredag
Ved forudbestilling og -betaling laver min blomsterhandler hver fredag en buket til afhentning. Hun bestemmer, hvordan den skal se ud, og derfor er prisen rimelig. Buketten er som oftest meget holdbar og står i mere end en uge, så jeg kan ha’ to af gangen
Lørdag
Lupo-manden kreerede score-middag. Da vi havde nået bunden af (den første) rødvinsflaske, var der mellemret i form af salt og sødt i lange baner. Bemærk den tomme skål ovre hos mig, mens manden havde linet sine op, som jeg gjorde som barn med slik: Én af gangen! Øv…
Søndag
I dag har Lupo brug for at tanke op.
I Føtex troede man først, at man kunne få omkring 41 Kroner for 6 små flasker vand med Wall-E på. I dag var de nedsat til en Ti’er
- Så slog Lupo til, og købte ind til lageret.
-Men “lad nu være med at skamle med dem (!)” av, av, av mit hoved…
En af vores rigtig gode venner syntes, at Lupo fortjente en flaske
Endnu engang er der kastet perler for svin Lupo.
Men -Jeg må sige, jeg oprigtig nød det, da vi smagte (lidt) på den forleden…
Check lige en anmeldelse:
Ron Zacapa Centenario 23 År
“Verdens bedste Rom”
Denne Rom er ubetinget en rom, du aldrig glemmer!
Den vil ryste din opfattelse af hvad rom er, og dit forhold til rom vil være ændret fra det sekund..
Verdens bedste Rom! Kåret 6 år i træk i kategorien Premium Category.. Sådan! 5 stjerner ud af 5 mulige -
Duft: Let blomsteragtig, med vanille og honning elementer.
Smag: “Det føles som om der er fest i min mund !” Først breder sig en behagelig sød smag, så fyldig og rund, at man forbløffes. Derefter overvældes man af karamel, honning, sirup og modne frugter, før smagen langsomt aftager og efterlader dig sukkende efter endnu en “rom-rus” af dimensioner.
Den fremstilles i Guatemala. 23 år har denne rom ventet på at blive nydt, og den er uden tvivl værd at vente på.
Sjældent møder man en så intens og koncentreret smagsoplevelse på flaske, og nuancerne er utallige.
Zacapa Centenario er en uovertruffen rom, og det er absolut ikke uden grund at den har ligget helt i toppen, ved kåringen på den “Internationale Rum Festival” de sidste 6 år.
Uhmmmmmnnn… Hørt!
og TAK for gaven
(kilde: Bl.a. Drikrom.dk)
Dannebrog på sned? Ude i Vestjylland, hvor Lupo har været sat på græs i forbindelse med fars dag, grundlovsdag og week-end, hænger man somme steder flaget op på denne måde.. Hvad mon der står om det i flag-regulativet?
Angående regulativer, så har Lupomanden klart overtrådt et i disse dage.
Han påstår, at jeg er hans livs lys – og i sovekabinen i vores nye telt er printet: “Don’t use naked flames”
Siden min svigerinde for mange år siden reparerede næsebøjlen på sin søns dykkerbriller ved hjælp af en hæklet (!) fastmaske-række, har det været en stående vittighed i familien, når nogen mangler en lille “dims” eller hvis noget er knækket eller forsvundet: “Jeg kan da liiige hækle….” I dag blev det til virkelighed i Lupos sommer-residens, da der manglede barduner til solsejlet*
Da naboen i yderste klitrække begyndte at pakke sammen søndag morgen og til lejligheden var iført endnu et nyt stykke tekstil i form af en ganske lille lilla bikini, fik Lupo-mandens morgenkaffe pludselig anden-prioritet: Han flyttede havestolen udenfor rækkevidde af koppen for at indtage en portion visuel øjenmedicin i stedet :O
*Som kvindelig blogejer er jeg med på hæklebølgen havde jeg hækletøj i bagagen og hæklede liiige et par stykker :)
Tags: Hygge, Sommer, Vesterhavet, Week-end
Jooo, der var også noget fra tvangsarving nummer to.
-Overrakt sammen med en gang morgenbrunch med alt inklusive
TAK!
*smelter*
Tags: Blomster, Buket, Duft, Familie, Hjemme, Hygge, Kaffe, Mor, Morgen, Mors Dag, Smukt
Advarsel: Tøse-indlæg!
Som sagt – så gjort. Lupo slukker.
Endelig en mulighed for at få (alle) Lupo-stagerne luftet:
Lupo “støtter” (som nævnt tidligere) Earth Hour og hyggede sig i stearinlysets skær i en time – uhmmmmm….
ALT var slukket -med undtagelse af fryser og køleskab.
Selv Internettet, Router, og hvad det ellers altsammen hedder…
(Men hun ved godt, hvad “Lupo-stagerne” hedder, hvis nogen skulle spørge)
Kontoret…
Køkkenet…
Stuen…
og hun hygger sig stadig…
Nærbilledet er til ære for Lupo-manden, som var aftenens fotograf TAK
Tags: Hygge, Miljø, Sluk lyset Danmark
Puh… først nu hvor næsten alt tilsyneladende er faldet lidt til ro, har jeg fred til at berette om starten på min weekend…
Da jeg stred mig hjemad fra job fredag eftermiddag gennem gaderne med orkanagtige vindstød, kunne jeg, da jeg trådte ind i vores gade, se mit hus nede i den anden ende… hvad jeg også kunne se, var en afspærring -tilsyneladende lige udenfor matriklen! Hold-da-op, hvor kan mange tanker passere revy på en kort gåtur. Hvad var der sket? Jeg var næsten sikker på at kunne se et stort hul (!) i muren under køkkenvinduet.
Brand? Oversvømmelse? Indbrud? Hvad med/hvor er Fifty-one? (katten)
Bekymringer ruskede i mit indre og tasken i min skulder. Flere gange var benene på vej til at smutte væk under mig på grund af stormen (egenvægten er jo reduceret hehe) Da jeg kom tættere på mit hjem, kunne jeg se, at afspærringen stod i skellet, og indenfor lå en knust tagsten! Mens jeg gysende og frysende stod og betragtede situationen, kom min nabo ud til mig på gaden. Han kunne berette, at det var hans hustag, der var blæst i stykker. Alvorligt nok da, men ingen var ramt og vores hus var uskadt. Jeg smuttede indenfor og lavede lidt senere stormkaffe, som jeg (trods alt) hyggede mig med sammen med Lupo-manden ved køkkenvinduet (uden huller)! Vi tændte levende lys i vinduet og betragtede de forbipasserende og den ene nedstyrtede tagsten, som stadig lå derude bag kommunens imponerende opstilling: Fire store halvrustne lastvognsfælge med ”slikkepinde” -en rød plast-tøjsnor med reflekser på og stribede bånd i metervis…
Senere ringede sønnike. Han bad os om at gå på nettet og finde en alternativ mulighed for at komme ind til København fra Roskilde, hvor hans tog var stoppet på grund af en bombetrussel! Pis. Vi erfarede, at Høje Taastrup station var helt lukket og Rullemarie sat ind på en grusplads i nærheden mod nogle nedgravede cylindre. Drengen tog en bus og endte i god behold i byen, hvor han også fulgte udviklingen. Tre timer (!) senere kom det frem, at cylindrene var måleudstyr for rystelser fra forbikørende tog og alarmen blev afblæst. Samtidig havde der været bombealarm på Østerport station på grund af en glemt kuffert, så ialt omkring 30.000 mennesker har været berørt at forsinkelserne. Derforuden har jo også mange “pårørende” (bl.a. her i garagen) været bekymrede. *suk*
Ja, ikke Helle?
I forrige uge blev jeg 200 gram tungere, det må være muskler fra motionen Der fittes, og hver 2. – 3. dag triller vi ned til maskinerne.
I denne uge har jeg lettet mig for ½ Kg, og det skønt jeg blev overtalt til at dele et par flasker rødvin med Lupo-manden i lørdags. Det var svært hyggeligt. Dertil sunde snacks, naturligvis
Delresultat: Her med kun 8 dage til deadline, må jeg konstatere, at jeg nok ikke når det. Jeg har smidt 2,8 Kg indtil nu og mangler 2,3.
Er det nu jeg har brug for en coach? Eller en couch… Pyh…
Det er de underligste ting, der ”hænger ved” langs Memory Lane…
I dag er det Gretes fødselsdag.
På mit juletræ hænger der hvert år en engel med lyseblå silkepapirsvinger Jeg fik den af Grete, da vi gik i 1.b som 7-årige for en del år siden Grete sad lige bagved mig.
Da jeg nu er i klasseværelset vil jeg se mig lidt omkring. Vi er ikke så mange. Ovre ved væggen sidder Åse. Bagved hende sidder Johanne, som er så flittig, derefter Jon og bagerst Henrik. I midterrækken sidder Dorthe forrest. Dorthes mor er i virkeligheden hendes moster, og hendes far har vi aldrig set. Bagved Dorte sidder lille Lupo, og bagerst Grete… Grete er så genert, at vi er næsten sikre på, at hun begynder at græde, når læreren spørger hende om noget. I vinduesrækken sidder Kurt, tandlægens søn. Han gik senere ud af gymnasiet som den student, der havde landets laveste gennemsnit det år. Jeg har mødt ham siden, og han ynder at nævne det Bagved sidder Jeppe. Jeppes far døde juleaftensdag, da vi var omkring 14 år. Det var helt forfærdeligt. Bagerst Bent, som altid er snotforkølet, men som kan den store tabel, som vi andre kæmper med i de første mange folkeskoleår. Ved et skolejubilæum senere kom jeg i snak med Bent, og spurgte til hans job. -Jeg er revisor! -Ja selvfølgelig er du det, Bent (- og det endda hos én af de store)
Grete og jeg leger sammen hele sommeren. Hjemme hos Gretes mor kan man altid få en mad med hjemmelavet mirabellemarmelade. Og vi må lege i deres spændende pulterkammer på loftet, hvor storesøsteren senere fik indrettet sit eget værelse. Det var stadig spændende at komme der (og lidt forbudt) Gretes søster er meget smuk. På den ene arm har hun et brunt mærke, og om sommeren bliver hun så solbrændt, at hun er mørkere end sit eget mærke – woow. Helt fantastisk for et par småpiger som Grete og Lupo. Vores fædre er kollegaer, så vi har ens skoletasker, som vores fædre har købt via firmaet. Taskerne holdt i mange år. (Det gjorde ting dengang, -gnæk, gnæk…)
Når jeg kom til Gretes fødselsdag den 3. januar, fik jeg altid det dejligste chokoladeslik, marcipan, sodavand og småkager. I dag kan kan jeg godt se, at det var resterne fra juledagene
Indtil vi gik ud af 7. klasse sås vi hver eneste dag, herefter fulgtes vi ”parallelt” indtil vi begge forlod barndomsbyen. Efter gymnasiet rejste Grete til København, og jeg har kun set hende et par gange i årene der er gået. Jeg har dog en smule kontakt med hendes forældre, og Grete har det godt. Tillykke med de 40+ kære Grete! – indeni er vi meget yngre, ikke osse?
Tags: Barndom, Chokolade, Far, Fødselsdag, Grete, Hygge, Jul, Lykke, Mor, Nostalgi, Skole, Skolejubilæum
(Lupos daværende garage, d. 24-12-1981)
På foranledning af et dejligt jule-eventyr mindes jeg (også) julen 1981. Vi her på garagen husker særligt denne jul, fordi vi fejrede en ganske bestemt familiebegivenhed den. 20 dec. dette år, som indbefattede et par (is)lagkager. Disse blev indtil det var tid for dessert, opbevaret ude i haven på fuglehusets snedækkede tag. … Lupo har været i det analoge fotoalbum og konstateret, at der kom endnu mere sne den 24. dec i den lille gårdhave, hvor garagen stod dengang, og indeholdt en rød volvo 142 Lupo-manden fantaserede godtnok om en 164E, men man har jo lov at drømme.
Som altid giver Erik Hulegaards retorik anledning til reflektioner: Hvorfor holder vi jul som vi gør, med de familiemedlemmer, som nu engang er med? I vores familie har vi en ganske nøje tilrettelagt turnus, hvor værtsrollen juleaften går efter tur, ganske som rollen som vært ved årets julefrokost. Der medvirker fire husstande, og turen går efter alder, således at I år er det yngstebror, der står for frokosten og selve juleaften hygges der hos (sviger)forældre. Næste år det så Lupo(mandens) tur – (det er hans familie) til at huse alle til en frokost – og selve aftenen fejres på landet hos lillebror. Året efter holder vi jul i garagen og frokost hos mellemste bror.
Indviklet? Slet ikke (for os) men vi er klar over, at det jo måske kke varer ved. Der vokser små nye (familier) op i familien, og det er jo kun dejligt, hvis de får lyst til at fejre jul hos sig selv, og hvem ved? Måske får de lyst til at se os gamle …
Traditioner er til for at brydes
Med et billede fra et år, hvor det var vores turnus, ønsker vi en rigtig glædelig jul her fra Lupos garage!
Tags: Familie, Gaver, Hjemme, Hygge, Jul, Juletræer, Nostalgi, Smukt, Sne, Traditioner, Træ-til-loft, Turnus, Vejr
Når jeg sidder ved køkkenvinduet med min morgenkaffe og prøver at forberede mig til en ny dag på job, kan jeg godt lide at orientere sig om, hvorvidt der er brug for hue og luffer på gå-turen derhen, som immervæk er på næsten 400 meter Derfor står der i vindueskarmen et termometer, som viser (blandt andet) udetemperaturen.
En morgen i sidste uge konstaterer jeg, at der er 9 grader derude. Ok, der er nok lidt småkoldt. Strik findes frem…
Næste morgen er der 13 grader. Fint. Intet tørklæde i dag og jeg går glad afsted… Et stykke oppe ad gaden står der en ung pige med sit kørekort i hånden og forsøger at skrabe IS af forruden på sin bil med det. Her er noget galt. Jeg vender om, blandt andet for at kontrollere mit termometer igen. Det viser 13 grader – men også (med ganske lille skrift): “max”
Ved et enkelt “klik” blev miseren opklaret:
Der er faktisk minus én grad udenfor, og ikke som frygtet en yderst lokal, global opvarming.
Nye kommentarer